kitty skriver:
Det er 14 dage siden I fik billeder sidst, så jeg må hellere oppe mig.
Mit overskud er suget ud af mig, og de få gram jeg har tilbage bruges på min BA, der driller helt afsindigt.
Torsdag skal jeg til uge 32-besøg hos lægen. Hun havde desværre ikke tid før, så det bliver lettere forsinket. Men skidt, jeg regner med alt er som det skal være.
Vægten siger +9-10 kg, og jeg sidder længselsfuldt og kigger på billederne af "maven" i uge 6.. Tænkt at jeg følte mig tyk dengang.. Skulle skamme mig! Derimod er det en anden sag nu.. 
Mit bækken, og i særdeleshed mit haleben og skamben, gør pokkers ondt. Ved ikke, om det er fordi jeg sidder så meget og læser/skriver, eller om der er bækkenløsning på vej. Hope not!
Væske i kroppen er der masser af, og forstoppelsen? Ja, den "nyder" jeg også stadig. Det er bare great at være gravid 
Træk-maven-ind billeder begynder så småt at være umulige, men I får et alligevel. Og ja, så får I lov til at se mine "love-marks" som jeg pladderromantisk og i bedste amerikanske stil kalder mine strækmærker. Jeg hader dem, men ja.. De skulle jo komme, og så må jeg jo acceptere og huske på, at de ikke vil være lilla for altid! Har sjovt nok kun fået dem i den ene side 
fra Kitty, og en krølfis der vist har arvet mors store mås
Den mærker jeg nemlig ret ofte, når fisen skifter liggeplds fra højre til venstre, og tilbage igen!
Glæder mig vildt til selv at få en fin mave. Må vente lidt endnu...