Er det total upædagogisk????

Ja kommer faktisk i tanker om at vi prøvede engang at tælle til 3, men det var så der vi opdagede at han elsker tal, så vi vendte den om og tæller når han gør det han skal, og stopper så når han stopper.

Til tandbørstningen vælger han imellem der skal tælles eller abc-sangen... Og så undrer nogen sig over at han er begyndt at kunne læse Han er bare system fascineret!

TbCp skriver:

En del, stort set alle, af de kampe vi har herhjemme med Liva har jeg fundet en metode til at løse.... men jeg kan ikke selv finde ud af om det bare er helt forkert og en total upædagogisk måde at gøre det på

Det er kun de store kampe som hun ikke får lov at vinde, altså de der med at nu er det sengetid, du skal ikke spise slik inden aftensmaden, du skal have børstet tænder inden sengetid osv.... hvor hun ind imellem er 100% på tværs, hvor jeg et par gange har bedt hende stoppe, når det så ikke hjælpe er jeg begyndt at bruge "jeg tæller til 3"-metoden... altså "hvis du ikke selv går ind i din seng NU så tæller jeg til tre og så bærer jeg dig derind"... som regel virker det allerede inden jeg når til 2.

Altså det skal siges at det ikke er alle konflikter jeg løser på denne måde, men kun dem hvor jeg har forsøgt med andet i lang tid uden det har virket.

Andre konflikter tages på en anden måde, for jeg kan f.eks. godt mærke på hende hvis en konflikt opstår og hun faktisk gerne vil forklare sig, men har svært ved at sætte ord på og hunderfor hyler op, så tager vi den i øjenhøjde og hjælper hende til at falde ned og sætte ord på ....

Så altså de største konflikter løses med "1-2-3-metoden"...

Er det helt hen i vejret?

Ps. hvis nogen skulle være i tvivl har vi en meget temperamentsfuld lille pige

ha ha hvor sjovt den bruger jeg os når Latifa er "teenager" herhjemme...

Det hjælper.. Jeg siger feks "kom her nu 1 - 2" og så er hun kommet inden jeg siger 3...

Og nu er hun begyndt at tælle med, og har helt glemt hvorfor hun var sur..

Ved ikke hvor jeg har fået den "ide" fra, men det hjælper..

Og er da super glad for at hører du også bruger den og det hjælper

Jeg ser intet galt i, at du gør sådan. Hvis bare du så også gør handling af dine ord, så de er oprigtige og der er "konsekvenser" ved ikke at ville samarbejde.

Vi bruger tit herhjemme, hvis Bianca er på tværs, at vi siger - ENTEN så gør vi det sådan (en god løsning på det som skal gøres - Fx. at hun selv gør det nu, og vi hjælper hende ....det kunne være med at tage jakken på) eller også så bliver det sådan (en knap så god løsning, som stadig udløser at det som vi vil, sker - Det vil typisk være, at vi bare GØR det. Punktum!) - Så kan hun selv "frit" vælge én af de to muligheder.
Og fortsætter kampen, så tager vi bare overlegent over situationen, for så ER diskussionen slut - hun havde valget! Og så viser vi, at vi ikke giver os, fordi hun gør brok!

Ofte kan tingene ende i skrig og skrål. Så stopper vi op! Og så krammer vi lige hinanden, og snakker om det, og er enige om at vi "er gode venner" og gør det på en god måde sammen. Og så kører tingene igen uden bøvl.

Men princippet er jo det samme - Enten gør du det selv NU, eller også gør JEG det for dig! ......Uanset så bliver det, som jeg (den voksne) siger!

TbCp skriver:

En del, stort set alle, af de kampe vi har herhjemme med Liva har jeg fundet en metode til at løse.... men jeg kan ikke selv finde ud af om det bare er helt forkert og en total upædagogisk måde at gøre det på

Det er kun de store kampe som hun ikke får lov at vinde, altså de der med at nu er det sengetid, du skal ikke spise slik inden aftensmaden, du skal have børstet tænder inden sengetid osv.... hvor hun ind imellem er 100% på tværs, hvor jeg et par gange har bedt hende stoppe, når det så ikke hjælpe er jeg begyndt at bruge "jeg tæller til 3"-metoden... altså "hvis du ikke selv går ind i din seng NU så tæller jeg til tre og så bærer jeg dig derind"... som regel virker det allerede inden jeg når til 2.

Altså det skal siges at det ikke er alle konflikter jeg løser på denne måde, men kun dem hvor jeg har forsøgt med andet i lang tid uden det har virket.

Andre konflikter tages på en anden måde, for jeg kan f.eks. godt mærke på hende hvis en konflikt opstår og hun faktisk gerne vil forklare sig, men har svært ved at sætte ord på og hunderfor hyler op, så tager vi den i øjenhøjde og hjælper hende til at falde ned og sætte ord på ....

Så altså de største konflikter løses med "1-2-3-metoden"...

Er det helt hen i vejret?

Ps. hvis nogen skulle være i tvivl har vi en meget temperamentsfuld lille pige

Inden jeg læser alle svarene. Bruger vi den også herhjemme, og tallet 2 er altid magisk.

Rosa skriver:

Så længe det er en 1-2-3-så-bærer-jeg-dig kan jeg SLET ikke se noget forkert i det! Problemet er da først når det hedder 1-2-3-du-får-en-kindhest eller 1-2-3-jeg-smider-dig-i-vaskemaskinen at jeg synes den er dum... 

I dit tilfælde (og mit når jeg engang kommer til at bruge den - for det gør jeg da sikkert) er det jo en måde at sige "du får lige 3 sekunder til at falde ned på og gøre som jeg siger" - ikke en nedtælling med en trussel i. Hun bliver jo ikke bange for dig og hvad du kan finde på når du når ned til 1  Så jeg siger - whatever works 

Kh

Rosa

haps - enig, med sovende baby på armen

Altså jeg ved ikke hvor pædagogisk det er (er det ikke dig, der er pædagogen måske ) men herhjemme bliver den altså også brugt - og den virker!  

Jeg synes faktisk det er meget pædagogisk og vi bruger det også herhjemme og har faktisk gjort det længe. F.x. har xxx noget med at når der skal børstes tænder, så skal han aaaaaltid løbe rundt og rundt om bordet, så siger jeg: "nu er det sidste tur, xxx" og så hvis han ikke kommer, "Nu tælder jeg til tre, og så kan du enten komme selv eller jeg bærer dig"... Så længe der ikke er straf i konsekvensen, men altså bare at blive båret (og han synes jo selvfølgelig det er sjovere at gå selv), synes jeg bestemt ikke der er noget galt i det... Det skal bare gøres i neutralitet og ikke vrede...

Herhjemme bruger vi omvendt psykologi. "Jeg tror ikke du kan tage dit tøj af selv" og vupti drengen gør det vi egentlig bad ham om. August: jeg gider ikke have børstet tænder - skaber sig helt vildt. Af og til virker det så med "Nå nu er det vidst mor der skal have børstet tænder, du kan da ikke finde ud af at få børstet tænder"....øhh det blev vidst lidt rodet. Håber I forstår

Kirle skriver:

Jaeh... kameler bliver slugt når man er mor til et barn i selvstændighedfasen.

Ja jeg havde en masse ideer til hvordan det burde være men da det så kom til stykket så... Ja jeg har givet time out til Tjalfe - er hverken stolt ved det eller gør det tit - når det er sikkerheden der er i spil. Det vil sige de fire eller seks gange han har sat sig i hovedet at nu skal komfuret udforskes, bla. en gang hvor han tændte for gassen (gulp!), eller sidst her når jeg skulle stryge perleplader og han hoppede op og ned af mig uanset hvad jeg gjorde.

Men jeg bruger ikke 1-2-3 metoden. Det ligger ikke til mig. kan ikke forklare det, men det der med ultimatummer er bare så - det føles forkert. At få en time out er jo også et ultimatum jo.Ellers siger jeg "bare" at nu er det nu Lyder så nemt men haha nej det er det jo ikke altid.

De fleste situationer løses også her med dialog og kommunikation. Men i de hvor det ikke er nok så må man være en voksen og bestemme. Og det lyder som om det er det som sker så mon ikke det er fint

Det kan være om to måneder at jeg står i samme situation og der genlyder byen af 1-2-3

Det er heldigvis også sjældent at den er nødvendig, i nogle periode mere end andre

Rosa skriver:

Så længe det er en 1-2-3-så-bærer-jeg-dig kan jeg SLET ikke se noget forkert i det! Problemet er da først når det hedder 1-2-3-du-får-en-kindhest eller 1-2-3-jeg-smider-dig-i-vaskemaskinen at jeg synes den er dum... 

I dit tilfælde (og mit når jeg engang kommer til at bruge den - for det gør jeg da sikkert) er det jo en måde at sige "du får lige 3 sekunder til at falde ned på og gøre som jeg siger" - ikke en nedtælling med en trussel i. Hun bliver jo ikke bange for dig og hvad du kan finde på når du når ned til 1  Så jeg siger - whatever works 

Kh

Rosa

Ja lige præcis... hun kan simpelthen blive så hidsig at man slet ikke kan nå igennem... og det er som om at når jeg begynder at tælle så vågner hun lige op igen...