KWL skriver:
Hvor meget kan man tage medicin for?? Jeg tænker nemlig at jeg jo også har en MASSE dårlige vaner at gøre op med.
Jeg har så svært ved at skeldne mellem symptomerne på HULLET og på mine dårlige vaner.
Måske er det bare på tide at jeg tager mit liv op og rusker godt og grundig i det.
Men hvad så når der er for mange mål?? Jeg roder rundt i hvad jeg vil og hvordan og og og...
JEG VIL:
1. tabe mig.
2. sove om natten og IKKE om dagen
3. ha' mere energi
4. skifte job????
Det er jo store ting eller ???
Hvordan starter jeg?
Eller er jeg bare på vej ned igen???
Undskyld et enormt rodet indlæg. Håber i kan finde hoved og hale i det.
Kristine - der lige har gået tre kvarter med Ludvig for at klare tankerne men det hjalp ikke.
Lyt til kloge Katrine
Lad være med at prøve det hele, men fokuser på en ting og skub de andre til side. Tænk den ting grundigt igennem, læg en meget konkret plan, skriv det hele ned i små meget overkommelige stykker og læg hovedet på hylden og gør slavisk som planen siger.
Får du nok D vitamin? Mangel på D vitamin kan give træthed, og man har faktisk også mistanke om at det er en faktor når det gælder depression.
Derudover er det også vigtigt at have det godt med sig selv. Det er selvfølgelig ikke så nemt med depressionen lurende lige om hjørnet, men jeg gætter på at det ikke alt sammen er depressionen? Du har sandsynligvis en masse ting, du slår dig selv i hovedet med, fx Thea og børnehaven?
En ting der har hjulpet mig har været at fokusere meget på tilgivelse og accept. Når jeg siger det, synes folk altid at det er frygteligt stort af mig at jeg har tilgivet de folk, der ikke har været gode ved mig...
... det har jeg ikke, dem er jeg bare ligeglad med
. Den der har brug for tilgivelse og accept er mig selv.
Måden jeg gør tingene på er at jeg tager fat i en konkret ting jeg har nogle stærke negative følelser omkring og går i et stykke tid og grubler over HVORFOR det udløser så stærke følelser hos mig? Og her er det virkeligt svære at være ærlig over for sig selv, selvom det er skide svært. I mange tilfælde kan jeg sagtens komme med 117 rationelle forklaringer på hvorfor en given situation irriterer mig, men ofte er det ikke dem jeg skal have fat i, men den følelsesmæssige årsag og den kan være svær både at erkende og acceptere, fordi det ofte omhandler nogle følelser, der gør ondt og som man helst ikke vil vedkende sig.
Det der i den sammenhæng er vigtigt er at vide at man ikke selv er herre over sine følelser, og alle følelser er "lovlige", selvom de måske ikke er socialt acceptable. Det er jo egentligt heller ikke nogen du behøver at råbe ud til verden, du skal "bare" finde ud af hvad du føler og acceptere at de følelser også er en del af dig og tilgive dig selv for dem.
Et eksempel fra mit eget liv er her den anden dag da Silja skreg det halve af natten for 7000. gang slog det mig pludselig... jeg hader hende... lige nu hader jeg mit eget barn! Virkelig hader hende dybt og inderligt. Det var på ingen måde rart (og det er det iøvrigt stadig ikke), men jeg er nødt til at respektere at det var det jeg føler (ikke hele tiden - det meste af tiden knuselsker jeg hende), ellers bliver de følelser bare ved med at sidde i mig og gnave.
I øjeblikket går jeg og tygger på hvorfor. Mit rationelle hoved er allerede i gang med at fortælle mig at søvnmangel og stress og alt muligt andet er en totalt logisk forklaring, men det føles bare ikke rigtigt i maven. Jeg kan godt bruge måneder på at gå og vende og dreje tingene i hovedet - tale med mig selv når jeg er alene hjemme, fordi det hjælper at formulere tingene - og langsomt begynder de grimme følelser at lette. Når jeg har identificeret dem og forstået hvorfor de kom, er det pludseligt ikke så svært at acceptere dem og så er der ikke langt til at tilgive dig selv... og pludseligt opdager man at den grimme fornemmelse er væk.
Prøv at stoppe op og mærke efter i maven hvordan du har det med tingene - tag en ad gangen. Efterhånden bliver du bedre til at lytte og det kommer nemmere til dig. Lad være med at forsøge at være som du føler du burde være, men prøv at acceptere dig som du virkelig er
Og nu blev jeg totalt side-tracked.. såå... Lyt til Katrine, hun er en klog kvinde
