Rent mel i posen!! (ikke om børn)

Hyner, for fa'en.
Du skal overhovedet ikke undskylde noget!

At I "kun" har været gift i 1 år, må du da se som noget positivt.
-Tænk sig hvis I havde været gift i 10-15 år, og så havde levet sammen på den måde alle årene. -Var det måske bedre at spilde så mange år?

Kan høre på dig at du HAR taget beslutningen, hatten af for det. Så er der kun én vej frem, og det er alle de praktiske ting. Men bare rolig, jeg ved jo af bitter erfaring, at man sagtens kan klare det!
Det er hårdt, og der er mange ting man skal huske på, og som man skal gøre, men der er lys i den anden ende af tunnelen.

Måske du skulle prøve at skrive ham et brev, hvor du forklarer at du ikke vil tage Emma fra ham. Han er tydeligvis ikke til at tale med.

Og du skal sgu ikke holde dig tilbage mht. at bruge os, eller spørge os til råds, som Sloggi siger:
DET er vi her jo også for!!!

Varme tanker til dig!

Kære kære Henriette!!
Ej det er ikke en sjov situation du står i, og du skal så absolut ikke undskylde for at være tilbageholden. Jeg tror heller ikke det ville være det nemmeste at få ned på skrift eller for den sags skyld at erkende.
Jeg slutter mig til de andre og sger, vi er her netop til sådan nogle ting, hvis sådan noget som det her skulle ske.
Jeg håber at det går hurtigt og at det ikke bliver alt for smerte fuldt.

Knus og varme tanker herfra

Jamen kæreste Henriette...

Sikke dog en frygtelig situation at havne i... Men jeg synes det lyder som om at du er sikker på din sag, og at du har overvejet det hele meget grundigt...

En ting skal du i hvert fald vide og det er at vi er her for at hjælpe og støtte dig 100 % uanset hvad der end sker i dit liv...

Betina

Årh nej dog, sødeste Henriette!
Det lyder helt utroligt hårdt, at du har gået og haft det sådan stort set siden Emma kom til verden. Øv, hvor er jeg ked af at høre, at det står SÅ skidt til.

Har du sagt det til ham nu eller hvordan?

Det lyder virkelig til, at du har prøvet alt, du overhovedet kan for at få det til at fungere, så hvis du virkelig føler, at der ikke er nogen forbindelse til ham og du er endegyldigt træt af at vente på, at han tager sig sammen/får det bedre, så er det stærkt, at du har truffet beslutningen og så skal det nok gå!


Jeg tænker også, at det bedste, du kan gøre for at fortælle ham det, er at skrive et brev, når han nu ikke vil høre efter hvad du siger og når han har aggressive tendenser. Måske give ham en sidste chance i det brev, hvis du føler for det, så han kan forstå, at det er alvor nu.

Puha, jeg tænker på dig og krydser fingre for, at det går så godt, som det kan!

Stort knus fra Birgitte

Nej da. sikke en redelighed. Og ja, selvfølgelig kan vi stadig lide dig søde.
Jamen nogle gange går det bare ikke osm man håber og forventer. DEr er ingen garantier på et lykkeligt ægteskab desværre. Kan godt forstå du ikke er glad for situationen og det er da også en tung beslutnong, men i sidste ende er det sikkert den der vil gøre dig glad igen.
Håber han tager det som en mand, men med lidt temp bag sig er det ikke rat.
Håber virkelig på det bedste for dig.

Kære Henriette

Jeg vil bare lige fortælle, at jeg har læst dit indlæg, og jeg tænker meget på dig.
Du må ikke føle, du ikke har haft rent mel i posen, men du må føle, det først er nu, du har følt behov for at fortælle om det, du går og tumler med.
Jeg er sikker på, vi deler alt med hinanden herinde, men jeg er også sikker på, der er ting, vi prøver at løse på egen hånd, - som vi ikke nødvendigvis synes skal fortælles om, før alle andre muligheder er udtømte. - Forstår du/I?
Jeg tror på, du træffer den rigtige beslutning ift. at sikre et godt liv for både dig, Emma og Emmas far. - Først og fremmest for dig og Emma.

- Helle - nogle gange lidt ked af, at vi alle bor lidt langt fra hinanden

Vil bare lige sige jeg har læst alle jeres indlæg og jeg er super glad for jeres opbakning. Så tusind tak for jeres trøstende ord...
Kram