Elvers skriver:
Som jeg skrev i mit indlæg om Ottos kommen til verden, havde vi fået anbefalet at bruge suttebrikker fra hospitalets side af, og han tog jo også rigtig godt fat - troede jeg!
Det vi så går i møde er flere dage i streg, hvor han kan ligge ved brystet i op til 3 ½ time ad gangen, før han giver op af udmattelse søndag bryder jeg sammen, for jeg kan slet ikke holde til, at jeg ikke kan give ham, hvad han har brug for... i mit hovede har jeg opgivet amningen, og er parat til at give mig fuldt ud til mme...
Jeg ringer til min mor fuldstændig knækket og siger, at jeg ikke kan mere... hun ringer igen kort efter, og fortæller om et privat barselshotel, hvor eksakt hjælp til mine problemer bliver beskrevet
Jeg ringer med det samme til den sødeste jordemoder, som vil have, at jeg kommer så hurtigt som muligt, for hun kan sagtens hjælpe mig!
Vi er nu kommet hjem efter 2 døgn på barselshotellet, og har fundet ud af, at han sagtens kan tage ved MINE bryster, og at han på intet tidspunkt har fået den mad han skulle have - puha det var hårdt at få at vide... samtidig finder vi ud af, at hans tarme er rigtig sarte, så vi skal bøvse ham en del gange under amning, for at luften ikke sætter sig ubehageligt fast i hans tarme... og hvis den gør, har vi også fået teknikker til at hjælpe ham, når det er svært for ham selv at arbejde luften videre...
Jeg synes det er kritisabelt, at jeg fra hospitalets side af får at vide, at amningen bare går helt vildt godt, når den bare slet ikke gør det... og jeg tror jo jeg giver ham det rigtige, men det viser sig, at jeg sulter ham i stedet Ja, jeg blev offer for systemet og endte med et underernæret barn - men heldigvis slap vi for indlæggelse!!! Det har simpelthen været de bedste 10000 kr. jeg i mit liv har brugt - kan kun anbefale sådan et ophold med overvågning 24 timer i døgnet
Tak fordi du læste med - blev simpelthen nødt til at komme ud med det!!!
Ih hvor jeg bare ville ønske at jeg kunne skrive at det var første gang jeg havde hørt om nogen der har haft ammeproblemer selvom de blev sendt hjem med en "det går da fint!"-besked fra sygehuset. Det er simpelthen under al kritik, men det kan vi vist hurtigt blive enige om. Jeg kan ikke helt gennemskue hvem man skal forsøge at råbe op for at vise sin utilfredshed, for det er jo virkelig et stort problem for rigtig mange?!?! Det er så forfærdentligt at en i forvejen hård tid skal blive endnu hårdere og at nybagte mødre skal blive så frustrerede hvis det kunne undgås med en overnatning ekstra eller en sygeplejerske som overværede de første amninger - hvad ved jeg, ET ELLER ANDET andet end det de gør nu.
Men hvor er det fedt at du alligevel tog sagerne i dine egne hænder og at det nu fungerer. Man er jo vildt autoritetstro og som helt ny i mor-faget tror man da selvfølgelig på det man får at vide på hospitalet - hvad skal man ellers gøre?
Ih hvor kan jeg bare hidse mig HELT VILDT meget op over det! Bliver simpelthen SÅ harm over at man kan byde nybagte mødre - rigtige mennesker - så dårlig behandling fordi det hele skal handle om penge (altså jeg er godt klar over at der ikke uanede ressourcer og at man altid vil kunne pumpe flere penge i sundhedssektoren, men alligevel)!
