Jeg har i snart 10 år haft en blodansamling på næsen som er vokset stille og rolig. Nogle gange gjorde den ondt og bristede så blodet løb og ikke var til at stoppe igen. For 6 år siden gik jeg til lægen med det og hun sagde at det bare var en blodansamling og at jeg skulle til en plastik kirurg hvis den skulle fjernes. Selvom jeg var utrolig ked af den for den lignede jo en stor bums der midt på næsen, ja så synes jeg ikke at pengene var til det. For et par måneder siden var jeg så ved min nye læge som straks lavede en henvisning til en plastik kirurg. Der var jeg så idag.... Beskeden var hård og kontant! Overfladisk hudkræft!!!! Han var ikke i tvivl. Hvad han derefter sagde hørte jeg ikke for jeg var i chok og begyndte at tude. Den havde jeg slet ikke set komme. Det var jo bare ren kosmetisk at den skulle fjernes. Da jeg lige havde fået lov til at sunde mig fortalte han at det ikke var noget jeg ville dø af. Pyha :-). Jeg skal selvfølgelig ha den fjernet og nu skal vi finde ud af hvad de vil gøre. Men hold da op hvor har jeg været rundt på gulvet i dag.
Anmeld