Lilac skriver:
hvor dejligt at høre!
Jeg læste dit indlæg den anden dag, fik bare ikke skrevet noget, men har gået og tænkt lidt over det siden...
For mit vedkommende ringer alarmklokkerne når et barn bliver fjern i blikket - om det er under tandbøstning, sygehus-besøg eller noget helt tredje er sådan set underordnet, for når et barn gør sådan er det en distancering af kroppen i situationen og hvis det foregår mange gange nok, kan det faktisk føre til en rigtig usund udvikling af selvet (ja, bliver lidt teoretisk, men det er noget jeg sidder og skriver om lige nu faktisk) - så jeg synes din bekymring er HELT berettiget og helt klart noget I skal tage seriøst... Det er jo heldigvis en så konkret problemstilling at der er rigtig mange ting der kan gøres...
Det skal nok ses som en underkastelse, hvor hun vælger ikke at gøre modstand og i stedet så bare trækker sig ind i sig selv... måske kan det hjælpe at det bliver til noget fælles - altså ikke sådan at hun kan vælge det fra, men måske på en anden måde få lidt kontrol over situationen?
Ja, jeg har ikke så meget konkret, men ville blot fortælle om mine tanker...
Tak for dit svar. Og jeg er meget enig med dig!
Jeg har forsøgt mig lidt mere frem de sidste gange...
1) Hun græder ikke længere, når vi synger sangen som Tina foreslog.
2) Hun sidder op, hvis det "provokerer" hende, at blive lagt ned.
3) Hun starter selv. Bagefter synger jeg sangen 2 gang, mens jeg børster.
Stadig kan hun være utilfreds med, at det skal gøres.
Men det der "flugt-blik", syntes jeg helt bestemt er blevet mindre/forsvundet.'
Så der er helt klart sket en forbedring. Og tak til alle JER PIGER 
Anmeld
