Den hormonproduktion, som har betydning for amningen, sætter allerede ind under graviditeten. Det mælkedannende hormon hedder prolaktin, og koncentrationen af dette hormon stiger støt gennem hele graviditeten i kvindens krop. Når den gravide alligevel ikke danner større mængder mælk end den sparsomme råmælk, skyldes det de kvindelige kønshormoner, progesteron og østrogen, der dannes i moderkagen og hæmmer prolaktin og dermed også mælkeproduktionen. I det øjeblik moderkagen er født, falder produktionen af progesteron og østrogen, og den egentlige mælkeproduktion kan begynde. Selv en lille rest af moderkagen i livmoderen kan betyde en forsinkelse eller hæmning af mælkeproduktionen.
Prolaktin og oxytocinEfter fødslen finder barnet brystet og sutter for første gang. Herved udløses to ubetingede reflekser, nemlig ”mælkeproduktionsrefleksen”, styret af prolaktin, og ”nedløbsrefleksen”, styret af hormonet oxytocin. Barnets sutten på brystet udløser nerveimpulser, der sendes til hjernen. Hypofysen i hjernen producerer derefter prolaktin, der sætter mælkeproduktionen i vejret, og oxytocin, der får mælkekirtlerne til at trække sig sammen, hvorefter mælken presses ud i mælkegangene og videre ud i mælkekamrene, hvorfra barnet med effektiv sutteteknik driver mælken ud af brystet.
Når mælken løber tilEfter to-fem dage løber mælken til. Det går hurtigst hos de kvinder, der ammer hyppigt og uden begrænsning. Når mælken er løbet til, vil mælkeproduktionen også blive reguleret af, hvor meget barnet drikker og ikke kun af hormoner. Hormonerne oxytocin og prolaktin er stadig involveret i mælkeproduktionen, men mælkemængden reguleres efter udbuds- og efterspørgselsprincippet, hvilket i praksis betyder, at jo mere der ammes, desto mere mælk produceres der. Det betyder også, at alle mødre i princippet kan producere den mængde mælk, deres barn har brug for. Det gælder også for tvillinge- og trillingemødre, der dog skal amme mere end en mor med et enkelt barn for at producere den mælk, som to eller tre børn har behov for.
Det enkelte bryst producerer den mængde mælk, der efterspørges fra brystet, hvilket betyder, at en mor kan nøjes med at amme sit barn fra ét bryst, hvis der er behov for det. Omvendt betyder det også, at jo mindre der ammes, des mindre mælk produceres der. Hvis et barn i stedet for amning får tilbudt sukkervand, kamillete, narresut eller modermælksersstatning, vil mælkeproduktionen falde. Man kan således ikke ”spare mælk op” ved at springe en amning over – tværtimod – da mælkeproduktionen i stedet vil falde.
SidegevinsterUdover at have betydning for mælkeproduktion og mælkeudtømning har prolaktin og oxytocin også andre effekter. Oxytocin virker livmodersammentrækkende, hvilket fremmer fødslen af moderkagen og sammentrækningen af livmoderen.
Efter fødslen er livmoderen stadig stor og bløder fra det sted, hvor moderkagen har siddet fast, men barnets sutten bevirker, at livmoderen hurtigere trækker sig sammen ved efterveer, og at blødningen derved hurtigere ophører hos en mor, der ammer, end hos en mor, der ikke ammer.
Oxytocinets dobbelte virkning kan også opleves ved orgasme. Orgasme frigiver oxytocin, og det kan betyde, at der løber mælk ud af brysterne under orgasme. Oxytocin virker desuden positivt for tilknytningsprocessen mellem både kvinden og barnet og kvinden og hendes partner. Udover at være mælkestimulerende virker prolaktin afslappende, beroligende og søvndyssende.
Denne artikel stammer fa bogen "Alt om amning" af Stine Roldgaard og Christina Tatarczuk, fra forlaget Iris.
