Hvem har miste sit elskede barn? :'(

Mumto3 skriver:

for mig er der bare stor forskel på at få en ufrivillig abort (det har jeg selv prøvet) og så at miste ET BARN, det sidste er der heldigvis ikke så mange der oplever (selvom vi har oplevet det to gange tæt på. Den ene døde 2 timer efter fødslen, den anden døde 1½ måned gammel).

Men jeg forbeholder mig ret til at synes det er meget mærkeligt gerne at ville høre historier om folk der har mistet deres barn, og forbeholder mig ret til at skrive det. Vi har alle en grænse, det er bare forskelligt hvor den grænse går. Der findes helt sikkert også spørgsmål (der er børne relaterede) som du ikke ville synes var passende.

Øh. Ligemeget hvad mister man da et barn - og det er det TS spørger ind til. Det lyder til at du mener at man kun mister et barn, hvis det har været udenfor i denne verden? Vil det sige at mister man barnet lige inden terminsdato, mister man så ikke et barn? Hm? Du skriver at hun får underholdning ud af det og at hun snager. Hvor ser du underholdningen i det? Og hvorfor snager hun? Det er HELT op til folk om de vil svare - du er meget imod det, men vælger så at svare alligevel. Hvorfor? 

Ja, det er der sikkert, men så ville jeg bestemt ikke skrive det som du gør! Der er forskellen. Man kan stille og roligt skrive at man synes det er respektløst (eller hvad du nu mener?) at spørge ind til det, og så stoppe den der - men du vælger faktisk at skrive at du har oplevet det tæt på, hvad er formålet med dette, så giver du hende jo den "underholdning" du mener hun søger.

komodo skriver:

jeg mistede 14/6-10 min elskede søn i en lder af 7 mdr. Til vuggedød..Har siden fået en lille dreng mere, fandt faktisk ud af at jeg var gravid med Kairon samme dag som jeg begravede Mikai

Åh hvor jeg kondulerer. Det må have været/er en kæmpe sorg for jer. Jeg tænker, at det må være skæbnen at du netop fandt ud af at du var gravid den dag din søn blev  begravet.

Omvendt hvad en tidligere skrev, så tænker jeg, at havde jeg været i din situation (gud forbyde det) så ville det netop være det enste der kunne få mig til at se meningen med livet lige på det tidspunkt. Mit i sorgen.

Piger, husk nu at holde en ordentlig tone i debatten  Det er HELT friviligt om man vil svare, og hvis man føler sig provokeret af dette indlæg er man mere end velkommen til at springe det over 

Mvh

Rosa - moderator på baby.dk

Min mand mistede sin 7 årige søn for 4 år siden.

Mumto3 skriver:

OK, det kan jeg godt se! Der stod bare ikke noget i indlægget om hun havde problematikken tæt inde på livet, blot at hun gerne ville høre historier fra folk der havde prøvet at miste et barn.

Så hermed: UNDENSKYLD TIL TRÅDSTARTER

jeg var ikke klar over at du lige nu selv går igennem den ufattelige store sorg det er at have kendt et lille barn, der har set dagens lys, og som alligevel kun fik lov til at leve kort på jord. (jeg kender ikke DIN historie, og ved ikke hvor gammelt barnet blev, men jeg går ud fra at det er et lille barn du har oplevelset er blevet revet væk fra jer. Det er det skrækkeligste der overhovedet kan overgå noget menneske)

Skal det have set dagens lys, og have levet kort tid på jorden inden det tæller som at miste et barn?

Til TS: Jeg fødte en lille pige i uge 20. Hun var død af lungebetændelse. Men det er noget du ikke skal tænke på under din graviditet. Fokuser hellere på at der fødes flere levende børn end døde