Er det total upædagogisk????

En del, stort set alle, af de kampe vi har herhjemme med Liva har jeg fundet en metode til at løse.... men jeg kan ikke selv finde ud af om det bare er helt forkert og en total upædagogisk måde at gøre det på

Det er kun de store kampe som hun ikke får lov at vinde, altså de der med at nu er det sengetid, du skal ikke spise slik inden aftensmaden, du skal have børstet tænder inden sengetid osv.... hvor hun ind imellem er 100% på tværs, hvor jeg et par gange har bedt hende stoppe, når det så ikke hjælpe er jeg begyndt at bruge "jeg tæller til 3"-metoden... altså "hvis du ikke selv går ind i din seng NU så tæller jeg til tre og så bærer jeg dig derind"... som regel virker det allerede inden jeg når til 2.

Altså det skal siges at det ikke er alle konflikter jeg løser på denne måde, men kun dem hvor jeg har forsøgt med andet i lang tid uden det har virket.

Andre konflikter tages på en anden måde, for jeg kan f.eks. godt mærke på hende hvis en konflikt opstår og hun faktisk gerne vil forklare sig, men har svært ved at sætte ord på og hunderfor hyler op, så tager vi den i øjenhøjde og hjælper hende til at falde ned og sætte ord på ....

Så altså de største konflikter løses med "1-2-3-metoden"...

Er det helt hen i vejret?

Ps. hvis nogen skulle være i tvivl har vi en meget temperamentsfuld lille pige

jeg vil ikke gøre mig klog på noget - jeg har en klar forventning om at 3 et halvt blir meget mere anstrengende en 6 måneder

men jeg kan huske min mor brugte 1-2-3 metoden og hun endte meget ofte ud i nogle "eeeeen......enenhaaaaaalv.....tooooo......toooenhaaaaaalv" ting fordi vi bare sagde skråt op og skrid og ikke lyttede (fantastiske unger vi har været )

Djuna Barnes skriver:

jeg vil ikke gøre mig klog på noget - jeg har en klar forventning om at 3 et halvt blir meget mere anstrengende en 6 måneder

men jeg kan huske min mor brugte 1-2-3 metoden og hun endte meget ofte ud i nogle "eeeeen......enenhaaaaaalv.....tooooo......toooenhaaaaaalv" ting fordi vi bare sagde skråt op og skrid og ikke lyttede (fantastiske unger vi har været )

Haha ja okay det virkede så ikke for jer..... måske det heller ikke virker når Liva bliver ældre...
Det er ganske få gange hun ikke har "gjort hvad der blev sagt" (okay det lyder så helt forkert!) hvor jeg har været nødt til at tage hende under armen og sørge for det så alligevel skete.

Jaeh... kameler bliver slugt når man er mor til et barn i selvstændighedfasen.

Ja jeg havde en masse ideer til hvordan det burde være men da det så kom til stykket så... Ja jeg har givet time out til Tjalfe - er hverken stolt ved det eller gør det tit - når det er sikkerheden der er i spil. Det vil sige de fire eller seks gange han har sat sig i hovedet at nu skal komfuret udforskes, bla. en gang hvor han tændte for gassen (gulp!), eller sidst her når jeg skulle stryge perleplader og han hoppede op og ned af mig uanset hvad jeg gjorde.

Men jeg bruger ikke 1-2-3 metoden. Det ligger ikke til mig. kan ikke forklare det, men det der med ultimatummer er bare så - det føles forkert. At få en time out er jo også et ultimatum jo.Ellers siger jeg "bare" at nu er det nu Lyder så nemt men haha nej det er det jo ikke altid.

De fleste situationer løses også her med dialog og kommunikation. Men i de hvor det ikke er nok så må man være en voksen og bestemme. Og det lyder som om det er det som sker så mon ikke det er fint

Det kan være om to måneder at jeg står i samme situation og der genlyder byen af 1-2-3

Kirle skriver:

Jaeh... kameler bliver slugt når man er mor til et barn i selvstændighedfasen.

Ja jeg havde en masse ideer til hvordan det burde være men da det så kom til stykket så... Ja jeg har givet time out til Tjalfe - er hverken stolt ved det eller gør det tit - når det er sikkerheden der er i spil. Det vil sige de fire eller seks gange han har sat sig i hovedet at nu skal komfuret udforskes, bla. en gang hvor han tændte for gassen (gulp!), eller sidst her når jeg skulle stryge perleplader og han hoppede op og ned af mig uanset hvad jeg gjorde.

Men jeg bruger ikke 1-2-3 metoden. Det ligger ikke til mig. kan ikke forklare det, men det der med ultimatummer er bare så - det føles forkert. At få en time out er jo også et ultimatum jo.Ellers siger jeg "bare" at nu er det nu Lyder så nemt men haha nej det er det jo ikke altid.

De fleste situationer løses også her med dialog og kommunikation. Men i de hvor det ikke er nok så må man være en voksen og bestemme. Og det lyder som om det er det som sker så mon ikke det er fint

Det kan være om to måneder at jeg står i samme situation og der genlyder byen af 1-2-3

Det er netop derfor jeg spørger om det er total upædagogisk, for jeg har det ærlig talt lidt svært med det når det når helt derud..

Altså heldigvis er det sjældent at vi skal helt derud, men det sker ind imellem.... ved ikke om det er en form for afmagt fra min side eller hvad der lige sker....

Så længe det er en 1-2-3-så-bærer-jeg-dig kan jeg SLET ikke se noget forkert i det! Problemet er da først når det hedder 1-2-3-du-får-en-kindhest eller 1-2-3-jeg-smider-dig-i-vaskemaskinen at jeg synes den er dum... 

I dit tilfælde (og mit når jeg engang kommer til at bruge den - for det gør jeg da sikkert) er det jo en måde at sige "du får lige 3 sekunder til at falde ned på og gøre som jeg siger" - ikke en nedtælling med en trussel i. Hun bliver jo ikke bange for dig og hvad du kan finde på når du når ned til 1  Så jeg siger - whatever works 

Kh

Rosa

her hjemme har det virket.. og de gange  han så ikke har regeret har han fået lov at side ude i gangen i 2 min.. og jo mere han skreg og brokket sig jo længere sda han der.. dte hjælp og de gange han ikke ville ha børste tænder så blev han holdt fast. og så dirkete i seng uden godnat historie. gik ikke længe før han fandt ud af at det nemmeste var at gøre det..

at det så ikke længere hjælper på en 5 årig.. suk suk...

TbCp skriver:

Det er netop derfor jeg spørger om det er total upædagogisk, for jeg har det ærlig talt lidt svært med det når det når helt derud..

Altså heldigvis er det sjældent at vi skal helt derud, men det sker ind imellem.... ved ikke om det er en form for afmagt fra min side eller hvad der lige sker....

Mit er klart afmagt. Time outs bliver givet i de situationer hvor der ikke er tiden og overskudet til at tage dialogen. Når tingene bare SKAL ske...

Men jeg tænker også at jeg er en forælder. Ikke en pædagog eller en ven. Jeg skal først og fremmest være en forælder og det indebærer at man nogengange trækker "jeg ved bedst" kortet, og skærer igennem. Det tror jeg man skal! Men derfor er det stadig ikke sjovt eller får mig til at føle det specielt godt tilpas.

Et eksempel: vi skal putte godnat(normalt er det snak, sang med mor eller far oppe i sengen og så godnattår vand fra gulv og vinken fra dør), og Tjalfe er træt og drilsk så derfor slår han mig - nice NOT - i hovedet mens vi putter. Så siger jeg at så nu skal vi synge, hvorefter jeg synger godnatsangen mens han skælder så meget ud at han ikke når at opfatte at sangen faktisk er slut... Hvad så? Går man og holder fast og efterlader et vredt barn alene i sengen eller "giver man efter" og synger sangen igen. Puh jeg synes det er svært. For hvorfor han slår er fordi han er for træt, hvorfor han ikke vil sove er fordi han er for træt, så derfor må jeg sige til ham at det er ok at han er sur på mig men jeg elsker ham uanset hvad og han kan kalde og at han kan høre hvad jeg laver (vaske op, se fjernsyn, lægge tøj på plads, pusle på altanen eller hvad jeg nu laver) ganske som vi plejer. Og så gik jeg. Ikke med en god fornemmelse i maven, men følte at jeg blot ville forlænge den dårlige situation

Han kaldte så som han plejer 1 min efter jeg går ind og alt er fint og vi siger godnat igen.

Men var det fint. Jeg synes det er vildt svært at vurdere... Jeg tror det når det kommer til stykket og tror det også med Liva men jeg er jo ikke dem så ved det ikke. Men stoler på at hvis Tjalfe virkelig stejlede, at han vil udtrykke det og så ville jeg blive eller synge et vers til eller hvad det nu er, og at Liva og du ville det samme.

Selvstændighedsfasen er jo specielt svær fordi man aldrig helt ved hvor grænsen er fra dag til dag. Nogengange kan han meget mere alene end andre hvor det er mor mig her og mor mig der...

KOnklusionen her er nok at jeg vælger at stole på at hvis jeg fejlvurderer en situation at Tjalfe har nok selvværd til at skælde mig ud og at jeg kan høre forskel på alm skæld ud og panik - mor - flyver - væk - på - en - lyserød-sky som er hans største mareridt

altså Tina, det må du vide... det er dig der er pædagog... ha ha

Vi gør også sådan... For Nikoline kan man diskutere med i timer hvis hun vil noget hun ikke må! så der er een chance og så tæller vi til 3.... fortsætter hun er der timeout....

og det virker, i alt fald lige nu....

Det er lidt noget andet med tandbørstningen her... Fordi Nikoline få lov at se et afsnit af præcis det hun vil når hun skal have børstet bisserne... elmo, noddy, Martin og Ketil, Penelope, Nemo... whatever.....

hvis hun så ikke sætter sig pænt op og får børstet tændere slukker vi for tvét...

det virker altså rigtig godt