Hvornår samvær hos far?

Min kæreste gik før jeg fødte, og han ser vores søn hos mig omkring 3-4 gange om måneden. Det er på mit ønske, at han er her det antal gange. Vi lavede en aftale før vores søn kom til verden om, at han kunne komme her 1-2 gange hver 14. dag. Og den aftale er vi begge ok tilfredse med. Men så er det jeg tænker på, hvornår skal samværet 'skrues op', så vores søn er hos ham med overnatning?

Jeg ved, at han tænker allerede når vores barn er under 1 år, men jeg synes det er meget tidligt, da han ikke er knyttet så meget til ham, da de kun ses få gange pr. måned jo. Ydermere starter vores barn i vuggestue i juli/august, og synes det er synd, hvis der både skal ske samvær med far OG vuggestue på samme tid. Det er for mange omstillinger for et lille barn.

Faren og jeg bor 90 km fra hinanden, så det er ikke bare lige en hurtig tur frem og tilbage, når samværet skal være hos ham. Andre der har stået i lign. situation, eller som har erfaringer mht. samvær med faren, når man bor langt fra hinanden og ikke har boet sammen mens barnet har været der?

På forhånd tak for dit svar og din tid

Kender ikke lige til det, MEN jeg ved igennem en veninde at statsamt ikke anbefaler at børn sover til samvær før de er omkring 3 år gamle..

FruAagaard skriver:

Kender ikke lige til det, MEN jeg ved igennem en veninde at statsamt ikke anbefaler at børn sover til samvær før de er omkring 3 år gamle..

Uha, det lyder glimrende i mine øre Jeg synes det er meget tidligt at sende et barn afsted og skulle sove hos faren, når han ikke er en total kendt person i barnets hverdag. Jeg ved også, at barnet ikke kan knytte sig til andre personer FØR det er knyttet til sin mor 100% - og det er de først ved 1½-2 års alderen.

Når I aftaler samvær for et meget lille barn, er det vigtigt at huske, at barnet er i gang med den helt grundlæggende udvikling af sin personlighed og sin tillid til verden. Barnets
evne til tilknytning dannes i løbet af de første 1½ - 2 leveår, og denne udvikling må ikke forstyrres. Jeres barn har brug for at lave en tilknytning til en primær omsorgsperson. Når
jeres barn lærer at knytte sig til en person, vil det også kunne knytte sig til andre. Det hænger blandt andet sammen med, at jeres barn vil begynde at lære at kunne generalisere.
Det vil sige, at barnet kan overføre erfaringer fra den ene situation eller person til en anden situation eller person. Barnets evne til tilknytning udvikles gradvist og løbende,
og er ikke en hindring for, at barnet i kortere tid ad gangen kan være alene sammen med andre voksne end den primære omsorgsperson.

Dette står der på statsforvaltningens hjemmeside. HVilken statsforvaltning hører din veninde ind under? Hvor bor hun henne?

Kender ikke lige til det, MEN jeg ved igennem en veninde at statsamt ikke anbefaler at børn sover til samvær før de er omkring 3 år gamle..

Det er simpelthen ikke rigtigt - med mindre din venindes sag er meget speciel.

til TS: Det er generelt i alle statsforvaltninger, at børn kan få overnatning fra 9-12 måneder (står også på deres hjemmeside, jeg har bare ikke tid til at finde det frem lige nu). Men det er ikke alle sager dette dømmes - det kommer helt an på barnet.

Normalt siger man at samvær er begrænset sålænge barnet er under 3 år, men det kan altså sagtens være med overnatning.

Der er en bruger herinde der arbejder i statsforvaltningen, hun kan måske hjælpe. Men ellers ring til dem - det kan godt være svært at komme igennem, men langt de fleste er rigtigt søde og hjælper godt når man ringer

Jeg er lige på vej ud af døren, men kigger lige senere og ser om jeg har nogle input udover dem du garanteret for indenfor de næste par timer

madagaskar skriver:

Det er simpelthen ikke rigtigt - med mindre din venindes sag er meget speciel.

til TS: Det er generelt i alle statsforvaltninger, at børn kan få overnatning fra 9-12 måneder (står også på deres hjemmeside, jeg har bare ikke tid til at finde det frem lige nu). Men det er ikke alle sager dette dømmes - det kommer helt an på barnet.

Normalt siger man at samvær er begrænset sålænge barnet er under 3 år, men det kan altså sagtens være med overnatning.

Der er en bruger herinde der arbejder i statsforvaltningen, hun kan måske hjælpe. Men ellers ring til dem - det kan godt være svært at komme igennem, men langt de fleste er rigtigt søde og hjælper godt når man ringer

Jeg er lige på vej ud af døren, men kigger lige senere og ser om jeg har nogle input udover dem du garanteret for indenfor de næste par timer

Så må den sag jo være meget speciel  Men, det er altså ikke første gang jeg hører dette. Men, til TS det jo helt og helt forskelligt fra sag til sag og der står er kun vejledende Held go lykke

Anonym skriver:

Min kæreste gik før jeg fødte, og han ser vores søn hos mig omkring 3-4 gange om måneden. Det er på mit ønske, at han er her det antal gange. Vi lavede en aftale før vores søn kom til verden om, at han kunne komme her 1-2 gange hver 14. dag. Og den aftale er vi begge ok tilfredse med. Men så er det jeg tænker på, hvornår skal samværet 'skrues op', så vores søn er hos ham med overnatning?

Jeg ved, at han tænker allerede når vores barn er under 1 år, men jeg synes det er meget tidligt, da han ikke er knyttet så meget til ham, da de kun ses få gange pr. måned jo. Ydermere starter vores barn i vuggestue i juli/august, og synes det er synd, hvis der både skal ske samvær med far OG vuggestue på samme tid. Det er for mange omstillinger for et lille barn.

Faren og jeg bor 90 km fra hinanden, så det er ikke bare lige en hurtig tur frem og tilbage, når samværet skal være hos ham. Andre der har stået i lign. situation, eller som har erfaringer mht. samvær med faren, når man bor langt fra hinanden og ikke har boet sammen mens barnet har været der?

På forhånd tak for dit svar og din tid

Vi begyndte at have min bonusdatter til overnatning da hun var 2 år.

Hun havde set os 2 - 3 gange før.

 Vi havde passet hende en time hos hendes mor, så havde de været hos os et par timer, så var hun en hel dag hos os, og næste gang til en overnatning.

Derefter kom hun hver weekend til 2 overnatninger i 3 uger i træk, og så hveranden weekend.

Jeg synes det gik meget hurtigt med at få kørt hende ind, men det er gået fint alligevel, hun er knap 6 år nu og elsker at være hos os.

Men synes bestemt det er for tidligt hvis din søn skal sove hos sin far når han kun er et år.

Medmindre i skruer meget mere op for samvære et par måneder inden, så han kan blive helt tryg ved far. Men heller ikke mere end en overnatning af gangen.

Måske skulle du tage med og sove de første par gange, hvis du har mulighed for det.?

Ved godt statsforvaltningen anbefaler at de skal være 3 år, men altså hvis de kan sove hos bedsteforældre og lign. skulle man da også kunne være hos sin far.

Og prøv at forstille dig hvor svært det er for far ikke at have sit barn hos sig. Det er jo lige så meget hans guldklump.

Kan godt forstille mig hvor svært det må være for dig, og ved ikke hvordan jeg selv ville have det hvis mig og min kæreste gik fra hinanden.

Men synes far skal kunne være ligeså god som mor. Har har bonuspigen fået så meget ud af det, selvom hun ikke var "gammel nok" til at sove hos far.

sommerbarn<3 skriver:

Vi begyndte at have min bonusdatter til overnatning da hun var 2 år.

Hun havde set os 2 - 3 gange før.

 Vi havde passet hende en time hos hendes mor, så havde de været hos os et par timer, så var hun en hel dag hos os, og næste gang til en overnatning.

Derefter kom hun hver weekend til 2 overnatninger i 3 uger i træk, og så hveranden weekend.

Jeg synes det gik meget hurtigt med at få kørt hende ind, men det er gået fint alligevel, hun er knap 6 år nu og elsker at være hos os.

Men synes bestemt det er for tidligt hvis din søn skal sove hos sin far når han kun er et år.

Medmindre i skruer meget mere op for samvære et par måneder inden, så han kan blive helt tryg ved far. Men heller ikke mere end en overnatning af gangen.

Måske skulle du tage med og sove de første par gange, hvis du har mulighed for det.?

Ved godt statsforvaltningen anbefaler at de skal være 3 år, men altså hvis de kan sove hos bedsteforældre og lign. skulle man da også kunne være hos sin far.

Og prøv at forstille dig hvor svært det er for far ikke at have sit barn hos sig. Det er jo lige så meget hans guldklump.

Kan godt forstille mig hvor svært det må være for dig, og ved ikke hvordan jeg selv ville have det hvis mig og min kæreste gik fra hinanden.

Men synes far skal kunne være ligeså god som mor. Har har bonuspigen fået så meget ud af det, selvom hun ikke var "gammel nok" til at sove hos far.

 

Det er bestemt IKKE fordi, at vores barn ikke skal være hos ham... jeg vil bare have, at der ikke sker noget psykisk el. lign. med vores barn, hvis han tages for hurtigt ud i det. Mine bekymringer er ikke egoistiske, og jeg vil ikke holde på vores barn længere... jeg er simpelthen bare nødt til at vde, at det sker på baggrund af nogle sunde beslutninger, så vores barn kan føle sig tryg i sin hverdag.

Det er ubehageligt at tænke på, at der uanset hvad, vil blive skabt nogle tanker og behov som ikke kan opfyldes hos ens barn, men som tiden går og han bliver ældre, så kan han bedre forstår, hvor han skal rejse den lange vej så ofte

Anonym skriver:

Det er bestemt IKKE fordi, at vores barn ikke skal være hos ham... jeg vil bare have, at der ikke sker noget psykisk el. lign. med vores barn, hvis han tages for hurtigt ud i det. Mine bekymringer er ikke egoistiske, og jeg vil ikke holde på vores barn længere... jeg er simpelthen bare nødt til at vde, at det sker på baggrund af nogle sunde beslutninger, så vores barn kan føle sig tryg i sin hverdag.

Det er ubehageligt at tænke på, at der uanset hvad, vil blive skabt nogle tanker og behov som ikke kan opfyldes hos ens barn, men som tiden går og han bliver ældre, så kan han bedre forstår, hvor han skal rejse den lange vej så ofte

Det var ikke ment som at jeg synes du er egoistisk. Overhovede ikke

Men synes godt man kan starte lidt tidligere end 3 år.

Kommer an på hvor tæt relationen er, vil jeg mene....og jeg mener faktisk ikke at det er sådan at ingen børn under tre år kommer til overnatning hos far/mor...det er jo ud fra den enkelte sag, heldigvis.

Men jeg ville personligt i jeres tilfælde, vælge at tage en tur forbi sf og så have en plan med, som du kan fremlægge...var det mig ville jeg mene at barnet skulle have skabt en tryg og tæt relation til faderen før ovarnatning og fordu for dette skulle være feks en fast hverdag hver uge...eksempelvis. Men det er taget ud fra mine tanker og vurderinger, ud fra det du har skrevet og ud fra hvad jeg ville gøre hvis det var mit barn.

Min yngste var kun et år da jeg og min x gik fra hinanden, men have en enkelt overnatning bare med storebror på 4 år.

Eva. skriver:

Kommer an på hvor tæt relationen er, vil jeg mene....og jeg mener faktisk ikke at det er sådan at ingen børn under tre år kommer til overnatning hos far/mor...det er jo ud fra den enkelte sag, heldigvis.

Men jeg ville personligt i jeres tilfælde, vælge at tage en tur forbi sf og så have en plan med, som du kan fremlægge...var det mig ville jeg mene at barnet skulle have skabt en tryg og tæt relation til faderen før ovarnatning og fordu for dette skulle være feks en fast hverdag hver uge...eksempelvis. Men det er taget ud fra mine tanker og vurderinger, ud fra det du har skrevet og ud fra hvad jeg ville gøre hvis det var mit barn.

Min yngste var kun et år da jeg og min x gik fra hinanden, men have en enkelt overnatning bare med storebror på 4 år.

Ja, men problemet er så den dumme afstend i mellem os. Han studerer og har tit først fri kl. 16, så det er svært at få skabt en god relation i hverdagene. Men vi prøver så godt vi kan. Når han er på besøg hos os, så er han sammen med vores søn uafbrudt mens han er her. Jeg fortæller ham blot at nu skal han have mad, i bad etc.

Det er rart at kunne se, at han elsker ham, som jeg selv gør. Men er nu en anelse bekymret for, om alt det praktiske kan overholdes - hans sovetider, madvaner etc. Men kan give ham en huskeseddel med, og så håbe på det bedste, så vi ikke hvergang skal starte forfra, når han har været på weekend der

Er det svært at undvære sit barn til samvær? Jeg ved, at jeg vil få det svært med det, men på den anden side, så må jeg bare nyde friheden lidt og bruge den på mig selv - massage, gå i byen med veninderne og bare være mig