Nu har jeg i 14 dage kæmpet og kæmpet med amningen, og malket ud malket ud malket ud OG malket ud. Ihh jeg er ved at være udmattet og han skriger fortsat når han bliver lagt til brystet og får ingenting at spise! Jeg er så bange for at han taber sig for meget igen! Han har af to omgange tabt sig for meget, 250 g på to dage, og så lidt senere på ugen igen 220 g på to dage. Det går bare ikke. Nu får han min modermælk på flaske og vi supplere med mme. Han er mega sulten og nyder at få maden hældt ned med flasken. Han er magelig må man sige, og gider ikke arbejde for føden!
Det gør mig ked af det at amningen ikke fungerer. Jeg ville så gerne amme, synes det giver en nærhed og er hyggeligt. Men jeg kan bare ikke bruge flere kræfter på det nu, det udmatter totalt og synes ikke jeg har overskud til at give ham nok omsorg osv. udover amningen, der kræver så meget og når han skriger og skriger er det bare ikke sjovt! Nu har jeg besluttet mig for at kæmpe med udpumpningen så længe jeg kan, så han kan få noget modermælk og de vigtige antistoffer! Og ellers giver ham mme. Min kæreste er allergiker så vi skal have gang i den dyre profilak - håber vi kan få en grøn recept hos lægen så vi kan spare 60 procent, ellers bliver det 1600 kr i måneden ca. GYS ikke godt for en SU, men uanset hvad skal han have den type mme, så vi gør hvad vi kan for at forebygge allergien!
Jeg synes det er hårdt at der er så stort et pres mht. amningen, det er bare ikke sjovt når det ikke lykkes. Men heldigvis er min famlie og venner meget støttende og det samme er min kæreste. Derudover har Riksen bare været så sød til at hjælpe og dele sine oplevelser omkring det samme. Så nu er jeg nogenlunde afklaret med at Alfred bliver flaskebarn, selvom det bestemt ikke var drømmescenariet!
Håber ikke jeg har kedet jer alt for meget med min snak, havde bare lidt brug for at dele tankerne.
Knus fra Alfred og jeg
Anmeld