Bare kald mig bitch...

Skriver som anonym, da nogen herinde kender mig, og jeg magter ikke de ved disse tanker.

Min eks gik fra mig under graviditeten, og det tog hårdt på mig - selvfølgelig. Efter fødslen af vores fælles barn, så har han set ham 2-4 gange om måneden i nogle timer ad gangen. Det aftalte vi inden jeg fødte, og den samværskontrakt har vi stadig - den er blot lavet mundtlig.

Nå, nu kommer det, som jeg gerne vil have respons på, om er ok eller total plat...(så sort på hvidt kan det nok ikke opstilles men ja... here goes!)

Vores barn skal være hos ham snart, og jeg ved at han har fundet en ny. Jeg nægter at høre noget om hende, da jeg ved, at mit barns far nok skal være en god far, så det rører mig ikke alverden hvordan hun er, da han vil sin søn 100%. Men jeg VIL IKKE SE HENDE ELLER SNAKKE MED HENDE NOGENSINDE!!!!! Jeg kender hende ikke, men hader på forhånd... jeg aner intet om hende, men har allerede nogle dumme tanker og alt muligt om hende. HUN SKAL VÆRE SAMMEN MED MIN GULDKLUMP, fordi min eks gik fra mig, hun skal have oplevelser med min søn, pga. en andens valg... jeg valgte ikke at skulle stå uden min søn hveranden weekend...

DET ER MOD AL NATUR, AT EN MOR OG HENDES BARN SKAL KUNNE SKILLES AD PGA. ANDRES VALG! - Man føder, og så er man sammen med sit barn... det er ikke meningen  at man skal lade sit barn være sammen med andre mod ens vilje... og i denne situation kan jeg bare intet gøre!

Mit barn skal se sin far, og jeg ved hvor meget han glæder sig til det - og fair nok. Jeg vil være der i starten, iog få kørt ham ind i at skulle besøge sin far, men jeg vil seriøst IKKE HAVE HUN ER DER IMENS" Så begynder jeg bare at græde

Hun kan være det sødeste menneske i verden, men pga. han gik fra mig har jeg jo stadig en smule følelser for ham, og magter ikke at se ham glad med en anden. Kan jeg sige til ham, at jeg ikke ønsker at snakke med hende??? Vil ikke være ked foran min søn, og det er svært nok at skulle undvære ham som tingene er nu...

Jeg afleverer vores barn hos sin far.... og så må hun sgu komme senere eller opholde sig et andet sted indtil det er indkørt det her og jeg er ovenpå igen mht. at skulle undvære min søn...

Hvorfor skal man have et forhold til ens eks nye kæreste, hvis forholdet mellem eksen og en selv kan tage skade deraf??? Vil ikke ødelægge noget, som er blevet ok efter en turbolent tid...

Er jeg en bitch, når jeg ikke gider snakke m. hende eller lære hende at kende?

Svar som: Jo flere dit barn har i sit liv, som vil holde af det og lign. magter jeg simpelthen ikke... har hørt dem før, og ja... sådan kan jeg bare ikke tænke med alt det, som er blevet ødelagt i mig og i mit liv af min eks' valg....

Anonym skriver:

Skriver som anonym, da nogen herinde kender mig, og jeg magter ikke de ved disse tanker.

 

Min eks gik fra mig under graviditeten, og det tog hårdt på mig - selvfølgelig. Efter fødslen af vores fælles barn, så har han set ham 2-4 gange om måneden i nogle timer ad gangen. Det aftalte vi inden jeg fødte, og den samværskontrakt har vi stadig - den er blot lavet mundtlig.

Nå, nu kommer det, som jeg gerne vil have respons på, om er ok eller total plat...(så sort på hvidt kan det nok ikke opstilles men ja... here goes!)

Vores barn skal være hos ham snart, og jeg ved at han har fundet en ny. Jeg nægter at høre noget om hende, da jeg ved, at mit barns far nok skal være en god far, så det rører mig ikke alverden hvordan hun er, da han vil sin søn 100%. Men jeg VIL IKKE SE HENDE ELLER SNAKKE MED HENDE NOGENSINDE!!!!! Jeg kender hende ikke, men hader på forhånd... jeg aner intet om hende, men har allerede nogle dumme tanker og alt muligt om hende. HUN SKAL VÆRE SAMMEN MED MIN GULDKLUMP, fordi min eks gik fra mig, hun skal have oplevelser med min søn, pga. en andens valg... jeg valgte ikke at skulle stå uden min søn hveranden weekend...

DET ER MOD AL NATUR, AT EN MOR OG HENDES BARN SKAL KUNNE SKILLES AD PGA. ANDRES VALG! - Man føder, og så er man sammen med sit barn... det er ikke meningen  at man skal lade sit barn være sammen med andre mod ens vilje... og i denne situation kan jeg bare intet gøre!

Mit barn skal se sin far, og jeg ved hvor meget han glæder sig til det - og fair nok. Jeg vil være der i starten, iog få kørt ham ind i at skulle besøge sin far, men jeg vil seriøst IKKE HAVE HUN ER DER IMENS" Så begynder jeg bare at græde

Hun kan være det sødeste menneske i verden, men pga. han gik fra mig har jeg jo stadig en smule følelser for ham, og magter ikke at se ham glad med en anden. Kan jeg sige til ham, at jeg ikke ønsker at snakke med hende??? Vil ikke være ked foran min søn, og det er svært nok at skulle undvære ham som tingene er nu...

Jeg afleverer vores barn hos sin far.... og så må hun sgu komme senere eller opholde sig et andet sted indtil det er indkørt det her og jeg er ovenpå igen mht. at skulle undvære min søn...

Hvorfor skal man have et forhold til ens eks nye kæreste, hvis forholdet mellem eksen og en selv kan tage skade deraf??? Vil ikke ødelægge noget, som er blevet ok efter en turbolent tid...

Er jeg en bitch, når jeg ikke gider snakke m. hende eller lære hende at kende?

 

Svar som: Jo flere dit barn har i sit liv, som vil holde af det og lign. magter jeg simpelthen ikke... har hørt dem før, og ja... sådan kan jeg bare ikke tænke med alt det, som er blevet ødelagt i mig og i mit liv af min eks' valg....

først vil jeg sende dig en masse kram .. hvor må det hele dog være hårdt, forstår dig udmærket godt, at du ik har lyst til hun skal være der, da du i forvejen syns det hele er svært, men samtidig, det er din x nye liv, og hendes hjem også ,så syns heller ik i bare kan smide hende ud af sit eget hjem.. men tænker, kan faren ik hente barnet og ha feks 1 eller 2 timer, så det kommer hen til dig bagefter, så det stille bliver kørt ind.. ja jeg har desværre ingen gode forslag, håber det hele kommer til at gå godt

du er da ikk en bitch, men en kvinde/mor med følelser. Det er jo dit barn det handler om, og at du så har følelser for ham stadig spiller jo også ind. Mon ikke det bliver bedre med tiden? Du er jo barnets mor, ikke hende. Må du huske på. Og hun går jo ikke ind i forholdet, for at blive mor til barnet, men pga. faren til barnet. Det er jo ikke fordi din rolle som mor mindskes fordi hun bliver kærester med ham

Uha, jeg ville ikke gå videre uden at svare dig, men det er svært for mig, da jeg ikke har været i situationen selv. 

Anonym skriver:

Skriver som anonym, da nogen herinde kender mig, og jeg magter ikke de ved disse tanker.

 

Min eks gik fra mig under graviditeten, og det tog hårdt på mig - selvfølgelig. Efter fødslen af vores fælles barn, så har han set ham 2-4 gange om måneden i nogle timer ad gangen. Det aftalte vi inden jeg fødte, og den samværskontrakt har vi stadig - den er blot lavet mundtlig.

Nå, nu kommer det, som jeg gerne vil have respons på, om er ok eller total plat...(så sort på hvidt kan det nok ikke opstilles men ja... here goes!)

Vores barn skal være hos ham snart, og jeg ved at han har fundet en ny. Jeg nægter at høre noget om hende, da jeg ved, at mit barns far nok skal være en god far, så det rører mig ikke alverden hvordan hun er, da han vil sin søn 100%. Men jeg VIL IKKE SE HENDE ELLER SNAKKE MED HENDE NOGENSINDE!!!!! Jeg kender hende ikke, men hader på forhånd... jeg aner intet om hende, men har allerede nogle dumme tanker og alt muligt om hende. HUN SKAL VÆRE SAMMEN MED MIN GULDKLUMP, fordi min eks gik fra mig, hun skal have oplevelser med min søn, pga. en andens valg... jeg valgte ikke at skulle stå uden min søn hveranden weekend...

DET ER MOD AL NATUR, AT EN MOR OG HENDES BARN SKAL KUNNE SKILLES AD PGA. ANDRES VALG! - Man føder, og så er man sammen med sit barn... det er ikke meningen  at man skal lade sit barn være sammen med andre mod ens vilje... og i denne situation kan jeg bare intet gøre!

Mit barn skal se sin far, og jeg ved hvor meget han glæder sig til det - og fair nok. Jeg vil være der i starten, iog få kørt ham ind i at skulle besøge sin far, men jeg vil seriøst IKKE HAVE HUN ER DER IMENS" Så begynder jeg bare at græde

Hun kan være det sødeste menneske i verden, men pga. han gik fra mig har jeg jo stadig en smule følelser for ham, og magter ikke at se ham glad med en anden. Kan jeg sige til ham, at jeg ikke ønsker at snakke med hende??? Vil ikke være ked foran min søn, og det er svært nok at skulle undvære ham som tingene er nu...

Jeg afleverer vores barn hos sin far.... og så må hun sgu komme senere eller opholde sig et andet sted indtil det er indkørt det her og jeg er ovenpå igen mht. at skulle undvære min søn...

Hvorfor skal man have et forhold til ens eks nye kæreste, hvis forholdet mellem eksen og en selv kan tage skade deraf??? Vil ikke ødelægge noget, som er blevet ok efter en turbolent tid...

Er jeg en bitch, når jeg ikke gider snakke m. hende eller lære hende at kende?

 

Svar som: Jo flere dit barn har i sit liv, som vil holde af det og lign. magter jeg simpelthen ikke... har hørt dem før, og ja... sådan kan jeg bare ikke tænke med alt det, som er blevet ødelagt i mig og i mit liv af min eks' valg....

syns det er halt fair.. står selv med det problem engang i fremtiden (formodet) min kæreste er lige gået fra mig, og han har allerede gang i noget ved siden a.. 

Jeg ville IKKE kunne klare at MIN søns/datters far som jeg stadig har føelser for, skal dele alle de oplevelser sammen med hans nye kæreste som han valgte ikke at have med mig pga. en graviditet ! det ville jeg ikke kunne bære .. derfor, syns jeg ikke det er unfair af dig på nogen måde at sige at du ikek vil have noget med hende at gøre .. og at hun ikke skal være der når sønnen afleveres.. det ikke sikkert at han respektere det, men det skader jo ikke at spørge pænt.. 

Syns da bare du skal sig rent ud til ham, du ik magter hendes tilstedeværelse når du er der. Fortæl du skal ha tid til at få styr på dine følelser.

Jeg forstår dog ik jeres søn skal "køres ind" hos sin egen far?

svanen73 skriver:

Syns da bare du skal sig rent ud til ham, du ik magter hendes tilstedeværelse når du er der. Fortæl du skal ha tid til at få styr på dine følelser.

Jeg forstår dog ik jeres søn skal "køres ind" hos sin egen far?

Nej, han kommer her nogle flere gange i løbet af ugen i en times tid, og sådan trapper vi op indtil besøget hos ham m. overnatning. På den måde jeg mente det, men det gik lidt for hurtigt deroppe i tekesten...

gravid20 skriver:

syns det er halt fair.. står selv med det problem engang i fremtiden (formodet) min kæreste er lige gået fra mig, og han har allerede gang i noget ved siden a.. 

 

Jeg ville IKKE kunne klare at MIN søns/datters far som jeg stadig har føelser for, skal dele alle de oplevelser sammen med hans nye kæreste som han valgte ikke at have med mig pga. en graviditet ! det ville jeg ikke kunne bære .. derfor, syns jeg ikke det er unfair af dig på nogen måde at sige at du ikek vil have noget med hende at gøre .. og at hun ikke skal være der når sønnen afleveres.. det ikke sikkert at han respektere det, men det skader jo ikke at spørge pænt.. 

Er jeg ked af at høre - det er absolut ikke nemt at skulle vænne sig til sådan en tanke. Øvha! Håber I kommer til at klare det fint... jeg må være stærk, men kan jeg simpelthen ikke endnu

Anonym skriver:

Skriver som anonym, da nogen herinde kender mig, og jeg magter ikke de ved disse tanker.

 

Min eks gik fra mig under graviditeten, og det tog hårdt på mig - selvfølgelig. Efter fødslen af vores fælles barn, så har han set ham 2-4 gange om måneden i nogle timer ad gangen. Det aftalte vi inden jeg fødte, og den samværskontrakt har vi stadig - den er blot lavet mundtlig.

Nå, nu kommer det, som jeg gerne vil have respons på, om er ok eller total plat...(så sort på hvidt kan det nok ikke opstilles men ja... here goes!)

Vores barn skal være hos ham snart, og jeg ved at han har fundet en ny. Jeg nægter at høre noget om hende, da jeg ved, at mit barns far nok skal være en god far, så det rører mig ikke alverden hvordan hun er, da han vil sin søn 100%. Men jeg VIL IKKE SE HENDE ELLER SNAKKE MED HENDE NOGENSINDE!!!!! Jeg kender hende ikke, men hader på forhånd... jeg aner intet om hende, men har allerede nogle dumme tanker og alt muligt om hende. HUN SKAL VÆRE SAMMEN MED MIN GULDKLUMP, fordi min eks gik fra mig, hun skal have oplevelser med min søn, pga. en andens valg... jeg valgte ikke at skulle stå uden min søn hveranden weekend...

DET ER MOD AL NATUR, AT EN MOR OG HENDES BARN SKAL KUNNE SKILLES AD PGA. ANDRES VALG! - Man føder, og så er man sammen med sit barn... det er ikke meningen  at man skal lade sit barn være sammen med andre mod ens vilje... og i denne situation kan jeg bare intet gøre!

Mit barn skal se sin far, og jeg ved hvor meget han glæder sig til det - og fair nok. Jeg vil være der i starten, iog få kørt ham ind i at skulle besøge sin far, men jeg vil seriøst IKKE HAVE HUN ER DER IMENS" Så begynder jeg bare at græde

Hun kan være det sødeste menneske i verden, men pga. han gik fra mig har jeg jo stadig en smule følelser for ham, og magter ikke at se ham glad med en anden. Kan jeg sige til ham, at jeg ikke ønsker at snakke med hende??? Vil ikke være ked foran min søn, og det er svært nok at skulle undvære ham som tingene er nu...

Jeg afleverer vores barn hos sin far.... og så må hun sgu komme senere eller opholde sig et andet sted indtil det er indkørt det her og jeg er ovenpå igen mht. at skulle undvære min søn...

Hvorfor skal man have et forhold til ens eks nye kæreste, hvis forholdet mellem eksen og en selv kan tage skade deraf??? Vil ikke ødelægge noget, som er blevet ok efter en turbolent tid...

Er jeg en bitch, når jeg ikke gider snakke m. hende eller lære hende at kende?

 

Svar som: Jo flere dit barn har i sit liv, som vil holde af det og lign. magter jeg simpelthen ikke... har hørt dem før, og ja... sådan kan jeg bare ikke tænke med alt det, som er blevet ødelagt i mig og i mit liv af min eks' valg....

Det syntes jeg overhovedet ikke su er Det er da naturligt. Og jeg syntes du skal tage en god lang snak med faren omkring det, og måske kan i i starten finde en god løsning. Og er hun sød hende hans nye, jamen så vil jeg tro hun har fuld forståelse for det.

Syntes det er vigitgt at du er åben overfor dem omkring de tanker, for du siger jo ikke at han ikke må se sit barn. For er bedre de ved det end at de skal gå og gætte på hvorfor du måske virker afvisende

Dinna88 skriver:

du er da ikk en bitch, men en kvinde/mor med følelser. Det er jo dit barn det handler om, og at du så har følelser for ham stadig spiller jo også ind. Mon ikke det bliver bedre med tiden? Du er jo barnets mor, ikke hende. Må du huske på. Og hun går jo ikke ind i forholdet, for at blive mor til barnet, men pga. faren til barnet. Det er jo ikke fordi din rolle som mor mindskes fordi hun bliver kærester med ham

Uha, jeg ville ikke gå videre uden at svare dig, men det er svært for mig, da jeg ikke har været i situationen selv. 

Den med tiden har jeg også hørt... nu er det en del mdr. siden, og jeg synes sgu stadig det er svært... men ja, jeg håber tiden (endnu mere tid!) vil hjælpe på det - åhaaa... det er svært og noget roderi i det lille hoved altså!

Vingummien skriver:

Det syntes jeg overhovedet ikke su er Det er da naturligt. Og jeg syntes du skal tage en god lang snak med faren omkring det, og måske kan i i starten finde en god løsning. Og er hun sød hende hans nye, jamen så vil jeg tro hun har fuld forståelse for det.

Syntes det er vigitgt at du er åben overfor dem omkring de tanker, for du siger jo ikke at han ikke må se sit barn. For er bedre de ved det end at de skal gå og gætte på hvorfor du måske virker afvisende

Ja, jeg håber at han kan se, at det INTET har at gøre m. deres samvær.. men det vil lette situationen (især der hvor jeg skal være der i starten, det har han bedt om), at hun så ikke er der oveni... vil jeg ikke kunne klare