Så lykkedes det endelig... jeg er blevet færdig med min fødselsberetning. Der er mange noter i og mange konstateringer af god hjertelyd (god hjl), da vi har indskrevet alle jordemoderens noter!! Det er sjov at have den udførlige beretning senere, for det er godt nok uhyggeligt hvor hurtigt og hvor meget man glemmer!!
Men altså, den er lang - så er i advaret!! 
Fødselsberetning for vores lille Aske, født tirsdag d. 3/5 2011 kl. 05.59 - 52 cm og 3666g 
Optakt - Søndag d. 1/5 2011
Det hele starter sådan set så småt om søndagen. Jeg har uro i kroppen, mange plukveer, murren i underlivet og ondt i lænden. Dette har dog stået på et par dage og er derfor ikke noget vi rigtig reagerer på, men da jeg ikke kan finde ro, er det helt umuligt at falde i søvn. Min mand Tue kommer i seng ved 1-tiden, hvor jeg har ligget og læst/ måske småsovet i en halv times tid. Ca. en halv time efter Tue er kommet i seng står jeg op da jeg ikke kan sove og går ned i stuen for ikke at forstyrre Tues søvn. Det ender med at jeg faktisk sidder oppe det meste af natten og ca. kl. 7 falder jeg lidt hen. Kl. 7.30 skal jeg dog ringe til Holbæk svangerskabs afdeling for at aftale tid til overtidsvurdering, da jeg er gået over tid/termin. Der skal derfor køres en strimmel (hjertelydskurve), for at kunne vurdere om lillemanden har det godt derinde. Kl.07.32 vækker jeg Tue, da de gerne vil have os ind med det samme. Tue får lige samlet sig og laver noget hurtigt morgenmad til mig og så er vi ellers på vej til Holbæk.
Vi ankommer på Holbæk sygehus ca. kl. 08.30 og bliver vist ind på en stue. Herefter kommer en jordemoder og mærker lidt på mig og påsætter måleudstyr på maven. Jeg ligger her i ca. en halv time, mens jordemoderen observerer om hjertelyden er som den skal være. Efter den halve time er gået og alt ser fint ud mærker jordmorderen igen på mig og løsner herefter hinder, som vi havde aftalt med vores egen jordemoder Cecilie. Jeg har på dette tidspunkt 1 cm livmoderhals tilbage og er 1 cm åben.
Da alt er fint aftaler vi at vi skal komme ind igen fredag den 6. maj, hvis vi ikke har født inden da, til en snak om igangsættelse.
Da vi kommer hjem igen beslutter jeg mig hurtigt for at gå i seng og prøve at få lidt søvn. Tue vælger at blive hjemme fra arbejde, da jeg ikke er helt på toppen og da han selv har sovet dårligt og føler at der er brug for en ”slapper-dag” på sofaen. Tue sætter sig i sofaen til en god film og lidt chokolade
Fødslen er går i gang - mandag d. 2/5 ved 12-tiden
Efter bare en halv time vågner jeg ved at jeg føler jeg har tisset i sengen. Jeg har heldigvis et stort bind på efter hindeløsningen, men skynder mig ned fra soveværelset og siger til Tue at jeg er i tvivl om hvorvidt jeg har tisset i bukserne, eller om vandet er gået. Klokken er på dette tidspunkt lidt over 12 og jeg får skiftet bind og trusser. Bare 5-8 minutter efter, klokken 12.15 kommer der endnu en skylle og vi er nu ikke i tvivl – vandet er gået J Vandet er helt klart, hvilket jo er positivt!
Vi er lidt rundt på gulvet og tænker bare – nu sker det og i samme nu begynder veerne! Der er 3-4 minutter mellem veerne og de varer ca. 1 minut. Veerne er allerede fra starten temmelig kraftige synes jeg og de mærkes både foran ved symfysen (skambenet)og i lænden. Jeg bliver lidt overvældet af at det starter med den intensitet, da jeg havde en forestilling om at veerne ligesom skulle bygge sig op over længere tid!!
Kl. 12.30 ringer jeg og informerer vores jordemoder Sussanne om at fødslen er i gang og vi aftaler at vi lige ser tiden lidt an og sørger for at få noget mad! Tue skynder sig at smøre en rugbrødsmad til mig!
Kl. 12.50 ringer Tue til Susanne – der er nu kun knap 2 minutters pause mellem veerne, der varer 1-1½ minut. Vi aftaler at Susanne kommer med det samme.
Mens vi venter på Susanne står jeg op ved en af spisebordsstolene, der har en god højde til at finde støtte under veerne. Ved mange af veerne kommer der forstervand sivende og vi griner lidt af at jeg står og smådrypper – vi finder et håndklæde jeg kan stå og dryppe på – det er lidt komisk
Tue gør klar i stuen, rydder lidt op og tager en hurtig tur med støvsugeren. Han pumper karret op og har lidt problemer med at få plastic-indlægget til at passe (indlægget passer til en rundt kar og det vi har anskaffet os er ovalt). Jeg hjælper til så godt jeg kan mellem veerne og vi får karret klar!
Kl. 13.40 er karret halvt fyldt og madrassen er klar på gulvet. Der er nu ca. 3 minutter mellem veerne.
Kl. 13.45 ankommer Susanne og det føles rart at vi nu ikke er alene om at håndtere veerne. Susanne får alt udstyret ind og vi snakker lidt om hvordan det går – hun synes at jeg arbejder godt med veerne og jeg står stadig ved spisebordsstolen. Jeg fortæller Susanne at veerne varierer i hyppighed alt efter om jeg ligger/sidder ned eller står op. Dette fortæller lidt om hvor fremskreden fødslen er – senere vil veerne ikke afhænge af dette fortæller Susanne os!
Kl. 14.05 undersøger Susanne mig indvendig – livmoderhalsen er udslettet og jeg er 2 cm åben (0/2 cm) + der lyttes god hjertelyd (hjl.) med doptonen.
Kl. 14.10 får jeg Klyx (afføringsmiddel), for at give optimal plads i bækkenet. Jeg skal ligge ti minutter ind til det virker optimalt og det er ikke helt nemt at knibe under veerne, men det lykkes dog…
Kl. 14.25 Klyx kvitteret som Susanne skriver i sine noter J Det var en meget hård tur på toilettet kan jeg godt sige jer – puhaaa! Uden at gå i detaljer – så står det bare ud af begge ender og jeg HADER simpelthen at kaste op…! Her ryger så også den rugbrødsmad jeg ellers havde kæmpet for at få i mig… 
Kl. 14.45 Min mor Lisbeth, der skal være fødselshjælper kommer og jeg har nu lange stærke veer. Der lyttes og konstateres god hjl. og jeg står op ved spisebordsstolen igen.
Kl. 15.05 Jeg hviler nu på venstre side (samme side som supermands ryg er) på madrassen og der bliver længere pauser mellem veerne (ca. 4 minutter).
Kl. 15.34 God hjl. konstateres og Susanne tager mit blodtryk; 109/66, puls 77. Der er 5 minutter mellem veerne
Kl. 16.15 Jeg har nu ca. 3,5 minutter mellem veerne
Kl. 16.20 Jeg hviler godt under veerne og imellem dem noterer Susanne. Der er 3-4 minutters pause mellem veerne og god hjl.
Kl. 16.45 Susanne undersøger mig indvendigt: 0/3 – og jeg er altså kun åbnet 1 cm på over 2½ time. Hovedet sidder midt i bækkenet, lidt skævt roteret, så jeg får robozo (rystet bækkenet) mens jeg ligger på knæ for at rette hovedet på plads – få hovedet roteret rigtigt. Rysteturen hjælper og hovedet rettes på plads.
Med henblik på rotation, fremgang (komme videre fra den latente fase (4 cm) og lindring giver Susanne mig akupunktur. God hjl.
Robozoen bruges her fordi barnet står lidt skævt i bækkenet. Veerne er kraftige uden at fødslen rigtigt skrider frem - typisk fordi barnet ligger dumt. Ved at give rysteturen for man barnet til at glide lidt ud af bækkenindgangen for så at starte forfra og komme mere velindstillet ned igen.
Jeg synes på dette tidspunkt at veerne er tiltaget i styrke og har meget stor glæde af de varme ingefær klude på lænden og nyder at Tue/Susanne skifter dem hyppigt, så de er varme. Specielt når de ligges på lige når veen begynder har de stor effekt.
Kl. 17.45 Jeg får fjernet nålene og der lyttes god hjl. (er blevet lyttet flere gange – god).
Kl. 18.00 Spontan vandladning – Jeg tisser på gulvet da hun ikke kan holde på vandet i en ve, ups 
Jeg tager et brusebad – det lindrer meget og veerne klares med Tues hjælp (stor støtte i badet, hvor jeg hænger i hans arm under veerne). God hjl. som hele tiden ustresset.
Kl. 18.45. bliver jeg igen undersøgt indvendigt og er stadig 0/3 –har altså ikke udvidet sig i 2 timer! Arghhh…. Ikke en kærkommen besked at få!! 
Susanne masserer livmodermunden under mine veer, og denne udvider sig til 4 cm og hovedet kommer i bedre kontakt med livmodermunden.
Jeg har veer med 3-4 minutters mellemrum, der nu føles meget foran. Der gives smertelindring ved akupunktur fortil (4 nåle) og jeg får to panodiler + seaband på for at tage kvalmen. God hjl.
Kl. 19.00 kommer jeg op at stå igen, god hjl.
Kl. 19.20 har svært ved at koncentrere mig om veerne når jeg står op og jeg kommer i stedet ned i en stilling hvor jeg sidder på knæ og læner mig ind over Tues skød i sofaen.
Kl. 19.50 God hjl. Jeg synes det er hårdt nu, men har god glæde af massage og de varme klude. Ligger i sideleje på madrassen.
20.40 Hjertelyden er lyttet flere gange – fin. Indvendig undersøgelse – 0/4 og altså ingen ændring på 2 timer. Hulk... jeg er grædefærdig og kan ikke forstå der ikke sker noget!! 
Susanne kan dog nu mærke en spændt hindeblære, selvom der flere gange er set tydelig siven af klart fostervand. Hun prikker hul og der kommer god kontakt mellem hovedet og livmodermunden. Veerne tiltager i styrke og jeg kaster op. 
Jeg hviler lidt på siden og kommer herefter op at stå – fortsat med varme klude på lænden. Fødekarret tempereres.
20.50 Jeg får nu endelig lov at komme i fødekarret (hvilket jeg virkelig har set frem til) og jeg tager brusebad med støtte fra Tue – veerne arbejder nu godt nedad.
21.06 Fødekar er nu 35-36 grader og jeg kommer langt om længe i – det er bare dejligt at kunne føle sig vægtløs og meget nemmere skifte stilling. Det er dog stadig svært at finde helt ro i kroppen, da veerne er kraftige. Jeg starter på knæ i bassinet og støtter mig til kanten. Der lyttes god hjl. Veerne er fortsat regelmæssige med 2-3 minutter imellem.
21.30 Hjertelyd er lyttet flere gange (fin). Jeg synes veerne er meget krævende nu, men Susanne har noteret at jeg arbejder fint og hensigtsmæssigt med dem. Med henblik på afspænding giver Susanne og Tue mig vandrebozo mens jeg ligger i rygleje (ca. 10 minutter), hvilket jeg husker som værende rigtig godt!
22.15 hjertelyden er fortsat fin. Jeg bliver undersøgt indvendigt og er nu 5 cm åben (0/5) + der er tegnblødning. Hovedet står fast i bækkenet og der er god kontakt mellem hovedet og livmodermunden.
23.00 Sussanne hjælper mig med at håndtere veerne, der føles meget stærke og smertefulde nu. Jeg er ved at være træt og har brug for støtten. Susanne prøver at få mig til ligesom at ”puste vesmerten væk” – at lade veerne arbejde uden at forholde sig til det. Det er rigtig svært synes jeg, men det hjælper mig alligevel igennem en række veer.
Veerne føles stadig mest fortil, men jeg kan nu også ligesom mærke et tryk på endetarmen.
23.10 Jeg kommer op af karret for at få tisset og veerne føles nu mere og mere ved endetarmen. God hjl. Herefter tager jeg et brusebad for at få lidt smertelindring og for at kunne komme i karret igen.
23.30 Ude af brusebadet og der lyttes god hjl.
23.40 Indvendig undersøgelse – jeg er nu 6-7 cm åben. Livmodermunden reponeres (masseres) under 3 veer og jeg udvider mig endnu en cm (0/8). Det er befriende at høre at der nu er tydelig fremgang. Hovedet mærkes fast i bækkenet og den firkantede fontanelle mærkes ”kl. 3”. Jeg ligger i knæ/albueleje. Hjertelyden lyttes (120-125 slag i minuttet) og der siver klart fostervand.
00.10 Jeg bliver undersøgt indvendig og er nu 0/9 og hovedet er velindstillet i bækkenet. Der er stadig klart fostervand og god hjl.
00.15 Med henblik på at få hovedet til at trænge det sidste stykke ned på bækkenbunden beder Susanne mig sætte mig ud på toilettet med fødderne op på en lille skammel. Det føles fuldstændig uoverskueligt at skulle sidde i denne stilling og det er vildt hårdt 
–men alt hvad der kan hjælpe er jeg med på! Der lyttes hjertelyd efter hver ve og den er fortsat god. Jeg får tisset igen for at skabe optimal plads.
00.35 Der lyttes god hjl. og jeg kommer ind på madrassen og ligger på venstre side. Jeg har noget tid følt pressetrang, men da hovedet endnu ikke er på bækkenbunden puster jeg mig igennem veerne.
00.55 Susanne undersøger mig indvendigt og jeg er knap udslettet. Hovedet regelmæssigt indstillet fast i bækkenet. Der er god hjertelyd og jeg kommer i karret igen (36 grader).
01.30 God hjl. lyttet flere gange
02.00 God hjl. lyttet flere gange. Susanne undersøger mig igen og jeg er nu fuldt udslettet. Hovedet ved spina (knoglefremspring i bækkenet).
02.15 Jeg får nu lov at give efter for nogle af veerne med pres og jeg forsøger mig med de dybe brøl, som Susanne guider mig til. Hovedet kommer dog ikke dybere ned i bækkenet, men er fuldt roteret ved spina. Der lyttes god hjl. flere gange.
02.45 Susanne beder mig stå op i karret, så tyngdekraften kan hjælpe til at få barnet det sidste stykke ned på bækkenbunden. Det er vildt hårdt at stå op og jeg bliver ved med at få krampe i mit ene ben og må virkelig støtte mig til Tue.
Susanne beslutter sig for at vi bør ligge en plan for evt. overflytning til Holbæk Sygehus, hvis ikke der sker fremgang. Hun ved at jeg dårligt har sovet natten til mandag og at det ikke er meget mad jeg har fået, så energien er ved at slippe op. Jeg har på nuværende tidspunkt ydet hårdt arbejde med veer i 14½ time. Så med henblik på at nå en forløsning inden alt for længe beslutter vi os for at tage en status om en halv time, så jeg ved en evt. overflytning kan få ve-stimulation og føde.
03.10 Ingen fremgang på trods af at Susanne synes at jeg arbejder optimalt L Susanne fortæller mig at hun synes vi bør køre på Holbæk Sygehus og jeg bliver ked af det og bitter på samme tid 
– jeg føler virkelig jeg har arbejdet med veerne hele vejen igennem, givet slip og fulgt alle Susannes anvisninger. Men jeg ved at Susannes vurdering er velbegrundet og jeg får sagt at hvis det er beslutningen – så skal vi bare afsted NU og det kan kun gå for langsomt! Susanne beder Tue om at få mig op af karret og i tøjet og min mor bliver sat i gang med at pakke en taske (for det har vi jo selvfølgelig ikke gjort – jeg skulle jo føde hjemme)… Min mor bliver lidt febrilsk og der hersker en smule kaos kan jeg fornemme! Jeg vil bare have det går stærkt og det er ikke nemt for min mor at finde det hele, selvom vi har lavet en liste over de ting vi skal have med! Hun vil så gerne gøre det så godt, men jeg får fortalt hende at det bare er de 5 øverste ting på sedlen der er vigtigst – resten er ligegyldigt!
03.30 Susanne ringer og orienterer Katrine La Cour – jordemoder på Holbæk fødeafdeling og vi kommer ud af døren… Mig i Tues træningsbukser og stor T-shirt og bare tær i træsko – hvilket syn det må have været. 
Inden afgang lyttes fin hjl.
Det er frostvejr!! Og min mor må skrabe is af bilen – i maj måned… Vildt!
03.40 Afgang fra Bjergsted. Vi kører i min mors bil og Tue sidder på bagsædet sammen med mig og jeg nærmest hænger i håndtaget. Det er vildt hårdt at sidde op på denne måde, med pressetrang – uden at måtte give efter…
Susanne kører i egen bil og vi kører bag ved hende
På 23’eren er vi efter ca. 10 minutters kørsel sindssygt tæt på at køre ind i et rådyr, der pludselig springer ud mellem vores biler. Selvom jeg koncentrerer mig fuldt ud om veerne, ser jeg tydeligt hvor tæt det er på at vi rammer dyret, men min mor er heldigvis vågen og reagerer efter bogen ved at bremse og undvige.. Puha – det kunne have været blevet en ubehagelig del af min fødsel hvis vi havde ramt det og både Tue og jeg roser min mor (Godt der stadig var vinterdæk på bilen). 
04.10 Ankomst til Holbæk Sygehus. Min mor finder en rullestol ved hovedindgangen, så jeg bliver kørt til fødeafdelingen. Det er dejligt, for det ville være tæt på uoverskueligt at skulle gå selv!
04.15 Vi ankommer til fødeafdelingen og bliver vist ind på en stue og jeg kommer i en lækker hospitalsskjorte og ryger op på briksen. Der påsættes CTG (der registrere hjertelyd og veer) og jeg vil bare føde NU!! Jeg får armbånd på med navn og cpr. Nr. – så de har styr på hvem jeg er
04.35 får jeg anlagt ve-drop – jordemoderen har lidt svært ved at ramme min blodåre, men det lykkes i 2. forsøg
04.45 Der er dårlig registrering af lillemandens hjertelyd og begge jordemødre er i tvivl om hvorvidt det er min eller barnets hjertelyd de fanger. Derfor sætter de elektroder på hans hoved i stedet og hjertelyden viser sig stadig at være fin, men jeg nåede da lige at blive en smule nervøs kan jeg huske.
Da elektroderne er påsat kommer jeg om i knæ-albueleje, hvilket faktisk er rigtig rart fordi jeg her ligesom kan hvile rigtig godt over sengegærdet.
05.11 Nu er hovedet mellem spinae (knoglefremspring inde i bækkenet) og bækkenbunden – fremgang, langt om længe!! Hurra… 
05.30 Hovedet er nu på bækkenbunden og jeg får lov til at presse, det er skønt at vide at jeg snart har min lillemand ude. Allerede ved de første presseveer får jeg at vide at hovedet kommer flot frem.
05.50 Observerer jordemødrene dyk i hjertelyden, hvilket dog er meget normalt når fødslen er så nært forestående (kan jeg forstå på deres notat).
05.59 Kommer min lille supermand til verdenen i regelmæssig baghovedstilling efter bare 29 minutters presseveer. I samarbejde med min søde jordemoder Susanne får jeg født hovedet uden at briste – jeg bliver bedt om at have mindre lyd på, så hun kan guide mig . Desværre er skuldrene ikke roteret helt nok, så jeg ender med en 2. bristning i mellemkødet.
Intet andet end den dejlige lille dreng i mine arme virker dog vigtigt og jeg er bare lykkelig Allerede et par minutter efter at jeg har fået ham op, leder han efter brystet og sutter kort tid efter fint! Han får 10 i apgarscore både efter 1 og efter 5 minutter - så det er bare super!!
06.10 fik jeg en sprøjte i låret med henblik på at få livmoderen til at trække sig sammen
06.20 føder jeg moderkagen og den bliver undersøgt og vejet. Den skønnes helt normal, dog med en lille ekstra sektion på (måske denne der har givet ham næring nok til 12 dage over termin) og med de 3 kar i navlestrengen der skal være. Moderkagen bliver vejet til 920g, hvilket er temmelig meget… en god stor madpakke
Susanne undersøger mig forneden og konstaterer at jeg er bristet 2 steder, i mellemkødet og i den ene kønslæbe (grad 1) samt har fået en lille rift den anden. Jeg bliver bedøvet i mellemkødet og får bedøvende gel på kønslæberne og herefter bliver jeg syet.
Vores søde jordemoder Susanne tager herefter hjem – hun har været i gang i mange timer og er forståelig nok træt og trænger til at komme hjem og sove. Hun beder en af sygehusets egne jordemødre om at overtage os og sørge for at vi hurtigst muligt får noget mad.
Herefter er jeg bare fuldstændig mast… Efter næsten 2 døgn uden søvn og meget meget lidt mad er batteriet helt fladt. Så jeg ligger bare og nyder det lille nye menneske der er blevet til. Det er en helt ubeskrivelig følelse at ligge med sin lille nyfødte på brystet og jeg er bare SÅ rørt. Tue og jeg sidder bare og betragter det lille vidunder og kan slet ikke tage øjnene fra ham.
Servicen på sygehuset er ikke ligefrem til at råbe hurra for – så da vi har ventet 3 kvarter – en time uden hverken at se skyggen af den jordemoder der har overtaget os, eller morgenmad, går min mor ned i kiosken og køber nogle brik-juice og nogle basser Tue går også ud for at finde noget morgenmad!
Tue finder noget mad, der dog er ganske uspiseligt (meget tørt toastbrød med indtørret ost)… så vi er enige om at vi bare skal hurtigt hjem!
Efter endnu et kvarters tid får Tue fat i jordemoderen der har overtaget os og får hende ind på stuen. Jeg skal tisse og vil gerne fri af det drop jeg jo har i hånden. (De sidder 6 jordemødre på kontoret og der er ingen andre fødende på gangen end os). Nå, men vores meget lidt venlige jordemoder kommer endelig ind og vi har vist ikke just været heldige med hende 
Det første hun siger er at jeg jo altså selv skal kunne gå hvis jeg skal på toilettet – ”Hun kan jo ikke bære mig”… og jeg får ikke engang 30 sekunder til at rejse mig op i sengen før hun siger ”Ja hvis du ikke selv kan gå, så må jeg jo ligge et kateter”! What!!! Jeg er helt målløs over den behandling, men min mor er heldigvis hurtig og siger at hun da nok skal hjælpe mig på toilettet!! Jordemoderen får mig fri af droppet og går igen. Min mor hjælper mig med at komme på toilettet og få badet og jeg kommer tilbage på briksen igen, da jeg er helt udmattet.
Den dårlige behandling fortsætter og jeg kunne skrive mange flere eksempler på total manglende omsorg… tænk at man har job inden for sundhedssektoren, hvis man ikke kan vise omsorg!!?
Der er ikke noget vi gør rigtig… jeg ammer forkert, Tue holder lillemanden forkert osv. Tue får ikke engang lov til selv at give lillemanden sit første bad og hun nærmest skubber ham ud på sidelinjen flere gange!
Desværre er mit blodtryk temmelig højt og vi må blive på stuen ind til det er normalt. Klokken 11, efter 3. måling og 3 ulidelige timer med en ubehagelig jordemoder er blodtrykket normalt og vi må køre hjem
Tak fordi du kæmpede dig igennem hele beretningen... Det var en lang og sej fødsel på knap 18 timer - men det hele værd Der er dog INGEN tvivl om at vi vælger hjemmefødsel igen næste gang – og så vil vi altså føde hjemme!! 
Jeg smider et par billeder med også... både hjemmefra og fra fødegangen - den egentlige fødsel!
Line
