Jeg havde ikke sovet igennem i 3 år 
Min den store begyndte at sove igennem da han var ca 2 år, men dengang har jeg allerede haft den lille, så jeg fik ikke en pause.
Først ville jeg sige til dig, at tit er det sådan med små børn og babier. Men i de sidste få år blev den der emne om at "soveigennem" noget af den vigstigste med børn. Det er blevet næsten til en konkurrence (blandt mødregruppen er det normalt at begyndte at spørge ret tidligt, om de andre babier sover allerede igennem og det er det første man fortælle, hvis barnet pludseligt begynder at sove) Der sker, at mange have den der store press/ønske/tro at babier skal sove igennem. Alle sammen. Og sådan er det ikke Nogle kan, nogle kan ikke... Da jeg boede i Indien blev jeg meget klogere om det, ikke kun sammen med de lokale, med også da jeg så mange mødre fra mange forskellige lande.
Nu kan jeg fortælle om mine egne børn:
Den store vågnede hver anden time siden han blev født. Da han var 10 måneder var vi på ferie og der har han haft nogle meget lange dage. Nogle gange kom vi tilbage på hotelværelset kl23 eller senere. Han var meget træt. En dag sov han 6 timer uden at vogne. Og næste aften gjord han det igen. Da vi kom hjem igen ville jeg ikke starte på at amme ham igen nu at han ikke spurgt om det, mens vi var på ferie (han crashede bare i sengen, for han var så træt) så da han begyndte at vågne igen om natten blev han tilbudt lidt vand eller ikke noget, hvis han var klar til at lægge sig til at sove igen. Han vågnede mellem 1 og 4 gange hver nat selv om han ikke fik mælk om natten indtil han var 2. Siden den sover han som sten. Men seriøs... jeg kan støvsuge, jeg kan rede hans seng, vi kan snakke, grine eller rode rundt i værelset eller i skabet uden at han siger en lyd. Lillebror har haft nogle lange skrigetur om natten uden han vognede overhovedet...
Men den lille var det lidt anderledes. Han sov bedre siden starten og jeg var også bedre til at putte og til at lære ham at sove nogle gode lure. Alt gik godt indtil han blev 6 måneder og begyndte med fast føde. Så begyndte han at vågne oftere og oftere. Da han var lidt over 8 måneder begyndte han at skrige om natten, han var meget ked af det, hver gang han vågnede. Jeg ammede ham hver time... Jeg ventede indtil han kunne selv stå op og ligge ned igen til at stoppe med at amme, for jeg kunne mærke med storebror, at det er bedre for dem at kunne bevæge sig, at stå op så længe de vil og at ligge, han var klar til at sove. Men han var langsamt motorisk... Da ha var 11 måneder besluttede jeg mig for at stoppe, for der gik tre måneder hvor jeg skulle amme hver time hver nat. Det blev til en kold tyrker. Jeg tog ham op og vi gik ind i stuen og der har jeg haft en tudkop klar med vand og så gik vi i gang. Han var self. ked af det, men faktisk ikke så længe af gange. Men efter noget tid kunne jeg ikke mærke, at det blev bedre. Hver nat vågnede mange gange og skreg, jeg tog ham op og vi gik lidt frem og tilbage og han fik lidt vand. Til sidst, da han var godt 12 måneder blev jeg meget træt. Desværre kunne jeg ikke mere. De der skrige ture var dem der har slide mig mest... En aften puttede jeg ham og jeg sagde: ved du hvad, jeg kan ikke mere, jeg har brug for 3 eller 4 timers søvn for ellers går jeg i stykker. Du må godt skrige, men jeg vil advare dig, at jeg ikke mere kan og at jeg ikke vil tage dig op igen, for jeg vil bare blive liggende, jeg er for træt... Han forståede helt sikker ikke, men jeg har haft brug for at sige det højt. Og så sad jeg ved siden af tremmeseng (som ligger ved siden af vores seng) og jeg gjord ikke noget mere. Han skreg noget, men han lå sig til at sove hurtigt. Men så vågnede han. Jeg blev liggende i sengen ved siden af ham. Jeg tog ham ikke op. Han skreg! Men utrolig nok der gik ca kun 5min! og så begyndte han at grine og at hoppe i sengen og at pludre. Han lå sig til at sove, når han selv var klar, uden at jeg gjord noget mere end at bare være der og sige ssshhhh 
Og det samme næste gang han vågnede. Næste aften sov han igennem 
MEN det gjord han ikke hver dag. Han vågnede tit og ville have vand... Han fik det og så sov han igen. Nu har jeg en tudkop ved siden af hans seng og han selv stå op og tage noget, hvis han har lyst til det. Jeg vågner, når han gør det, men det gør ikke noget. Og så kom der en periode, hvor de var syge, så vågnede han self. Og så kom tænderne (de kom også ret sent, han mangler stadig 4stk!) Og så kom en periode, hvor han haft nogle ture med maven... Nå, jeg vil sige, at selv om de kan sove igennem betyder ikke, at de gør det hver eneste nat.
Jeg håber, at det giver dig noget at tænke på. Og igen husk at små børn er små børn og ikke robotter, som mange tror (mht søvn) du vil mentalt har det meget bedre, hvis du akcepterer nogle ting. Jeg selv er mega frisk selv om han har vågnet den nat og så skal jeg den dag på arbejde, hvor jeg skal være fuldstandig på i 7 timer uden pauser! Sejt!
