Rent mel i posen!! (ikke om børn)

Har jeg overhovedet ikke, eller der er et par sandheder jeg har fortiet...
Kære tøser, jeg vil gerne give min dybeste undskyldning i håb om i forstår.
Som i ved (og det er rigtig nok) bor jeg jo i eget hus sammen med min mand Kennet og Emma.
Vi købte huset for 2 år siden og har været gift i 1år.
Efter Emma kom til er ALT bare gået ned af bakke, langt ned...
Vi har som det første ikke haft sex siden hun kom til, han siger dog, det intet har med mig at gøre. Han GIDER bare ikke. Det gjorde mig rigtig ked af det i lang tid men nu er jeg faktisk ligeglad...
Vi har godt nok bøvlet med vores byggeri i et halvårstid nu, men det burde da ikke gøre, at vi heller ikke skal/kan snakke sammen!!! Det er som om vi kun er sammen for Emma`s skyld. Han har mange gange iløbet af de sidste par mdr været alle mulige andre steder, end hjemme, for at drikke øl til han segner... To gange i sidste uge var han hos vores lokale automekaniker og drikke, og da jeg gik i seng ved 22tiden var han ikke kommet hjem endnu. Hvis jeg skriver en sms svarer han ikke og hvis jeg ringer så tager han den enten ikke eller også siger han at han er på vej... (hvilket aldrig passede) De sidste 14 dage har han ikke sagt han elsker mig, som han nu altid her gjort når vi var gået i seng. Og så har jeg ikke fået et kys i mega lang tid siden..
Jeg kan kun sige så meget at jeg gider ikke mere, Så vil jeg skide på vi kun har været gift i et år, og at jeg aldrig skulle ha sagt JA til ham dengang...

Mit helt store problem er bare hvordan han nu vil tage min beslutning. Jeg har prøvet at snakke med ham et utal af gange uden han har ville snakke, men denne gang er jeg gået. Han har aldrig lagt hånd på mig eller Emma men han har to voldsdomme bag sig og har et voldsomt temprament. De gange han har været rigtig godt oppe og køre så har han kastet med ting og slået/sparket på andre ting. Jeg vil på ingen måde tage Emma fra ham, og jeg vil blive boende hernede så det er nemmere for ham at se sin datter.Jeg er lidt bange for hans reaktion. Men jeg kan virkelig ikke leve med en mand som ikke vil mig..

¨Jeg håber i vil tilgive min "tilbageholdenhed" for jeg ligger på mine grædende knæ.
Krams

Hold da kæft, Henriette! Det lyder sgu ikke fedt. Det er jeg godt nok ked af at høre...

Hvordan har du det med det, ville du ønske at I kunne finde ud af det, eller er du afklaret med det?

KH Astrid

PS - du skal sgu da ikke have dårlig samvittighed overfor os!

BANG!

så skete det...og du var så bare den første...hvis ikke der er plads til det her i vores gruppe, så er der ikke plads til noget som helst!

jeg ville gerne give dig en ordentlig trøstesmørre, men jeg tror hellere jeg vil fange dig på msn, for det kræver nok ikke noget direkte svar, nok mere snak...

gider du snakke så kan du svare, gider du ikke...så lader du bare være...

stort knus til dig...!!!

Hold da op ved slet ikke hvad jeg skal sige.

Men du skal vide vi er her for dig

og så lige et kæmpe Fra mig.

Joan

For pokker da... Det er sgu ikke en nem beslutning at føre ud i livet... Men jeg fornemmer på dig at du har taget beslutningen, at NU skal du ud af det... Vi støtter dig selvfølgelig hele vejen... Sig frem kvinde!!!

Knuz og 1000 forvirrede tanker..

Monica

Astrid P skriver:

Hold da kæft, Henriette! Det lyder sgu ikke fedt. Det er jeg godt nok ked af at høre...

Hvordan har du det med det, ville du ønske at I kunne finde ud af det, eller er du afklaret med det?

KH Astrid

PS - du skal sgu da ikke have dårlig samvittighed overfor os!

Nej det er sgu ikke det fedeste, og det har da også taget mig et par dage for at få det på skrift(altså her)

Jeg er selvfølgelig ked og fortvivlet samt mega forvirret, om det nu er det rigtige eller om jeg bare har givet op...
Men jeg er faktisk kommet så langt at jeg gider ikke være ked og jeg gider ikke spilde mit liv på at være ked. Så jeg tror jeg har besluttet mig...

Men fuck det er svært at sige det højt til sig selv.... JEG VIL SKILLES!!!

Joan ( Smallie ) skriver:

Hold da op ved slet ikke hvad jeg skal sige.

Men du skal vide vi er her for dig

og så lige et kæmpe Fra mig.

Joan

Du behøver skam ikke sige noget, men dejligt at vide der er støtte.

Monica skriver:

For pokker da... Det er sgu ikke en nem beslutning at føre ud i livet... Men jeg fornemmer på dig at du har taget beslutningen, at NU skal du ud af det... Vi støtter dig selvfølgelig hele vejen... Sig frem kvinde!!!

Knuz og 1000 forvirrede tanker..

Monica

Ja min beslutning er truffet, der er bare med at få det frem i lyset, så han ikke tror at jeg vil tage Emma fra ham.

Puuha, det er noget af en melding du har der - men ja, du lyder til at være afklaret mht din situation - og det er et stort skridt at du nu får det på skrift - og begynder at få snakket om det - det gør det vel mere virkeligt - at det er den eneste udvej for dig.

Personligt er jeg af den holdning, at man skal kæmpe for at holde sammen - specielt når man har været så committed at få et barn sammen. Men så igen, så skal det absolut ikke kun være for børnenes skyld - for det tror jeg ikke på der kommer noget godt ud af - tvætimod faktisk.

Men for pokker, hvor er det bare vigtigt at man snakker sammen - for sent for jer måske - men ellers. Statistikken viser jo desværre, at mange par går fra hinanden inden første barn er blevet 2 år. Vi ændrer os jo med forældrerollen - kvinder nok mere end mænd - og hvis ikke man får snakket sammen om forventninger, op og nedture - ja, så er risikoen for at vokse fra hinanden altså mega-stor....

Nå, det var måske ikke lige noget du kan bruge til noget - det var blot min reaktion på dit indlæg.

Men du skal absolut ikke undskylde - og der er kun én, der er ansvarlig for dit liv - kun du ved hvad der er rigtigt for dig. Hvordan du skal breake the news til manden.... det ved jeg ikke. Mon det kommer som den store overraskelse når det kommer til stykket. Forhåbentlig kan I sætte jer ned og snakke stille og roligt om tingene - for det er jo det bedste for jer begge at komme videre.

Mange tanker herfra

Søde ven! Viste slet ikke at du havde det sådan.. Tror at vi alle vil støtte dig hele vejen! Det virker også som at du har gjort dit for at få det til at fungere og at du har tænkt det her igennem

Et kæmpe kram fra mig, søde..

Husk at du bare ringer hvis du har behov for at snakke, jeg er der altid for dig, ven..