Aner ikke hvilke følelser jeg skal finde frem...
Men min svigerinde er gravid, hun er gift med min mands lillebror.
Lidt forhistorie..
De har selv en dreng fra 08, som blevet lavet under at hun havde smidt pillen uden hendes forloveds viden og drak ham fuld. PÅ trods af at han havde sagt de lige skulle gifes først, da alt var arrangeret osv.
Hun egner sig ikke til at være gravid, slet ikke - hun er ikke til at være sammen med.
Deres dreng...
Det første år prøved hun ihærdigt på at få deres dreng indlagt, da hun mente han fejled alt muligt. Og fordi at vores var indlagt, da deres blev født og hun derved følte hun stod i skyggen.. Og dertil fødsels dep.
Hun ville ikke amme, da hun ikke ville være afhængig af at han skulle hænge der hele tiden. At det var nemmere når andre skulle passe ham.
Han er blevet kastet rundt og bliver passet ret ofte, lige fra han var ganske spæd. Han har ingen rytme eller rutine og får dertil slik op til flere gange om dagen, inkl om natten når han ikke vil tie stille..
De har en så ringe økonomi at de er flyttet ned til hendes svigerforældre og lige købt helt ny bil. Så ofte bliver deres dreng læsset nede ved svigermor og svigerfar, men de laver alt muligt andet.
Svigerfar er snart 80 år og har det ret skidt og svigermor har dårlig ben. Dertil har de et plejebarn de ikke kan styre...
Jeg har godt nok svært ved at se glæden i at de venter sig igen.
Anmeld