Hello girls.
Sidder lige nu på Hvidovre hospital, og er halvvejs igennem en led glucosebelastning. Jeg er så tæt på at brække mig, og falde i søvn på samme tid, hader de her glucosebelastninger!
Som I måske kan huske at jeg har nævnt tidligere, så har jeg været heeeelt på røven økonomisk set. Jeg havde ingen indkomst siden 1. december, og det kan virkelig mærkes, sådanne 5 måneder uden penge. MEN - nu har jeg fået mine sygedagpenge, så føler mig helt rig igen. Dvs. rig på den måde, at der ikke længere er et stort fedt minus på min konto, men et lille overskud. Så derfor skulle der jo shoppes baby ting.
Niller og jeg købte barnevogn i fredags, vi endte med at vælge en brio sport 2010 model. Den var sat ned fra 6000,- til 4000,- , så det passede perfekt til vores budget. Om lørdagen var vi i Ikea, hvor vi fandt puslebord og en masse andre ting til babyen. Det var super fedt at få styr på to så store ting, nu begynder jeg at føle, at der er ved at være bare lidt styr på skidtet.
Søndag brugte vi en million milliard timer på at samle det sk*de puslebord. Jeg tror aldrig jeg har bandet så meget som under den fantastiske parøvelse. Havde af flere gange lyst til at kyle det hele ud af vinduet. Fandt dog den indre mor-ro frem, talte til 300 og påklistrede et kæmpe smil, så Niller blev helt bange for mig. Efter det kom på plads, kom min veninde forbi, og hjalp mig med at sy en kjole jeg kan bruge resten af graviditeten (læs; hun lavede det hele, jeg underholdte hende).
I går var jeg til jordemoder, og hun skønnede babyen til at veje ca. 1300 g. Det vildeste var, at jeg selv kunne sige hvor babyen havde parkeret numsen, nemlig oppe ved mine venstre ribben, og det var rigtigt. Jeg kan bare det der med numser.
Ellers var alt som det skulle være, så det var et ret stille og roligt besøg ved jordemoderen.
I næste uge skal jeg scannes igen, og til en samtale med en overlæge angående de piller jeg tager. Jeg glæder mig til at se babyen igen, og se om den er mere villig til at vise hvad køn den er. Tror nu stadig at det er en dreng, men nu får vi at se. Måske...
Det blev en lang smøre herfra, der sker ikke så meget, og mit overskud er heeeelt i bund. Jeg sover som aldrig før, og bruger ellers meget tid på at tænke på hvad der snart skal ske i mit og Nillers liv. Kan godt mærke at jeg langsomt er ved at vænne mig til tanken om at der kommer en baby, men at jeg til tider stadig synes det virker meget abstrakt. Tror først at jeg rigtig forstår det når jeg har født. 
Jeg håber at I alle har det godt, og at I nyder solen der titter frem.
herfra - Mette.
