...lige nu, er en kørestol, så jeg kunne komme lidt ud sammen med Emma.
Ved bare ikke hvordan jeg skulle få den i brug, da jeg ikke aner hvordan jeg skulle komme ned af trapperne.
Jeg kan ikke komme i bad hvilket jeg er meget ked af. Min største frygt pt er at skulle tisse eller det der er værre, for det er så smertefuldt i det hele taget at komme ud på toilettet, for ikke at tale om at sætte sig ned og rejse sig op.
Jeg kan ikke selv få benene op i min seng eller ud af min seng.
Kort sagt, jeg er fuldstændig helt og aldeles hjælpeløs, og kan kun håbe på det bliver bedre!
Ja, jeg har bækkenløsning, og min læge har desværre ikke stillet mig de bedste udsigter for at det kan blive bedre..tværtimod, selv om jeg har svært ved at forestille mig det kan blive værre. Jooo, det kunne det vel, hvis jeg osse fik ondt i højre side...
Jeg var til akupunktur hos jordemoderen i onsdags for 1. gang. Hun sagde det ville blive værre de første par dage, og så skulle det gerne blive bedre. Det kan jeg jo så håbe på. Og så skulle jeg jo have flere gange for at det kunne hjælpe bedst muligt... Ved bare ikke, hvordan jeg skal komme afsted. Det vil nok tage mig mindst en time, at komme ned af trappen, hvis det overhovedet kunne lade sig gøre.
Jeg havde osse bækkenløsning sidst, men slet ikke i den grad.. Jeg havde godt nok 14 dage dengang osse, hvor jeg ikke kunne gå, men det sagde de var iskiasnerven, og denne smerte er ikke den samme, selv om det sidder samme sted...
Undskyld.. Havde bare brug for at lukke noget bæ ud...


