Ja, vi har haft indbrud.
Igår var jeg hjemme og arbejdede, og Em havde kort dag i vuggeren.
Jeg går op og henter hende kl. 14.30 og er hjemme 3-kvarter senere eller en time.
Da jeg kommer hjem synes jeg ikke at døren virkede som om den var låst. Shit, tænkte jeg. Har jeg glemt at låse.
Jeg kommer ind og badeværelsesdøren er åben. Underligt tænkte jeg - den plejer altid at være lukket. Så går jeg ind i køkkenet, og der er døren til kælderen åben. SÅ begyndte jeeg at få en underlig fornemmelse. Jeg kigger ind i stuen men kan se at B&O anlægget og fjernsynet stadig er der. Nå puuhh... lettet der har ikke været nogen tænker jeg.
Vi får lige en lun bolle og mælk, og sidder og snakker. Em smutter i stuen og leger og jeg vil lige gå op og få noget afslappende tøj på. Emily og jeg skulle være alene hjemme, så der var bare dømt hygge.
Da jeg kommer op i soveværelset og få smidt tøjet, bemærker jeg noget underligt.. Hov fladskærmstv'et er væk!! Hvor er det? Vi har da lige fået det og Thomas har da ikke sagt noget om at han skulle bruge det?? Og ud af øjekrogen fanger mit blik så tøjværelset og så ser jeg at glasdørene er slået til side og alt mit tøj er væltet ud på gulvet....Fååårk jeg blev bange. For jeg havde jo ikke været væk ret længe, så var de stadig i huset??
Jeg løber ned og tager Marco og Emily med ind i stuen hvor jeg låser døren og ringer til Thomas. Og så drøner jeg ellers ud af døren med Marco og Em over til naboen.
Ei, hvor er det bare trælst. De har brækket vinduet i køkkenet op. Og det har jeg ikke engang opdaget selvom jeg har stået og tørret bordet af....
De har taget alle 3 bærbare, fladskærms-tv'et og det digitale kamera.
Og ja, alle billeder af Emily!!!!! Men heldigvis har jeg fået lavet backup af billeder ved årsskiftet, så jeg har da billederne fra fødslen og hendes første måneder.... Og så må jeg jo se om jeg kan genskabe billederne via kalenderen jeg har lavet. Så har vi da en del billeder. Og havde heldigvis ikke slette filmen fra min telefon med hendes første skridt. Men drøn ærgerligt er det da alligevel. Igår troede jeg ikke jeg havde lavet back-up af noget som helst, så jeg tudede bare.
Nu har jeg bare en rigtig grim fornemmelse over at være i huset. Hvornår kommer de igen?
Ai, puuuh. Er bare så ked og bange.
Ja, undskyld mit lange indlæg, men havde lige brug for at få det skrevet ned.
Så jeg er ikke meget onlin om aftenen før jeg atter får en computer. Men har snakket med forsikringen. Jeg skulle bare bestillle en ny og sende fakturaen til dem, og det er gjort.
AG - trist.
Anmeld