faliterklæring

Anonym skriver:

Åh det føles som en faliterklæring at måtte ringe min kæreste hjem fra arbejde... De er stik tosset på ham derude, men natten har bare været super hård, lillemanden har ikke sovet overhovedet og den store er også hjemme,  da h*n skal til lægen og senere skal jeg til noget arrangement på skolen. Min kæreste skulle have været på job til kl. 23 i aften og tanken om at skulle klare dagen alene med 2 børn, indkøb, aftensmad og alt andet som normalt fungerer nogenlunde selvom jeg er alene gør mig bare så ked af det i dag.. Har hovedpine, er svimmel og føler jeg skal kaste op fordi jeg er så træt.

Hvad havde I andre gjort i min situation??

Træls . 

Jeg havde dog ikke ringet efter min mand .. Sådan nogle ting følger med , nogle dage er hårdere end andre syns jeg

Havde bedt andre om hjælp eller klaret det selv selvom det kan være rigtig hårdt...går selv hjemme med 3 unger på 5 år, 1 år og en på 5 mdr

Åh altså ved godt at jeg sikkert bliver møg upopulær nu men stikker nu alligevel snuden frem

 

Jeg ville sige til trådstarter at jeg godt forstår at man kan have dårlig samvittighed med at skulle kalde sin mand hjem. Men når det nu er gjort så er det fordi at du har vurderet at du har brug for det og helt ærlig -det skal der være plads til! Du er ikke alene om at få børn og jeg forstår godt at det er en vanskelig situation med at manden er en ud af 3 på job hvor man så skal finde en afløser og så videre.....

MEN! Din mands arbejde må da vel også have med i kalkulationen at han altså har børn og sådanne ting sker?!? 

Når nu han kommer hjem eller er kommet det så er det bare om at komme ind og få sovet lidt. Tag nogle smertestillende og så håbe på at du kan få noget energi skrabet sammen. 

God bedring med dig

Og så er jeg da nysgerrig over at høre Jer andre og her har jeg ikke ville citere nogen da det er et spørgsmål ud i plenum: 

Hvorfor er det så "ulovligt" at bede manden om hjælp? Ikke for at være Rasmus modsat og jeg er ej heller interesseret i at være på tværs! Men jeg tænker bare hvad ville I selv gøre hvis I reelt ikke kunne fungerer over for Jeres børn? Er det så bare ærgerligt for børnene? OG JEG VED GODT AT NOGLE ER ENLIGE MØDRE ELLER BARE MØDRE SOM IKKE HAR ANDRE MULIGHEDER!!! Det er ikke dem jeg tænker på

Jeg tænker på Jer/os der har nogen at være forældre sammen med. Man må faktisk gerne melde "barn" syg hvis den anden forældre ikke er i stand til at tage vare på børnene selvom at hun er på barsel...

Summa summarum; Er det ikke ok at være 2 om det engang imellem? Også selvom at det ikke passer arbejdspladsen?

Kh &

Sasja

Sasja77 skriver:

Åh altså ved godt at jeg sikkert bliver møg upopulær nu men stikker nu alligevel snuden frem

 

Jeg ville sige til trådstarter at jeg godt forstår at man kan have dårlig samvittighed med at skulle kalde sin mand hjem. Men når det nu er gjort så er det fordi at du har vurderet at du har brug for det og helt ærlig -det skal der være plads til! Du er ikke alene om at få børn og jeg forstår godt at det er en vanskelig situation med at manden er en ud af 3 på job hvor man så skal finde en afløser og så videre.....

MEN! Din mands arbejde må da vel også have med i kalkulationen at han altså har børn og sådanne ting sker?!? 

Når nu han kommer hjem eller er kommet det så er det bare om at komme ind og få sovet lidt. Tag nogle smertestillende og så håbe på at du kan få noget energi skrabet sammen. 

God bedring med dig

Og så er jeg da nysgerrig over at høre Jer andre og her har jeg ikke ville citere nogen da det er et spørgsmål ud i plenum: 

Hvorfor er det så "ulovligt" at bede manden om hjælp? Ikke for at være Rasmus modsat og jeg er ej heller interesseret i at være på tværs! Men jeg tænker bare hvad ville I selv gøre hvis I reelt ikke kunne fungerer over for Jeres børn? Er det så bare ærgerligt for børnene? OG JEG VED GODT AT NOGLE ER ENLIGE MØDRE ELLER BARE MØDRE SOM IKKE HAR ANDRE MULIGHEDER!!! Det er ikke dem jeg tænker på

Jeg tænker på Jer/os der har nogen at være forældre sammen med. Man må faktisk gerne melde "barn" syg hvis den anden forældre ikke er i stand til at tage vare på børnene selvom at hun er på barsel...

Summa summarum; Er det ikke ok at være 2 om det engang imellem? Også selvom at det ikke passer arbejdspladsen?

Kh &

Sasja

Hvor er jeg glad for dit svar.. Da vi blev gravide blev jeg lovet at jeg ikke ville stå med det hele alene, hvilket jeg hurtigt kom til fordi han har det job han har. Men når det er sagt så kom han hjem uden brok da jeg sagde jeg havde brug for ham her, jeg var udkørt og havde det dårligt.- Arbejdet kunne som sådan godt forstå ham - har 2 børn hvoraf den ene skulle til lægen og den anden er syg plus jeg selv var dårligt - forhåbentlig kun pga manglende søvn.

For mig er mine børns trivsel den vigtigste og derfor så jeg mig nødsaget til at ringe ham hjem, da jeg ikke var i stand til at være 100% mor for begge børn nu jeg var i den situation. At køre på halvt plus med to børn der kræver dig dobbelt så meget som normalt fordi noget er galt, ja det er ikke nemt.

Jeg mener også man er 2 om at få børn, og samtidig kan jeg se nødvendigheden i at manden arbejder så pengene ikke bliver alt for små i DP perioden. Men for mig og min kæreste er penge ikke alt - hellere leve på en sten end at bo i en dyr vila  som koster os kvalitetstiden med vores børn.

Jeg er glad for at han kom hjem, dagen havde været uendelig hvis ikke. Tog til lægen med den store og nu har den lille fået feber, så i eftermiddag kan jeg tage af sted igen medmindre feberen er dalet (han er begyndt på ny medicin og derfor vil lægen tjekke ham) og så vup vup til arrangement på skolen efterfølgende.

set i bagspejlet var jeg blevet nødt til at melde fra til arrangementet på skolen og så var den store igen sat til siden til fordel for den lille .Men at slæbe en lille str med til arrangement på skolen når han har feber holder bare heller ikke. Så nu er jeg meget glad for at jeg tog beslutningen om at ringe ham hjem.

norenberg skriver:

Havde bedt andre om hjælp eller klaret det selv selvom det kan være rigtig hårdt...går selv hjemme med 3 unger på 5 år, 1 år og en på 5 mdr

Dejligt hvis det hos dig kunne lade sig gøre. Men jeg har ikke nogen der kan hjælpe

morethanperfect skriver:

Træls . 

Jeg havde dog ikke ringet efter min mand .. Sådan nogle ting følger med , nogle dage er hårdere end andre syns jeg

Det giver jeg diig ret i.. De er særligt hårde når man ikke har en mand der kommer hjem kl. 16 og kan tage over, men at man stadig skal sørge for aftensmad, ordne flasker, badning, putning, lektier med den store OSV

Mumto3 skriver:

Det kom meget an på manden arbejde om jeg havde ringet efter ham eller ej.

Min mand rejser rigtig meget og derfor kan jeg ikke lige ringe efter ham.

Jeg kan huske engang vores yngste lige var født. Hun var omkring 5 mdr gammel, og min mand var ude og rejse, og jeg havde så de to 'store' på 2år og 4 år også. Så jeg var altså alene-mor til tre små børn, hvor den ældste var 4 år! -og så fik jeg influenza. Hold da op, der var jeg godt nok brugt!!!

Jeg skulle ned og handle, det skulle jeg jo, med 39 i feber og 3 små børn. Jeg holdt ulovligt lige uden for den eneste irma der havde åbent en søndag, og bingo, jeg fik en parkeringsbøde. Det var helt fair, for jeg holdt jo ulovligt, men jeg brød helt sammen og tude og tude og den stakkels p-vagt blev helt forskrækket og endte med at tage bøden tilbage igen.

I alene situationer handler det for mig om at gøre livet så nemt som muligt for mig selv. Lægge mig på sengen og sove med den lille, og så må de to 'store' lege selv. Lave super nem mad, havregrød til aftensmad fungere fint, eller bare kogt pasta uden noget til. Bruger tøjet mere end en dag, før jeg vasker det, ellers drunker jeg i vasketøj osv.

Så lægger jeg nogle helt faste rutiner, så alle ved hvad de skal. Vi har faktisk 'når-far-er-væk' -regler herhjemme, for ellers dur det slet ikke.

Jeg kender godt det med at være så træt at man er ved at brække sig, og SÅ har man det VIRKELIG skidt!!! og kan slet slet ikke overskue noget!!! Der er kun en vej frem, ind og sove, og så aflyse alt hvad der kan afllyses! Udskyd lægebesøget, aflys klassearrangement. der er ingen der får noget ud af at man presser sig selv så hårdt, at man knækker over i to dele!!!

hej det lyder godt nok også som en hård omgang for dig når manden er ude at rejse

Jeg går højt op i at vi skal have sund mad hver dag .- kød grønt og tilbehør.. Men det er da hændt at vi har ringet efter en durum

Jeg kan ikke tillade mig at aflyse skole arrangementet - den store har brug for at mor er der selvom den lille er kommet til, så det SKAL jeg bare. Et lægebesøg aflyser man heller ikke bare når den store har brug for at komme afsted. Dagen idag kunne ikke være meget anderledes.. Jo maden - kunne have handlet ind til noget nemmere, men synes nu lasagnette er rimelig nemt, billigt og hurtigt mad og med en grøn salat der lige skal skæres til så er den færdig

musse1 skriver:

inten, så havde jeg snakket med manden om det om morgen, når vi stod op, og se om han evt. kunne blive hjemme, men hvis han først var taget afsted eller ik kunne tage fri, fordi de så kom til at mangle en mand på jobbet, ås havde jeg klaret det selv. kender alt for godt til ik og få noget søvn.

men lad hjemmet være hjem, lad vær med handle, vent måske til i morgen, hvor overskudet er større. lav noget let mad i dag, eller noget du lige kan smide i oven, som er færdig lavet eller bestil noget. sæt en film på til den store, så i måske kan ligge en del i dag og hygge, mens den mindste sover.. nu ved jegi k om den store sover til middag, ellers prøv at lig den lille samtidig så du kan få noget søvn..

kan godt se din mand har lange vagter, men har han så ik fri nogle andre dage tænker jeg ? hvor han evt. kan aflaste dig lidt..

håber i finder ud af det, og du kan få noget hjælp evt. af venner eller familie ?

jo men nej.. Han arbejder hver dag nogen dage har han bare fri kl-. 14 så det kaldes en fridag herhjemme. Weekender arb. han også. Somregel har han fri lørdag. Søndag er fast arbejdsdag.

Vi snakkede også om det i morges hvr jeg sagde at jeg selvf ville give det en chance og håbede på det tidspunkt også at den lille ville sove til formidag. Men nææææh nej

Malthes mor skriver:

Jeg ville aldrig kalde manden hjem fra arbejde! Han ville få nogle opkald i løbet af dage, bare så jeg kan læsse af!

Jeg har en på 1 og en på 4,5 år - to drenge og her kan der også godt være lidt for meget liv og glæde dage. Men men men så efter frokost er der middagslur til os alle tre. Den store er ikke altid lige begejstret for det, men han bliver ikke spurgt om han har lyst, nej det er en ordre. Bare en halv time, hvor mor lige kan få tankerne på plads og hvor der er ro i hytten.

Også glædr jeg mig bare til manden kommer hjem og tager lidt over.

Og de dage, hvor han er sent hjemme, tjaaaa så glæder lillemor sig til at ungerne er puttet til natten og jeg kan svinge benene op på sofaen med kaffen.

Og hvad vi laver på sådanne dage...mine unger skal ud, for ellers ender det bare med konflikter i stor stil. Så ud og få brændt noget krudt af. Og heldigvis elsker vi alle tre at være at være ude.

Men jeg forstår godt din føelelse af at det hele engang i mellem er røvhårdt, men sådan er det at havde børn. Og desværre så bliver det ikke nemmerer med årene. der er altid et eller andet, hvor det hele brænder på.

Men du får et kram herfra

tak for krammet.. Ja det ville sgu være dejligt hvis jeg ku få den store til at sove til middag.. hahaha Long time since..

Det er jo ikke "sådan"# at få børn fordi man indimellem sidder alene med  sygt barn (den lille har fået feber og det er nok derfor der har været problemer hele natten), den store hjemme fra skole pga lægebesøg, manden på job til kl, snot og skolearrangement samme dag plus absolut INGEN søvn.. Det er mere undtagelsen end reglen at det er sådan når man har børn. Jeg har fået børn fordi vi nu er 2 om det - jeg har stået alene med den første i 4 år og ville ikek have flere børn fordi jeg ikke ville stå alene igen med 2! Jeg har en klar forventning om at vi er 2 om tingene herhjemme, vi hjælper hinanden gennem de sværer dage og vi støtter op omkring hinanden. At det lige kostede en 1000 bas at han måtte tage hjem, so be it. Familien kommer i første række. Jeg er meget glad for at min mand er kommet hjem, har været ved lægen og er nu klar til at tage til arrangement på skolen med den store.

Ville heller aldrig kalde manden hjem og har aldrig gjort det selvom verden var ved at gå under...

Og husk at jo mere stresset/irriteret du er jo mere mærker dit lille barn det og vil ikke som du vil.

Syntes at man må lade opgaver, arrangementer og så videre være lidt lige meget og så bare komme igennem dagen.
Ingen kan jo på forhånd vide man bliver syg, og derfor kan ting jo godt blive aflyst, selvom den store har brug for opmærksomhed...