...holde mig væk fra jer. Jeg kan jo ikke undvære jer, og jeg har det osse en smule bedre psykisk. Jeg har været ude, da mit bækken har artet sig lidt, og det hjælper jo en smule med lidt lys og luft.
Jeg sidder nu med 8 nåle i øret, som skal sidde der i ti dage, og så skal der nye i. Jeg tror det hjælper på min ryg, men det går altså stadig op og ned med bækkenet, men jordemoderen fra et andet sygehus end det jeg egentlig er tilknyttet, siger at vi ikke bare lige sådan giver op.
Måske skal jeg rundt om fysioterapeuten på sygehuset osse, og evt. låne et bækkenbælte, og hvis ikke det bliver meget bedre, så osse en kørestol, som jeg selvfølgelig ikke må bruge hele tiden, men kun til aflastning, hvis jeg gerne vil ud med familien her til sommer. Men det er slet ikke SIKKERT at jeg KAN låne kørestol, men de vil undersøge det, hvis ikke det bedres. Ellers må jeg selv skaffe penge til en billig en fra harald nyborg, for jeg bliver ganske simpelt sindssyg, hvis jeg ikke kan komme nogle steder pga. manglende bevægelighed.
Jeg er SÅ ked af, at jeg bare "smuttede" herfra uden at give nogen besked først, men jeg var så ulykkelig og magtede ikke at skulle til at forklare. Jeg har det stadig elendig psykisk, men dog lidt bedre end for et par dage siden. Men det svinger jo op og ned. Jeg vil ikke bare forsvinde herfra igen, men I må ikke forvente den største aktivitet fra mig. Det kan godt være jeg er ok aktiv nogle dage, men andre dage kan det være jeg bare ikke orker.
Jeg har bare ikke lyst til at få mega dårlig samvittighed over min manglende deltagelse, så måske skal jeg bare på forhånd sige, at jeg føler med jer allesammen, når I er kede af det, og glæder mig sammen med jer, når I er glade. Men lige netop de glade indlæg og de meget triste indlæg, kan jeg pt. have det lidt svært med.
Jeg føler mig meget ensom pt. blandt andre, osse selv om det kun er på internettet... men sådan ser det altså ud lige nu.
Tak for alle jeres hilsner til mig, det betyder meget.