Piger - jeg er så bange...

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

3. maj 2011

TbCp

KWL skriver:

Er blevet sygemeldt fra imorgen og til sommerferien.

Mette jeg skriver lige til dig PB en af dagene.

Knus tøser



Hvor er det godt!

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

3. maj 2011

<3

TbCp skriver:



Hvor slemme ER dine prutter

Det er helt okay du spørger

Min første klasselære, da jeg fik diagnosen, var en forfærdelig kælling!!! Min mor kom og fortalte hende om lidelsen og læreren skulle så fortælle min klasse om det.... hun fortæller klassen at jeg siger de her lyde, og når jeg gør det skal de bare slå til mig Der sad jeg så som 10 årig og vidste slet ikke havd jeg skulle gøre af mig selv...

En ny skole jeg kom på gik det meget bedre, havde fantastiske lærere som fortalte klassen om det, og der var intet drilleri eller lign.

Men det er også sådan at når jeg har tics'ene og er ude bla. folk, så bruger jeg ekstremt mange kræfter på at holde lydene og bevægelserne væk... virkelig mange kræfter. Det kan forklares som hvis du bliver bedt om ikke at trække vejret, på et tidspunkt er du nødt til det, du kan ikke holde det længere... sådan er det med lydene og bevægelserne.
Når jeg så bruger alle de kræfter på at holde det væk, så kommer der bare endnu voldsommere ud derhjemme og jeg blievr så træt så træt!

De eneste jeg ikke har skjult det for/holdt det væk for er mine forældre, søskende og Carsten...

Ja, det fremstilles altid sjovt i film Og jeg kan da heller ikke selv lade være at grine, men det er bare ikke altid så sjovt... selvom jeg da ind imellem ville ønske jeg kunne bande højlydt af folk og undskylde det med at jeg har tourettes



STORslemme Eller det var de igår!

Ej hvor langt ude en klasselærer du har haft dig!Sikken en kælling!

jamen kan kun sige at du er for sej et kvindfolk!

Jeg tror gerne at man skal bruge mange kræfter på at holde dem tilbage! Synes faktisk bare du er sej at du kan!

man kender det jo fra sig selv af at hvis man er nervøs for at komme til at sige noget som man gerne vil holde for sig selv så kan man virkelig bruge mange kræfter på at holde det tilbage. Fx da jeg var gravid og ingen vidste det endnu der brugte jeg mange kræfter på at holde det tilbage. Jeg forestiller mig at det er noget af det samme. Men for filan da hvor må det være hårdt at have det sådan hele tiden. Ville det være bedre/lettere bare at give los overfor de nærmeste veninder også eller er du for blufærdig?

Anmeld

3. maj 2011

lion

KWL skriver:

... for at den er helt gal igen!

Jeg tror min deperation er vendt tilbage, hvis den nogensinde har været væk?

Jeg kan begynde at se et mønster som jeg ikke kan lide.

- Jeg sover meget dårligt igen om natten! Kan ikke finde ro og det tager lang tid at falde i søvn.

- Jeg sover meget om dagen igen. Selvfølgelig fordi nattesøvnen er skidt men også bare fordi jeg ikke magter noget. Jeg er begyndt at tænke igen: Hvornår kan jeg sove.

- Vi får mere og mere take out fordi jeg ikke magter at lave mad eller at planlægge hvad vi skal have eller fordi der bare ikke er tid til at handle fordi jeg skal sove. Ved godt at det er et planlægningsspørgsmål men det er ligesom ikke det der er pointen.

- Glemmer mange ting og har svært ved at overskue aftaler og er så småt begyndt at aflyse aftaler igen. Ikke alle men nok til at det er bekymrende.

- Har ingen appetit. Spiser mange usunde ting som en lappeløsning når jeg kl. 22.00 er så sulten at jeg ikke kan lade være.

Jeg ved godt at jeg ikke er DER igen. Men føler måske bare jeg er på vej DER.

Flere ting har ændret sig til det bedre.

Jeg har det så meget bedre med sygdom og tager meget lettere på rigtig mange ting der før kunne drive min hjerne og jeg til vanvid.

Jeg er også mere glad men kan mærke at min livskvalitet daler jo mere jeg skal sove om dagen.

Mit job trækker tænder ud. Helt vildt. Var sidst overbesvist om at min tilstand ikke havde noget at gøre med jobbet men der er jeg ikke længere. Fuck jeg har masive problemer derude. Helt vildt. Men jeg kan ikke sætte ord på det. Føler mig presset.

Men jeg er nødtil at være ærlig når jeg om 3 timer skal ringe til min leder og fortælle at jeg igen ikke kommer. Men jeg kan ikke blive ved med at leve sådan her. Jeg frygter dennne samtale mere end noget andet.

Jeg er flov! Jeg er vred. Jeg føler mig så lorte fucking svag!

Hvad er det der gør at jeg ikke kommer ovenpå. HVAD HVAD HVAD??

Jeg vil til læge idag. Må sige at de skal finde en tid. Jeg kan heller ikke forstå at jeg ikke kan få nogle timer hos en psykolog. Jeg vil sige at vi får meget svært ved selv at betale. Forstår ikke hvorfor der ikke gives timer til folk som mig.

Har lige ligget en halv time i min mands arme og tudet. Nu vil jeg bare sidder her og vente på den satans samtale.

 

Undskyld piger - igen er det jer der for alt lortet.

 



Det er da ikke godt at den er ved at være gal igen.

Hvor er det bare godt at du har fået din langtidssygemelding.

Jeghåber at samtale med lægen kan gøre det lidt bedre.

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.