Bare kald mig bitch...

Jeg syntes da du skal sige til dit barns far at du gerne vil have at det her skal være en god oplevelse for jeres barn, men at du har det svært hvis hans kæreste skal være der mens du er, og så bare spørg om det ikke er muligt at I kan gøre det her alene i det første stykke tid, læg vægt på at du vil gøre det her så smertefrit så muligt for dit barn, og du naturligvis vil blive ked af det hvis du oveni at skulle forholde dig til denne indkøring skal forholde dig til hende, og så sig at det ikke er fordi du ikke ønsker han er lykkelig og har fundet en, men lige nu og her har du bare behov for det går godt med denne indkøring. 

Det er jo sandheden, redigeret, og det syntes jeg egentlig altid man skal sige, men din kæreste har jo alt ret til at sige at det vil han ikke være med til, også derfor jeg ville ligge vægt på det at du vil blive ked af det, og det vil smitte af på jeres barn - for det vil jo unægtelig ske. 

kram og held og lykke med det 

Anonym skriver:

Den med tiden har jeg også hørt... nu er det en del mdr. siden, og jeg synes sgu stadig det er svært... men ja, jeg håber tiden (endnu mere tid!) vil hjælpe på det - åhaaa... det er svært og noget roderi i det lille hoved altså!

Det var også bare... Et spørgsmål, ikke en konstatering - et lille håb for dig

Men du kan jo ikke gøre ved hvad du føler. Kan du ikke sætte dig ned med faren og snakke om det? 

Du spørger og jeg svarer:

1) Hvis nu du var gået fra ham, ville du så også have det sådan med hende??

2) Du skal først og fremmest tænke på din søn, og han har krav på at have både sin far og mor, og selvom de lever hver deres liv, så har han krav på at forældrene lever i ballance med hinanden, også når der er nye partnere i deres liv.
Måske NETOP, når der er nye partnere i deres liv.
Så kan DU være en af de heldige forældre der kan opleve, at deres barn en dag til deres konfirmation holder en tale hvor barnet fortæller alle hvor glad og heldig det er, fordi det har flere mødre og fædre der holder sammen og kan lide hinanden.
Men...det er helt op til dig.

Kærligst
Sussie

Dinna88 skriver:

Det var også bare... Et spørgsmål, ikke en konstatering - et lille håb for dig

Men du kan jo ikke gøre ved hvad du føler. Kan du ikke sætte dig ned med faren og snakke om det? 

Ja, det kan jeg nok godt... han er heldigvis meget lydhør overfor mig, og jeg er sikker på, at han i hvert fald vil lytte... men det er ikke sikkert de er flyttet sammen til den tid jo, så hun vil ikke være der måske... og måske vil hun, fordi han gerne vil vise sin søn der...

N&J skriver:

Jeg syntes da du skal sige til dit barns far at du gerne vil have at det her skal være en god oplevelse for jeres barn, men at du har det svært hvis hans kæreste skal være der mens du er, og så bare spørg om det ikke er muligt at I kan gøre det her alene i det første stykke tid, læg vægt på at du vil gøre det her så smertefrit så muligt for dit barn, og du naturligvis vil blive ked af det hvis du oveni at skulle forholde dig til denne indkøring skal forholde dig til hende, og så sig at det ikke er fordi du ikke ønsker han er lykkelig og har fundet en, men lige nu og her har du bare behov for det går godt med denne indkøring. 

Det er jo sandheden, redigeret, og det syntes jeg egentlig altid man skal sige, men din kæreste har jo alt ret til at sige at det vil han ikke være med til, også derfor jeg ville ligge vægt på det at du vil blive ked af det, og det vil smitte af på jeres barn - for det vil jo unægtelig ske. 

kram og held og lykke med det 

Tak for et fint indlæg, og ja... det er jo mine tanker, og må håbe han vil tage hensyn dertil.

Anonym skriver:

Skriver som anonym, da nogen herinde kender mig, og jeg magter ikke de ved disse tanker.

 

Min eks gik fra mig under graviditeten, og det tog hårdt på mig - selvfølgelig. Efter fødslen af vores fælles barn, så har han set ham 2-4 gange om måneden i nogle timer ad gangen. Det aftalte vi inden jeg fødte, og den samværskontrakt har vi stadig - den er blot lavet mundtlig.

Nå, nu kommer det, som jeg gerne vil have respons på, om er ok eller total plat...(så sort på hvidt kan det nok ikke opstilles men ja... here goes!)

Vores barn skal være hos ham snart, og jeg ved at han har fundet en ny. Jeg nægter at høre noget om hende, da jeg ved, at mit barns far nok skal være en god far, så det rører mig ikke alverden hvordan hun er, da han vil sin søn 100%. Men jeg VIL IKKE SE HENDE ELLER SNAKKE MED HENDE NOGENSINDE!!!!! Jeg kender hende ikke, men hader på forhånd... jeg aner intet om hende, men har allerede nogle dumme tanker og alt muligt om hende. HUN SKAL VÆRE SAMMEN MED MIN GULDKLUMP, fordi min eks gik fra mig, hun skal have oplevelser med min søn, pga. en andens valg... jeg valgte ikke at skulle stå uden min søn hveranden weekend...

DET ER MOD AL NATUR, AT EN MOR OG HENDES BARN SKAL KUNNE SKILLES AD PGA. ANDRES VALG! - Man føder, og så er man sammen med sit barn... det er ikke meningen  at man skal lade sit barn være sammen med andre mod ens vilje... og i denne situation kan jeg bare intet gøre!

Mit barn skal se sin far, og jeg ved hvor meget han glæder sig til det - og fair nok. Jeg vil være der i starten, iog få kørt ham ind i at skulle besøge sin far, men jeg vil seriøst IKKE HAVE HUN ER DER IMENS" Så begynder jeg bare at græde

Hun kan være det sødeste menneske i verden, men pga. han gik fra mig har jeg jo stadig en smule følelser for ham, og magter ikke at se ham glad med en anden. Kan jeg sige til ham, at jeg ikke ønsker at snakke med hende??? Vil ikke være ked foran min søn, og det er svært nok at skulle undvære ham som tingene er nu...

Jeg afleverer vores barn hos sin far.... og så må hun sgu komme senere eller opholde sig et andet sted indtil det er indkørt det her og jeg er ovenpå igen mht. at skulle undvære min søn...

Hvorfor skal man have et forhold til ens eks nye kæreste, hvis forholdet mellem eksen og en selv kan tage skade deraf??? Vil ikke ødelægge noget, som er blevet ok efter en turbolent tid...

Er jeg en bitch, når jeg ikke gider snakke m. hende eller lære hende at kende?

 

Svar som: Jo flere dit barn har i sit liv, som vil holde af det og lign. magter jeg simpelthen ikke... har hørt dem før, og ja... sådan kan jeg bare ikke tænke med alt det, som er blevet ødelagt i mig og i mit liv af min eks' valg....

Altså faktisk så forstår jeg dig godt du har stadig en masse følelser i klemme, og jeg håber da at din eks har så meget medmenneskelig forståelse og empati at han selv har overvejet dette og bedt hende holde sig væk  har du spurgt ham??

SussieThyssen skriver:

Du spørger og jeg svarer:

1) Hvis nu du var gået fra ham, ville du så også have det sådan med hende??

2) Du skal først og fremmest tænke på din søn, og han har krav på at have både sin far og mor, og selvom de lever hver deres liv, så har han krav på at forældrene lever i ballance med hinanden, også når der er nye partnere i deres liv.
Måske NETOP, når der er nye partnere i deres liv.
Så kan DU være en af de heldige forældre der kan opleve, at deres barn en dag til deres konfirmation holder en tale hvor barnet fortæller alle hvor glad og heldig det er, fordi det har flere mødre og fædre der holder sammen og kan lide hinanden.
Men...det er helt op til dig.

Kærligst
Sussie

1) Jeg ved det faktisk ikke... men jeg vil jo i det mindste ikke have følelser i klemme mere, da det jo var mit valg, og derfor var indforstået med, at der ville komme en anden i hans liv. Så tror SLET IKKE det ville være sådan her, som jeg har det nu.

2) Fordi han gik fra mig, da jeg ventede vores søn, så kan det ikke give mig dårlig samvittighed hvis jeg er hende, som ikke vil snakke ret meget med mit barns fars kæreste. Han har valgt A, og jeg vælger B... og når mit barn bliver ældre, ja så tror jeg godt at han kan forstå det hele med mine øjne...

Anonym skriver:

Ja, det kan jeg nok godt... han er heldigvis meget lydhør overfor mig, og jeg er sikker på, at han i hvert fald vil lytte... men det er ikke sikkert de er flyttet sammen til den tid jo, så hun vil ikke være der måske... og måske vil hun, fordi han gerne vil vise sin søn der...

Det er da i det mindste noget at han gerne vil lytte
Kan I ikke måske gøre så han henter, så du er helt fri for at tænke om du skal se hende? 

Albertesmor skriver:

Altså faktisk så forstår jeg dig godt du har stadig en masse følelser i klemme, og jeg håber da at din eks har så meget medmenneskelig forståelse og empati at han selv har overvejet dette og bedt hende holde sig væk  har du spurgt ham??

Nej, har ikke spurgt , men jeg vil da håbe og tro det bedste... de bor jo heller ikke sammen endnu, men derfor kan hun jo sagtens være der når det er... Men må fortælle ham det... er bare bange for, at han tror jeg stdaig vil have ham tilbage etc.... det er ikke sådan landet ligger, men det er i forvejen svært mht. at skulle 'give slip' på sin søn...

Dinna88 skriver:

Det er da i det mindste noget at han gerne vil lytte
Kan I ikke måske gøre så han henter, så du er helt fri for at tænke om du skal se hende? 

Jo self. Sådan skal det være, når jeg har været der et par gange... det vil han gerne have i starten, så den lille kan slappe af, når jeg er i nærhenden indtil far og vores barn er trygge ved hinanden. Ikke meget de har set hinanden indtil videre jo....

Men tænker også fremtid og sådan... når jeg skal hente min søn. Håber ikke han forventer vi skal sidde og drikke kaffe og snakke om dit og dat.. magter jeg ikke hvis hun er der.... vil bare vide så lidt som muligt, da det gør det lettere at ignorere... giver det mening? Jo mindre jeg ved om hende, jo lettere er det for mig ikke at tænke på det... sammenligne etc...