Ja tiden den flyver også bare afsted hos os, men synes det er skønt at læse alle jeres opdateringer - også selvom man ikke lige finder tiden til at svare 
Her går det også rigtig godt. Lisa er næsten 7 uger gammel og rundede i fredags sin terminsdag. Vi skal først have besøg af sundhedsplejersken igen d. 27. juni men vi skyder på at hun vejer mellem 3,5 og 4 kg nu.
Ellers så trives Lisa bare rigtig godt. Hun sover næsten altid minimum 2 x 4 timer om natten, med mindre der er bøvl med maven, hvilket vi desværre døjer en del med.
Jeg er gået helt væk fra at amme, fordi Lisa bare var sulten konstant. Så nu er det kun flaske og jeg elsker det
Det giver mig en helt anden frihed - også mest fordi jeg ikke er til at amme sådan ude i det offentlige rum (eller steder hvor der er andre mennesker end mine nærmeste).
Den største udfordring for mig, er nok at jeg skal vænne mig til at være på barsel. Jeg må nok indrømme at det er jeg bare ikke lavet til. Jeg "keder" mig helt vildt også selvom Lisa er nok så sød og dejlig, men må nok indrømme at jeg sq hellere vil være på arbejde... Ved godt at det ikk er sådan de fleste har det, og jeg nyder da også tiden med Lisa, men jeg glæder mig nu godt nok til at komme på job igen og også til at der sker lidt mere fra Lisas side.
Med det i baghovedet er vi også begyndt at planlægge hvad der videre skal ske. Lisa har fået plads hos en privat dagplejer som vi har været ude og besøge, så hvis alt fortsætter så godt som hidtil, så skal Lisa starte i dagpleje når hun er ca. 6-7 måneder gammel.
Hvordan gør i andre med det og hvornår skal jeres børn starte i pasning?
Nå det blev til en lidt lang opdatering herfra - men i skal da ikke snydes for lidt billeder...
Anja og Lisa
Vedhæftede fotos (klik for at se i fuld størrelse)
Anmeld