Rent mel i posen!! (ikke om børn)

Åh, Henriette, sikke noget skod. Du skal bestemt ikke undskylde du har fortiet noget. Det lyder som om du har taget en rigtig god, men svær beslutning. Håber du snart kan føre den ud i livet for din og Emma skyld! Og du læsser bare af herinde, alt hvad du orker!!!
I denne situation må denne smily have sin helt rigtige berettigelse:
fra Birgitte

Ej hvor er det dog traels for dig, tror dog det er godt for dig at få det skrevet ned for at bearbejde det lidt. Det er jo en hård situation du/I står i pt. Håber du er ok trods din beslutning. Og du har min fulde opbakning, for det er sgu ikke sjovt at i hverken kan tale om det ene eller andet.
Sender dig mange tanker og håber det er det helt rigtige for jer.
Også en kæmpe fra Louise

jamen sødeste ven for helvede!!!!
sikke da en redelighed, og sådan en beslutning havde jeg nok heller ikke bare lige slynget på nettet før jeg var sikker i min sag. og selvfølgelig skal der da være plads til præcis sådan et indlæg.

er du 100% sikker i din sag?

de første par år med barn var heller ikke monster sjove her hjemme. det hele gik op og ned af bakke
men nu syntes jeg jo for det meste det går godt, og det er måske fordi man er vokset med opgaven, at få børn sammen.
det er ikke noget i kan arb på?
kan man ikke snakke med kenneth på nogen måde, så han i det mindste først kan få en chance for at gøre det godt igen hvis det virkelig er dig han vil ha!
altså be ham vise sin kærlighed til dig igen, eller smut.

knus fra karina

Ej Hyner, det er jeg godt nok ked af at høre. Men sådan som du beskriver, hvordan I har det sammen, kan jeg godt forstå din beslutning, og det lyder til, at du har prøvet at snakke med ham. Der skal to til at få et ægteskab til at fungere, og det er bestemt ikke rimeligt, at du skal være ked af det hele tiden, fordi han ikke vil snakke om det. Måske bliver du overrasket over hans reaktion. Det kan jo være, han ikke selv ved, hvad han skal gøre ved det hele, for det lyder nu heller ikke som om, han har det helt godt med det hele, når han sådan flygter flere gange om ugen. Har du før luftet for ham, at du har fået nok og hvor dine tanker bærer hen? Måske kan det få øjnene op på ham, hvis han pludselig indser, at han er ved at miste dig?

Håber det bedste for dig, og læs af alt hvad du har brug for herinde. Du ved, vi er her og støtter dig, og der er forresten absolut ikke noget at tilgive.

Knus fra Line

Kære Henriette,

Ved ikke helt hvad jeg skal skrive...udover at jeg har læst dit indlæg, at jeg synes det lyder som en rigtig træls situation, og at du må læsse alt det af herinde du overhovedet orker!!! Jeg håber at i får talt ordentligt igennem snarest, og at i kommer frem til den løsning der er bedst for alle parter...
Det er så sandt at det er hårdt at gå fra at være kærester til at være far mor og barn, og naturligvis skal man kæmpe, men man skal også huske at have sig selv med...hvis ikke du trives hvor du er nu, og sandsynligvis heller ikke kommer til det, så må du komme videre. Det er heller ikke godt for Emma at vokse op med ulykkelige forældre - måske i bliver meget gladere hver for sig...

Tusinde krammere fra mig

Åhhh, ved slet ikke hvad jeg skal skrive, men vil gerne give et par trøstende ord med på vejen.

Du står i den situation vi alle frygter, men alle også er i risiko for at ende i. Det lyder som om du HAR taget beslutningen, men hvis du ikke er 110 % sikker kan det være du skal forsøge dig med endnu en alvors snak med manden.

Kram fra Anja

Hej Hyner.
Sikke en situation at stå i. Øv. Men det er jo heller ikke holdbart at blive sammen når ingen af jer egentlig gider.
Det er bedre med 2 glade forældre hver for sig end 2 triste forældre sammen.
Håber du vil læsse af herinde når du har behov.

Knus fra Helle...

Nej, men sødester Henriette dog!!

Det har sgu ikke været nemt for dig at komme frem til din beslutning... jeg ved at den har været lang tid undervejs, så jeg er sikker på at det er den rigtige!
Mange siger at man skal blive sammen for børnenes skyld - jeg siger at man skal gå fra hinanden for børnenes skyld! Jeg vil æde min gamle hat på at ungerne hellere vil være sammen med én glad forældre, end to sure forældre der ikke elsker hinanden.
Jeg elsker dig ihvertfald - og du kan til hver en tid låne en skulder, et øre - whatever, hvis du har brug for det.

Kæmpe kram, og masser af varme, medfølende tanker til dig.
Marie

ej ved ik helt hva jeg kan sige som de andre ik har sagt/skrevet........

sikke noget lort...... jeg må sige vores sexliv er hellere ik det vildeste efter vi har fået Viktor.... men jeg får da dagligt en sms fra ham imens han er på arb hvor der står hej skat jeg elsker dig.....

Men min mand har osse prøvet det du skriver bare omvendt med hans xkone..... så nu plejer han mig ordenligt.

jeg tror hvis jeg var dig vil jeg prøve igen igen og ta en snak med ham om hvordan du har det..... og evt forklare ham hva du har behov for.... og husk endenlig og fortæl at du ik er udepå at bettepigen fra ham.

STORT Knus fra Lene

Åhh nej for en rigtig røv-situation, du står I . Gid der var en nem løsning.....men når det handler om følelser, børn, familie, så er det bare ubeskriveligt svært. Du må tale alt det, du overhovedet kan herinde og få luftet ud, for ellers er det da ikke til at holde ud. Jeg håber virkelig, der kommer en løsning......jeg tænker...han må også give lidt - altså, åbne op for hvorfor han reagerer, som han gør - måske HAR det virkeligt ikke noget med dig at gøre, men ham selv - mænd kan også få fødselsdepression...måske sådan noget......måske vrøvler jeg, men vid at vi alle er her på sidelinjen i hvert fald. Kæmpe kæmpe kram herfra.