Jow - nu er der så gået halvanden uge, siden jeg klaskede sammen. Hvad er der sket siden.
Mandag i sidste uge, tog jeg ind til mine forældre for at få ro og få taget noget af mit ansvar. Så havde de Frigg og Idun om natten og jeg kunne sove selv. Jeg havde rigtig svært ved at komme ned i roen og slappe af, men jeg fik sovet en del også om dagen tirsdag. Vi kørte hjem igen onsdag morgen.
Jeg fik skrevet til sundhedsplejersken og jeg snakkede og smsede lidt med hende nogen i dagene. Hun kom herud i mandags og havde ringet til lægen for mig og lavede en aftale om at jeg kunne komme op og snakke med ham.
Torsdag var der noget tam tam med hjemmefødselsordningen. Jeg havde OVERHOVEDET ikke overvejet, at det var sådan noget tam tam, hvor der kom mange mennesker jeg ikke kendte osv... Men det var det. Der var mega mange mennesker og det føles virkelig forvirrende og ubehageligt, når man ikke har det særlig godt. Æv. Så jeg smuttede ligesåsnart der kom en naturlig pause og jeg kunne slippe væk uden det virkede uhøfligt.
Fredag kom Svigermor og hentede Idun og Maja kom herop. VI holdte Xfactor aften og i weekenden hyggede vi og lavede fotostudie i soveværelset og sådan. Det var rigtig hyggeligt. Men også mega hårdt. Jeg var HELT død lørdag aften. Så jeg hoppede i seng ved 23 tiden og det endte med at husbonni redigerede billeder til ud på morgenen (det var så også lidt snyd, fordi det jo blev sommertid, så natten var en time kortere...).
Søndag gik meget stille og roligt. Mens Frigg sov lur, lå jeg og puttede med husbonni og snakkede og sådan. Det var rart. Hen på eftermiddagen kørte vi til Køge, for at hente Idun også fik vi lige aftensmad.
Mandag var sundhedsplejersken her. Jeg kan meget godt lide hende. Hun er lidt spøjs, men jeg stoler på hende og det føles lidt rart at der ligesom er et eller andet 'net' der fanger én, når man falder ned... Hun tog sådan en test på mig 'er personen deprimret'test... Der scorede jeg ca 17-19 point, alt efter hvordan man tæller det sammen. Hvis man scorer mere end 13, så skal man have hjælp. Eller i hvertfald er det en god idé at bede om hjælp... Hun roste mig, for at bede om hjælp... VI aftalte at hun skal komme en gang om ugen, i en periode. For jeg har ikke så meget energi på at gå igang med psykologen ligenu. Det føles ikke så seriøst, men alligevel lidt trygt og rart. Hun sagde også (som jeg i øvrigt godt ved, men altid er nemmere at sige til andre at de skal), at jeg skal HUSKE at gøre de ting der gør mig glad og at det er vigtigt for mig at have selskab, af mennesker som jeg holder af og som tager mig som jeg er... også selvom jeg er ked af det eller ved siden af mig selv i øjeblikket... - for det har på den ene side været rigtig rart at folk har skrevet og sagt at jeg bare skal sige til, hvad de skal gøre for mig og på den anden side, har jeg ikke rigtig vidst, hvad de skal gøre for mig. Men sundshedsplejersken sagde, at det måske er en god idé, bare at have lidt selskab og lave nogen hyggelige ting, uden at det bliver for dybt og seriøst. Og huske at bede om hjælp. Så jeg har været rigtig dygtig og bedt Kathrine om at bage boller til Iduns fødselsdags halløj på lørdag. Det var jeg rigtig stolt af at jeg kunne få mig selv til.
Tirsdag havde jeg brug for at gøre noget godt ved mig selv. Så selvom jeg er rigtig dårlig til at lave 'ingenting', så lavede jeg heller ikke helt 'ingenting', fordi jeg vaskede 5 maskiner tøj, mens jeg lå på sofaen og så Årgang 0, som jeg var gået glip af i år... fordi det var midt i byggeriet. Det var rart. Jeg havde savnet at se det, fordi det er noget af det der er rart ved at det bliver januar og at jeg har fulgt med i det lige fra starten. - Det er jo det progam, der første gang fik mig til at mærke en æggestok, så det i sig selv er episk...
Og altså ja... så er vi jo så nået til idag. Jeg bliver passet, om man så må sige. Vivi kom igår aftes og jeg har sovet 10 timer. Kun været vågen én gang. Det er godtnok vildt. - for sådan en som mig, der virkelig har været dårlig til at sove på det sidste... Vi bliver også passet i nat, så jeg skal snart i seng. Så skal jeg se hvor længe jeg kan sove idag. SÅ har jeg været til lægen og han var enig med sundhedsplejersken om at jeg har en depression og at det er godt for mig at få nogen piller ligenu, så jeg kan få kickstartet noget serotonin og få energi til at skabe det selv igen. Så har jeg fået en tid igen om en måned, til checkup og hvis jeg stadig vil det, vil han gerne henvise mig til videre udredning og ellers syntes han det er en god idé at gå igang med psykologen igen. Det er det nok også, men pt har jeg bare sådan en følelse af at jeg er så MEGA træt af at snakke... Jeg ved jo godt, hvad der er galt med mig, hvad jeg gør forkert med mig selv, jeg skal bare gøre det... og det kan jeg bare ikke rigtig helt ligenu... mmm... men jeg skal igang med psykologen igen, bare ikke ligenu...
Også til 10.000 krs spørgsmålet: Hvordan har du det Zafir? Det er der rigtig mange der har spurgt mig om den sidste uge... eller halvanden uge... og for at være helt ærlig. Så ved jeg det ikke. Jeg har det meget underligt. Tomt hult ekko agtigt underligt. Jeg er meget meget meget glad for at jeg føler mig rummet af min mand og jeg føler at han forstår at mit tempo er anderledes og at han værdsætter at jeg gør noget og noget andet ved mig selv, end jeg har gjort før... Og som han siger: Det er en anden måde at se mig på, slags uden filter, hvis jeg har forstået ham ret. At i øjeblikket, kan jeg ikke fake, hvis jeg er stresset, eller trist, eller hvis der er noget der er rart. Selvom det bare er sværere lige pt at føle det der er rart. Det er nok en egenskab jeg skal beholde, når jeg får det bedre. At det er OK at vise udslag i sindstilstand og folk godt kan rumme, når jeg reagerer... mmmm...
Derudover bliver jeg sindsygt træt... jeg bliver bare SÅ hurtigt træt og må hvile mig, fordi jeg bliver træt, selvom jeg sover bedre. Men jeg kan også godt mærke at den der søvn er skrøbelig, fordi jeg meget hurtigt bliver urolig. Det er træls. Så jeg kan mærke at lige i øjeblikket er det super vigtigt at passe min sengetid, så jeg føler jeg har tid nok til at være rolig. - også selvom det er weekend og kan være kedeligt, at gå lidt tidligere i seng, end jeg ellers ville gøre når det var weekend. Men det er desværre bare nødvændigt, til jeg får lidt mere energi igen.
Så opsummering, er nok lidt det at jeg har en depression. Jeg forsøger at være god ved mig selv. Jeg gør alt hvad jeg kan for at være den bedste mor jeg kan være og den bedste kone jeg kan være, selv mens jeg ikke har det så godt... Jeg vil gerne tage imod selskab, hvis folk har lyst til at være sammen med mig, på et 'uforpligtende' basis, hvor man fx kan synge singstar, se en film og drikke te eller lignene... Jeg har brug for stille og rolige oplevelser, der ikke er så energikrævende, men giver mig lidt ro og glæde.
Der er ikke så meget 'service'zafir over mig i øjeblikket. Men jeg laver mad og nyder den ro det også giver mig at lave mad til mig og min familie. Lidt langsommere end jeg plejer. Det hele føles som om det går lidt langsommere...
Planen for de næste dage, er at det står i Iduns fødselsdagstegn. Jeg har drillet hende lidt idag, fordi hun har så mange sommerfugle i maven og sunget: 'I (over)morgen er det min fødselsdag', fra Fy fy skamme pladen 
Den er så skøn den sang. Jeg har prøvet at kigge, men den ligger ikke på youtube, desværre.
I morgen skal vi rydde lidt op og lave en vandbakkelseskagekone. Fredag skal hun have flødeboller med i skole og pigerne skal med hjem efter skole. Så skal de have krydderboller (ja - når man har sådan en mor der bager, så er de specielle boller, dem der kan købes i en pose i netto... mmm... men men - jeg forstår godt det med at det skal være specielt og det man lige vil have OG det er dejligt, ligenu, at slippe for at bage det hele, selvom jeg altså laver bedre fødselsdagsboller end netto 
) og kakao og bagefter skal de lege slikbutik og 'købe' slik, sodavand og popcorn også skal de se film med surround og lege biograf. Så det kommer til at være en stille og rolig børnefødselsdag. 3 timer - pyvha... Og overstået. Så tror jeg vi smutter ud og spiser om aftenen, for jeg gætter på at jeg er liiiidt brugt fredag eftermiddag.
Lørdag kommer familien til kage og boller, men da Kathrine jo laver boller, skal jeg kun lave en kage. Jeg gætter på at jeg laver jordbærkage. Det har jeg lyst til.
Men nu skla jeg til at putte sove om lidt. Så jeg kan blive ved med at komme henimod at få det bedre.
Næste skridt på 'få det bedre'-stigen, er at begynde at træne. Motion er godt, både for krop og sind... Men det bliver nok ikke lige i denneher uge... Jeg bliver nødt til at acceptere hvordan mit gear er, før jeg kan skifte op til anden gear.
Så update, pip fra mig... Jeg har stadig ikke lyd på min telefon, men forsøger at svare på sms'er og opkald, når jeg føler at jeg kan. Tak for jeres omsorg og jeg vil gerne have selskab, hvis du vil synge, se film, eller hjælpe mig med opvasken... eller noget i de stil.
