Forvirret delebarn på 15 mdr ... erfaringer ??

jeg er en pige på 29 år som har den skønneste datter på 15 måneder .... jeg fandt først ud af at jeg var gravid med hende, 3 måneder efter jeg var gået fra min kæreste (og mit barns far). Vi har aldrig kunnet sammen og på baggrund af det besluttede jeg mig for at jeg ikke ville tilbage til ham.

For min datters skyld bed jeg fortiden i mig og tillod ham at se vores datter alt det han ville. Dette resulterede i at han kom og så hende 2-3 gange om ugen ( ca 4 timer hver gang) i hendes første halve leveår. Derefter havde han hende med hjemme en hel dag af gangen (uden overnatnning) fra hun var ca 6-10 måneder. Fra hun var 10 måneder steg samværet til besøg med en enkelt overnatning. Og som situationen er nu, har han hende hver anden uge fra lørdag formiddag til søndag eftermiddag ....

Nu er problemet, at jeg føler min datter er meget forvirret og " ikke sig selv" når hun kommer hjem fra weekend ... eller når hendes far kommer og henter hende. Det gør mig rigtig ked af det, for jeg ønsker jo alt godt for hende. Jeg ved med sikkerhed at hendes far er en GOD far for hende,  og har ingen bekymringer på dét punkt. Men tror skellet mellem at "nu skal hun hjem til far og nu er hun tilbage ved mor", er rigtig hårdt for hende.

Når hun bliver hentet af hendes far, prøver vi at sætte os ind i stuen i et kvarters tid og hyggesnakker og prøve at skabe en blid overgang for vores datter, inden hun skal med far hjem ..... men når hun så får tøj på og skal med ham, vil hun ikke kigge på mig og far er det eneste der duer. Og vil jeg give hende et kram eller kys som farvel, stritter hun imod og klynger sig til hendes far. Det gør mig bare så ked af det, selvom jeg ved jeg ikke skal tage det så personligt. Og når hun kommer hjem fra weekend, virker hun lidt ved siden af sig selv og kan nogengange blive ked af det når hun kommer over til mig ..... det er virkeligt hårdt, da jeg ved hvor dejligt et liv jeg og min datter har sammen til hverdag og hvor glad hun normalt er for mig ...... det føles lidt som om at hun føler hun skal "vælge" når det gælder at være sammen med enten hendes far eller mor. Synes hun virker så forvirret et eller andet sted ...... nu vil hendes far have samværet rykket fra 1 overnatning hver anden weekend til 2 overnatninger (fredag til søndag) ...... på baggrund af hendes opførsel synes jeg hun er for lille til at være væk hjemmefra så længe (næsten 3 døgn). Eller ville det være bedst for hende at få nogle længere besøg hos hendes far ??

Jeg har foreslået min datters far at vi snakker med en børnesagkyndig, for at få en professionels syn på sagen, så vi gør alt til vores datters bedste .... men han vil ikke gå gennem statsforvaltningen og siger at så venter vi bare lidt.

Nu er mit spørgsmål .... hvordan letter man samværet med et lille barn på 15 måneder, som virker forvirret/ikke sig selv før/efter samvær med hendes far...... og hvornår er hun gammel nok til at være hos ham en HEL weekend (fre-søn) ?? Nogle der har erfaringer med helt små delebørn ??

Det skal ellers sige at min datter er en utrolig glad, fræk og kærlig pige, tror simpelten bare det er hårdt for sådan et lille barn at have "to hjem" (selvom det ene kun er hver anden weekend) .....

håber at høre nogen synspunkter .....

Mange hilsner Christina

Hej Christina.

Jeg synes simpelthen, det er super med jeres samarbejde ind til nu. Hvad siger faderen til dine bekymringer? Kan han også mærke jeres datter ikke er sig selv?

Hvis jeg var dig, ville jeg prøve at ringe ind til SFV eller måske tage derind til et møde for at få rådgivning. De tager jo 100% udgangspunkt i barnet og jeg tror I vil have godt af at få lidt rådgivning, selvom  faderen ikke vil. Men forhør dig ad, hvad de foreslår.

Jeg kan godt forstå dit synspunkt..og ja..hun er nok lidt forvirret...hvem ville ikke være det, men det er ikke anderledes end hvad mange andre børn oplever.
Min ældste var på weekend hos hendes farmor fra fredag til søndag, ca hveranden weekend fra hun var 10 mdr. og ja..der var en peroode hvor man kunne føle, at det var forvirrende for hende, men det går over.
Det er også helt normalt for din datter, at hun koncentrerer sig om sin far, når han er på og overser dig. Det gør børn i perioder med deres forældre, hvad enten de er delebørn eller ej...så på det punkt er hun altså helt normal.

Jeg synes, I skal prøve hvordan det går med en hel weekend og se hvordan det spænder af, og så kan jeg fortælle dig, at de fleste forældre med delebørn oplever, at barnet skal "normaliseres" de første par dage efter en weekend hos den anden forældre. Sådan har det også været her hos mig, både med den ældste og den yngste.
For selvom man ser nogenlunde ens på børneopdragelse og andre ting, så er det nu engang to hjem og forskellige rutiner, og de er faktisk ret store, før man holder op med, at kunne mærke omskiftelserne på dem.

Kærligst
Sussie

Jeg synes du skal følge dit moderhjerte! Du kender dit barn aller bedste og du kan mærke hvordan det påvirker hende! Det må du tage alvorligt (og det gør du jo også!)

Hvis han helst vil vente, så tænker jeg: jamen så venter I bare, og hvis du stadigvæk ikke synes hun er klar næste gang han tager det op med 2 overnatninger, så foreslår du jo bare igen at I får en børnesagkyndig ind over.

Personligt synes jeg også det må være forvirrende med 'hvor bor jeg henne', og at den forvirring tror jeg bare bliver endnu større af at være endnu længere tid hos far.

Ind imellem høre man om skilmissepar (og det er jeg godt klar over at I ikke er) som vælger at lade børnene blive boende i deres hjem og så er det forældrene der flytter ind og ud. Men det holder ikke ret længene for de voksne bliver fuldstændig vanvittige af ikke at have et hjem. Et lille barn som i endnu højere grad end voksne har brug for en tryg og stabil base må det virke endnu mere voldsomt på at skifte 'bo-sted'.

Derudover synes jeg det lyder super flot at I har kunne deles om det så længe, og er kommet så godt ud af det med hinanden (på trods af brudet inden graviditeten) at han er så meget med ind over. Det kan I godt begge to være stolte af!!!

Det lyder som om din datter er rigtig glad for din far  Hun vil gerne over til ham når han kommer for at hente ham, og vil stadig gerne have ham når hun skal afleveres igen. Det tror jeg ikke nødvendigvis vil blive hverken værre eller bedre af at hun er afsted en dag mere. Hvor er det da bare fantastisk for hende, at hun har en far som bare gerne vil være noget mere sammen med hende. Jeg tror at jeg ville prøve det nogle gange og så se hvordan det går.

www.stjerneleg.dk

tak for alle jeres gode svar, super dejligt at høre andres synspunkter .... man stirrer sig let blind på det hele, når man selv står midt i det og er forvirret over hvad der er til ens barns bedste.

Jeg går lidt og tænker over om hvad der er bedst for min datter : at hun bliver hentet hjemme hos os selv ELLER i dagplejen ..... ? - altså når hun skal med hendes far hjem på weekend....

Vi er absolut ikke gode venner, hendes far og jeg, alt hvad vi siger til hinanden i venlig tone, er kun for at vores datter ikke skal mærke noget .... så jeg ville se det som en kæmpe befrielse hvis han kunne hente hende i dagplejen istedet for at komme i vores hjem. For som sagt føler jeg mig nødsaget til at invitere ham indenfor i et kvarters tid, for at vores datter føler der er en blid overgang når hun skal med ham hjem ..... så tænker lidt på om man ikke bare kunne gøre det på den måde; at han altid hentede hende i dagplejen når han skulle hente hende (og så selvfølgelig aflevere hende hos mig) ??

hvad synes I, kunne det i realiteten ikke være lige fedt ?

Baagøe skriver:

Hej Christina.

Jeg synes simpelthen, det er super med jeres samarbejde ind til nu. Hvad siger faderen til dine bekymringer? Kan han også mærke jeres datter ikke er sig selv?

Hvis jeg var dig, ville jeg prøve at ringe ind til SFV eller måske tage derind til et møde for at få rådgivning. De tager jo 100% udgangspunkt i barnet og jeg tror I vil have godt af at få lidt rådgivning, selvom  faderen ikke vil. Men forhør dig ad, hvad de foreslår.

 

mange tak for dit svar

Jamen jeg har ikke vendt det med hendes far faktisk ... det burde jeg måske gøre, men vi har haft rigtig mange konflikter (det typiske med sygelig jalouxi, kontrol og beskyldninger fra hans side) og jeg har det simpelthen så træls med at snakke med ham efterhånden ... alt hvad vi gør og sige i venlig tone til hinanden, er for vores datter skal føle sig tilpas .... så jeg har bare gået med det selv et stykke tid ... og tænkt at man kan nok alligevel ikke komme udenom at hun bliver lidt forvirret når hun står i den situation hun gør.

Hvis han havde indvilliget i at tage med i statsforvaltningen, ville jeg have taget det op. Overvejer også kraftigt at bede om at snakke med en børnesagkyndig ene mand, nu hvor han ikke vil, bare for at få det vendt med en professionel ...... hvis man kan det altså ... det kan jo godt være de synes begge forældre skal stille op i sådan en situation. ...

christa1982 skriver:

mange tak for dit svar

Jamen jeg har ikke vendt det med hendes far faktisk ... det burde jeg måske gøre, men vi har haft rigtig mange konflikter (det typiske med sygelig jalouxi, kontrol og beskyldninger fra hans side) og jeg har det simpelthen så træls med at snakke med ham efterhånden ... alt hvad vi gør og sige i venlig tone til hinanden, er for vores datter skal føle sig tilpas .... så jeg har bare gået med det selv et stykke tid ... og tænkt at man kan nok alligevel ikke komme udenom at hun bliver lidt forvirret når hun står i den situation hun gør.

Hvis han havde indvilliget i at tage med i statsforvaltningen, ville jeg have taget det op. Overvejer også kraftigt at bede om at snakke med en børnesagkyndig ene mand, nu hvor han ikke vil, bare for at få det vendt med en professionel ...... hvis man kan det altså ... det kan jo godt være de synes begge forældre skal stille op i sådan en situation. ...

Du kan sagtens få en samtale alene - det er intet problem. Desuden synes jeg, det ville være super som du selv foreslår, hvis faderen henter hende i DP, så I ikke skal ses mere end højst nødvendigt.

Stor cadeau til jer begge for at håndtere det og tale i venlige toner til hinanden. Det er ikke alle der magter det

Udfra det du skriver, så synes jeg at du skulle lade samværet i weekenderne vare fredag eftermiddag - mandag morgen. Så får hun også sammenhængende tid med faren.. 

Jeg kan så fortælle at børn som regel reagerer og er forvirrede det første døgns tid efter skiftet... Når min søn kommer hjem fra sin far (når jeg har hentet ham fra dagplejen), så er det en hyggeaften, hvor vi kun spiser rugbrødsmad eller rester.. netop så jeg har tiden til ham og kan opfylde hans behov... 

han er lige blevet 2 år, men var 17 mdr da vi gik fra hinanden

Prøv at skrive til sundhedsplejersken her på siden under "rådgivning", eller få en børnesagkyndig til at hjælpe. Det er vigtigt, at det bliver gjort rigtigt.

Vær ikke bekymret for, hvis din datter ikke er glad for at komme tilbage til dig. Du har hende de fleste dage og kan jo ikke bruge så meget kvalitetstid på hende, som f.eks. en bedsteforælder eller en halv weekendfar. Det er da super for hende at blive serviceret så koncentreret, hvor det hele bare er sjov og hygge, men sådan kan det ikke være hver dag.