Tak for "input'ene". 
Det har da hjulpet lidt at få jeres meninger/oplevelser. Og tillykke med maven, Majeha.
Det er da rigtig dejligt at høre, at du både er gravid igen, men også, at I fandt sammen igen.
6 år er også længe at vente med nr. 2, hvis altså planen er, at børnene skal have glæde af hinanden... Så det har vel været en blanding af din og din brors aldersforskel og så det, at han led af ADHD. Opdagede man det, inden det blev et problem for ham i skolen?
OG til JustAnotherName... Jeg kan rigtig godt lide din sætning: "Ifølge min optik er der ikke et "godt/rigtigt" eller "skidt/forkert" tidspunkt".
Det handler vel mest om at turde springe ud i det? Jeg troede bare, man ville være mere parat til at springe ud i projekt baby2 end 1. Men det er det bare overhovedet ikke!
Det skulle man jo ellers tro, når man har prøvet det før, men man ved jo også (eller det er der i hvert fald nogen, der siger), at to graviditeter ikke er ens...
Men det er to børn jo heller ikke på trods af, at de har samme forældre. Min søster, som jeg elsker over alt på jorden, og jeg, er langt fra ens. Hverken på udseende eller væremåde.
1 år og 8 mdr. synes jeg også er okay, så længe I har været parat til det. Jeg skulle bare tilbage på arbejdsmarkedet, før næste barn, og nu vil jeg gerne lige lære lidt mere, inden jeg går fra igen...
Men jeg synes, at det er sødt at høre, når de forstår lidt af, at der kommer en ny baby. Det ville vist ikke sige vores lille trold, på 1½ år, en dyt endnu... Han forstår meget af det, man siger til ham, men han har ikke noget sprog, og han er bare blevet så voldsom, synes jeg...
Hvordan har jeres, der er blevet storesøskende tacklet omvæltningen? Og hvordan forbereder man dem så?
Et sidste spørgsmål: Hvad sagde jeres arbejdsgiver til, at I skulle på barsel igen. Jeg startede i november 2010 og jeg regner ikke med, vi går i gang med projektet før efter sommerferien...