Hvem har miste sit elskede barn? :'(

komodo skriver:

jeg mistede 14/6-10 min elskede søn i en lder af 7 mdr. Til vuggedød..Har siden fået en lille dreng mere, fandt faktisk ud af at jeg var gravid med Kairon samme dag som jeg begravede Mikai

puha hvor forfærdeligt, sidder og får helt ondt i maven.
syntes det er utrolig flot at i har valgt at få en mere, så hurtigt.  tror jeg ikke at jeg havde mod på.

SussieThyssen skriver:

Til jer der har mistet.

også herfra..

Jennifer skriver:

puha hvor forfærdeligt, sidder og får helt ondt i maven.
syntes det er utrolig flot at i har valgt at få en mere, så hurtigt.  tror jeg ikke at jeg havde mod på.

han var bestemt ikke planlagt, men det er svært for ikke at sige umuligt at miste et barn og få en abort inde for samme måned. Havde ikke fået den mindste hvis jeg ikke havde mistet Mikai, jeg havde mere end rigeligt i to og skal heller ikke have flere ude i fremtiden tror jeg, men når jeg engang skal dø, er det rart at vide min store dreng har en bror at støtte sig til

isabellamor skriver:

Ej come on.!!! hun har brug for at vide om der er nogen der er blevet gravide igen efter at have mistet et barn. det kan der sgu da ikke være noget grin eller gys over... det kan da være at det er sådan du tænker.. men det er ikke usmageligt..

det er da helt klart at en kvinde der har oplevet at miste som hun jo siger, gerne vil høre andres historie... der står jo ikke noget om at det er for fornøjelsens skyld at hun spørger om det.!!!

JA det er et forfærdeligt emne,, men det er noget som sker desværre for rigtig mange mennesker... og det er virkelig sørgeligt,, men det er en realitet. og det er frygteligt ja.. og man må virkelig have en dårlig smag i munden hvis man syntes den slags er "en god historie" så jeg syntes det er rigtig skidt af dig at du antager at hun spørger for at høre en "god historie"

DET er usmageligt...

Hun skriver at hun IKKE selv har prøvet det!!!

Dinna88 skriver:

Hold da op. Hvem har pisset på din sukkermad?

TS spørger ind til dette fordi hun er bange for selv at opleve det. Er du KLAR over hvor mange der herinde skriver når de har haft en ufrivillig abort? Og så var der moderen der skrev herinde, da hendes datter på tragisk vis blev kørt ned på Bornholm? Jeg kunne da blive ved. Det er et meget følsomt emne, og os der ikke har oplevet det kan SLET ikke sætte os ind i hvordan det er, så jeg synes det er helt fair at TS stiller spørgsmål - der er INGEN der er tvunget til at svare. 

For mange er det rigtig befriende at få fortalt om det. Der er bestemt ingen der har tvunget dig til at skrive noget omkring emnet, men du gør det alligevel - hvorfor?

Magen til negativitet skal man da lede længe efter. Hop over tråden en anden gang.

for mig er der bare stor forskel på at få en ufrivillig abort (det har jeg selv prøvet) og så at miste ET BARN, det sidste er der heldigvis ikke så mange der oplever (selvom vi har oplevet det to gange tæt på. Den ene døde 2 timer efter fødslen, den anden døde 1½ måned gammel).

Men jeg forbeholder mig ret til at synes det er meget mærkeligt gerne at ville høre historier om folk der har mistet deres barn, og forbeholder mig ret til at skrive det. Vi har alle en grænse, det er bare forskelligt hvor den grænse går. Der findes helt sikkert også spørgsmål (der er børne relaterede) som du ikke ville synes var passende.

Mumto3 skriver:

Hun skriver at hun IKKE selv har prøvet det!!!

Nej men hun har en veninde som lige selv har, og så er det vel naturligt, at man gerne vil vide hvordan man kommer igennem den slags, især når man selv er gravid.

Nej men hun har en veninde som lige selv har, og så er det vel naturligt, at man gerne vil vide hvordan man kommer igennem den slags, især når man selv er gravid.

 Hvorfor skal sådan noget ties ihjel

Laulund87 skriver:

 Hvorfor skal sådasn noget ties ihjel

Netop.
Det er godt med omtanke og pli, men det er også godt med åbenhed.

SussieThyssen skriver:

Nej men hun har en veninde som lige selv har, og så er det vel naturligt, at man gerne vil vide hvordan man kommer igennem den slags, især når man selv er gravid.

OK, det kan jeg godt se! Der stod bare ikke noget i indlægget om hun havde problematikken tæt inde på livet, blot at hun gerne ville høre historier fra folk der havde prøvet at miste et barn.

Så hermed: UNDENSKYLD TIL TRÅDSTARTER

jeg var ikke klar over at du lige nu selv går igennem den ufattelige store sorg det er at have kendt et lille barn, der har set dagens lys, og som alligevel kun fik lov til at leve kort på jord. (jeg kender ikke DIN historie, og ved ikke hvor gammelt barnet blev, men jeg går ud fra at det er et lille barn du har oplevelset er blevet revet væk fra jer. Det er det skrækkeligste der overhovedet kan overgå noget menneske)

Til Mumto

Men spørgsmålet er jo også hvornår det er et barn. Hvor går grænsen. Jeg er godt klar over at hvis man mister i uge 8 så er det et foster og ikke et barn. Og der er sikkert også forskel på om man mister i uge 20 og så hvis barnet er f.eks 3 måneder gammelt. Men Hvis man f.eks mister i uge 20 så er det jo i princippet kun få uger før at de kan redde barnet. Og i forældrenes øjne er det jo også et barn man føder.

Jeg har selv mistet (ikke efter barnet er født) og jeg kender også et par stykker som har mistet sent henne i graviditeten. Og her er der faktisk også tale om en sorg over det barn man har mistet. Og man kan få en begravelse til barnet hvis man ønsker.

Jeg tænker, at det er ok at ts spørger. Det enste der kan bekymre mig lidt, er selvfølgelig alle de følsomme mødre (som man jo er som gravid) og måske læser de historier og bliver endnu mere nervøse end man er i forvejen.