Hvad er stamceller?
Alle væv i den menneskelige krop er bygget op af forskellige typer af celler (hjerneceller, blodceller, muskelceller, hudceller, leverceller osv.). Ved befrugtningen er der kun én celle, nemlig den befrugtede ægcelle. Denne celle begynder at dele sig og derved kopiere sig selv og danne en klump af helt identiske stamceller. Efterhånden begynder cellerne at specialisere sig og blive til f.eks. blod- eller muskelceller alt efter, hvor i "klumpen" de er placeret.
Stamceller er umodne, primitive celler uden en specifik ”arbejdsopgave” (som modne celler som f.eks. muskelceller, nerveceller, blodceller, etc. har). Stamceller deler sig imidlertid let og kan udvikle sig til en hvilken som helst celle i den menneskelige krop. Stamceller kan udvindes fra knoglemarv, blodet, navlesnoren eller et foster. Mængden af stamceller er sparsom hos voksne.
• Stamceller fra et foster (pluripotente eller embryonale stamceller)kan derimod blive til alle celletyper, men findes kun i et tidligt fosteranlæg, f.eks. ved kunstig befrugtning eller kloning.
• Knoglemarven er det sted i kroppen, hvor blodets celler hele tiden dannes og er egentlig blod-stamceller. Det vil sige, at de kan blive til alle de typer blodceller, vi har. De har dog ikke så stort et potentiale som celler fra knoglemarven til at danne nye celler.
• Navlesnorsblod indeholder også blod-stamceller, som kan tappes ved fødslen, fryses ned og gemmes til senere.
Læs mere om stamceller på de næste sider.
