KWL skriver:
... for at den er helt gal igen!
Jeg tror min deperation er vendt tilbage, hvis den nogensinde har været væk?
Jeg kan begynde at se et mønster som jeg ikke kan lide.
- Jeg sover meget dårligt igen om natten! Kan ikke finde ro og det tager lang tid at falde i søvn.
- Jeg sover meget om dagen igen. Selvfølgelig fordi nattesøvnen er skidt men også bare fordi jeg ikke magter noget. Jeg er begyndt at tænke igen: Hvornår kan jeg sove.
- Vi får mere og mere take out fordi jeg ikke magter at lave mad eller at planlægge hvad vi skal have eller fordi der bare ikke er tid til at handle fordi jeg skal sove. Ved godt at det er et planlægningsspørgsmål men det er ligesom ikke det der er pointen.
- Glemmer mange ting og har svært ved at overskue aftaler og er så småt begyndt at aflyse aftaler igen. Ikke alle men nok til at det er bekymrende.
- Har ingen appetit. Spiser mange usunde ting som en lappeløsning når jeg kl. 22.00 er så sulten at jeg ikke kan lade være.
Jeg ved godt at jeg ikke er DER igen. Men føler måske bare jeg er på vej DER.
Flere ting har ændret sig til det bedre.
Jeg har det så meget bedre med sygdom og tager meget lettere på rigtig mange ting der før kunne drive min hjerne og jeg til vanvid.
Jeg er også mere glad men kan mærke at min livskvalitet daler jo mere jeg skal sove om dagen.
Mit job trækker tænder ud. Helt vildt. Var sidst overbesvist om at min tilstand ikke havde noget at gøre med jobbet men der er jeg ikke længere. Fuck jeg har masive problemer derude. Helt vildt. Men jeg kan ikke sætte ord på det. Føler mig presset.
Men jeg er nødtil at være ærlig når jeg om 3 timer skal ringe til min leder og fortælle at jeg igen ikke kommer. Men jeg kan ikke blive ved med at leve sådan her. Jeg frygter dennne samtale mere end noget andet.
Jeg er flov! Jeg er vred. Jeg føler mig så lorte fucking svag!
Hvad er det der gør at jeg ikke kommer ovenpå. HVAD HVAD HVAD??
Jeg vil til læge idag. Må sige at de skal finde en tid. Jeg kan heller ikke forstå at jeg ikke kan få nogle timer hos en psykolog. Jeg vil sige at vi får meget svært ved selv at betale. Forstår ikke hvorfor der ikke gives timer til folk som mig.
Har lige ligget en halv time i min mands arme og tudet. Nu vil jeg bare sidder her og vente på den satans samtale.
Undskyld piger - igen er det jer der for alt lortet.
Tag en ordentligt snak med din lægen, og se at få en henvisning til en psykolog - medicinen klarer kun symptomerne, men de opretholdende faktorer, som f.eks. mønstrer i tilværelsen, det kan en psykolog hjælpe dig med at ændre på. Psykiatrer er sikkert også uddannede i samtaleteknikker, men de er jo specialister i medicin, og psykolog har også viden om medicin men er specialister i samtale - det er bare min absolut ikke neutrale holdning 
Jeg håber du får noget hjælp, for der er ingen der fortjener at have det sådan - og da slet ikke dig!
Måske kan det hjælpe dig at tage lidt tid til at tænke over hvad der gør dig glad og hvad der irriterer dig. Alt det du føler glæde ved at lave - MERE AF DET! Alt det der irriterer dig i din hverdag - UD MED DET!
