Hvornår samvær hos far?

Anonym skriver:

Ja, men problemet er så den dumme afstend i mellem os. Han studerer og har tit først fri kl. 16, så det er svært at få skabt en god relation i hverdagene. Men vi prøver så godt vi kan. Når han er på besøg hos os, så er han sammen med vores søn uafbrudt mens han er her. Jeg fortæller ham blot at nu skal han have mad, i bad etc.

Det er rart at kunne se, at han elsker ham, som jeg selv gør. Men er nu en anelse bekymret for, om alt det praktiske kan overholdes - hans sovetider, madvaner etc. Men kan give ham en huskeseddel med, og så håbe på det bedste, så vi ikke hvergang skal starte forfra, når han har været på weekend der

Er det svært at undvære sit barn til samvær? Jeg ved, at jeg vil få det svært med det, men på den anden side, så må jeg bare nyde friheden lidt og bruge den på mig selv - massage, gå i byen med veninderne og bare være mig

Du skal huske på at de aftaler du taler om, mht spise og sove osv er din måde at gøre det på...for din egen skyld så lad være med at afstikke regler for hvad han skal gøre, det er hans ansvar hos ham...men du kan da nævne at han nprmalt sover klokken det og det og spiser på bestemte tidspunkter eller hvad det kan være...men du skal ikke regne med at det bliver som du mener og synes og det er jo heldigvis heller ikke noget børn dør af.

Nej, jeg har egentlig ikke synes det er hårdt...lige nu er de væk fra torsdag til søndag og jeg nyder de dage...dog tror jeg at det ryger tilbage til fredag til søndag, men det er for børnenes skyld, de trives ikke så godt med den ekstra dag der er kommet på..

Men ja, det er svært at skabe en tæt relation med den afstand og jeg tror, hvis det var mig, at jeg ville vente med overnatning til barnet har en større forståelse af hvem det er i forhold til morg, far og verdern omkring sig.

Eva. skriver:

Du skal huske på at de aftaler du taler om, mht spise og sove osv er din måde at gøre det på...for din egen skyld så lad være med at afstikke regler for hvad han skal gøre, det er hans ansvar hos ham...men du kan da nævne at han nprmalt sover klokken det og det og spiser på bestemte tidspunkter eller hvad det kan være...men du skal ikke regne med at det bliver som du mener og synes og det er jo heldigvis heller ikke noget børn dør af.

Nej, jeg har egentlig ikke synes det er hårdt...lige nu er de væk fra torsdag til søndag og jeg nyder de dage...dog tror jeg at det ryger tilbage til fredag til søndag, men det er for børnenes skyld, de trives ikke så godt med den ekstra dag der er kommet på..

Men ja, det er svært at skabe en tæt relation med den afstand og jeg tror, hvis det var mig, at jeg ville vente med overnatning til barnet har en større forståelse af hvem det er i forhold til morg, far og verdern omkring sig.

Ok, jamen i mit liv og i mit barns hverdag føler jeg det er vigtigt, at der er rutiner, som kan blive genkendt og som skaber tryghed. Fx bad efter aftensmaden, godnatflaske, sang når han skal sove etc. Rutiner skaber tryghed hos mennesker, og hvis han er et nyt sted, hvor alt gentages på forskellige måder, så er jeg ikke sikker på, at han vil føle sig særlig tryg?

Hvis han kommer på smavær som 1-årig, så er det meget nødvendigt med rutinerne! Hvis man både skal forholde sig til ny person, nyt sted, ny seng, nye spisevaner og sovevaner oven i hatten, ja så tror jeg slet ikke jeg kan kende min søn, når han kommer hjem til mig igen

Anonym skriver:

Ok, jamen i mit liv og i mit barns hverdag føler jeg det er vigtigt, at der er rutiner, som kan blive genkendt og som skaber tryghed. Fx bad efter aftensmaden, godnatflaske, sang når han skal sove etc. Rutiner skaber tryghed hos mennesker, og hvis han er et nyt sted, hvor alt gentages på forskellige måder, så er jeg ikke sikker på, at han vil føle sig særlig tryg?

Hvis han kommer på smavær som 1-årig, så er det meget nødvendigt med rutinerne! Hvis man både skal forholde sig til ny person, nyt sted, ny seng, nye spisevaner og sovevaner oven i hatten, ja så tror jeg slet ikke jeg kan kende min søn, når han kommer hjem til mig igen

Far og barn skal nok lave egne rutiner, det er jeg sikker på...det vigtige for barnet er relationen, og så kan de to ellers skabe deres egne weekendrutiner...det vil alligevel aldrig blive som hos dig, så det tror jeg ikek du skal bekymre dig om..og det er heller ikke noget du kan blande dig i og efter min mening skal man heller ikke..du kan sige hvad du gør, men bare faderen læser barnets behov og elsker det, giver det tryghed,. så er et bad vel knap så vigtigt... Jeg tror man skal huske at fokusere på det væsentlige og udvise respekt over for den anden forældre i forhold til at tro på at denne magter at skabe rammerne for trygt og godt samvær...og igen, så tror jeg ikke på nogen vil støtte op om overnatning som 1 årig hos en far denne kun har sporadisk kendskab og samvær med....der går nok lige en tre år, mon ikke..

Anonym skriver:

Min kæreste gik før jeg fødte, og han ser vores søn hos mig omkring 3-4 gange om måneden. Det er på mit ønske, at han er her det antal gange. Vi lavede en aftale før vores søn kom til verden om, at han kunne komme her 1-2 gange hver 14. dag. Og den aftale er vi begge ok tilfredse med. Men så er det jeg tænker på, hvornår skal samværet 'skrues op', så vores søn er hos ham med overnatning?

Jeg ved, at han tænker allerede når vores barn er under 1 år, men jeg synes det er meget tidligt, da han ikke er knyttet så meget til ham, da de kun ses få gange pr. måned jo. Ydermere starter vores barn i vuggestue i juli/august, og synes det er synd, hvis der både skal ske samvær med far OG vuggestue på samme tid. Det er for mange omstillinger for et lille barn.

Faren og jeg bor 90 km fra hinanden, så det er ikke bare lige en hurtig tur frem og tilbage, når samværet skal være hos ham. Andre der har stået i lign. situation, eller som har erfaringer mht. samvær med faren, når man bor langt fra hinanden og ikke har boet sammen mens barnet har været der?

På forhånd tak for dit svar og din tid

vi har fået fastlagt samvær igennem SF og derinde fik vi afvide at der INGEN overnatning kom på tale før vores søn var 2½-3 år gammel da det ikke kan omstille sig ordentlig før det.. Men hvis far er deltagende og gerne vil have på overnatning hvorfor så ikke prøve det og se hvordan barnet reagerer??

FruAagaard skriver:

Kender ikke lige til det, MEN jeg ved igennem en veninde at statsamt ikke anbefaler at børn sover til samvær før de er omkring 3 år gamle..

Aaarj.... Den tror jeg nu ikke på..

Men det kommer nu an på hvordan forholdet til faren er... Så hvis din venindes barn har haft samme kontakt til sin far som trådstarteren fortæller om - så jo måske..

Men den generelle anbefaling er ikke sådan... ;-)

Min store datter kom på overnatnings samvær hos sin far da hun var ca 9 måneder og det var på statsforvaltningens beslutning..

Han havde hver anden weekend fra lørdag kl 10 til søndag kl 16.... Det skal så lige siges at jeg stadig ammede 2 gange om dagen da den ordning tråde i kræft

Statsforvaltningens forslag til at jeg stadig ammede var at endten kunne jeg stoppe nu hun alligevel var så stor ellers måtte jeg pumpe noget ud og give hendes far med

anja89 skriver:

Min store datter kom på overnatnings samvær hos sin far da hun var ca 9 måneder og det var på statsforvaltningens beslutning..

Han havde hver anden weekend fra lørdag kl 10 til søndag kl 16.... Det skal så lige siges at jeg stadig ammede 2 gange om dagen da den ordning tråde i kræft

Statsforvaltningens forslag til at jeg stadig ammede var at endten kunne jeg stoppe nu hun alligevel var så stor ellers måtte jeg pumpe noget ud og give hendes far med

Hvilken statsforvaltning var det?? Synes godt nok, at 9 mdr. er MEGET tidligt!

mortilj skriver:

vi har fået fastlagt samvær igennem SF og derinde fik vi afvide at der INGEN overnatning kom på tale før vores søn var 2½-3 år gammel da det ikke kan omstille sig ordentlig før det.. Men hvis far er deltagende og gerne vil have på overnatning hvorfor så ikke prøve det og se hvordan barnet reagerer??

Okay, det lyder meget fair, når barnet er i den alder. HVilken statsforvaltning hører I under?

FruAagaard skriver:

Så må den sag jo være meget speciel  Men, det er altså ikke første gang jeg hører dette. Men, til TS det jo helt og helt forskelligt fra sag til sag og der står er kun vejledende Held go lykke

Jeg har også selv en meget speciel sag - men i følge statsforvaltningen og min advokat, så er det ekstreme tilfælde, hvor man først tillader overnatning i 3 års alderen. I følge en sagsbehandler i statsforvaltningen, så siger man som tommelfingerregel, at børn (i normale tilfælde) kan klare det antal overnatninger, som de er i år (1 år = 1 overnatning, 3 år = 3 overnatninger).

Men ja, du har helt ret, de vurderer hver sag for sig - hvert barn for sig. Tror bare TS kan få sig et chok, hvis hun regner med at det først er ved 3 års alderen at der kommer overnatning.

... og i øvrigt tak fordi du ikke farede i flint, jeg havde ikke så meget tid da jeg skulle svare, så det blev lige kort og præcist

Anonym skriver:

Hvilken statsforvaltning var det?? Synes godt nok, at 9 mdr. er MEGET tidligt!

Det er sf i kbh