Hvorfor vil hun ikke lade det ligge?

Dusty skriver:

Når hun spørg så evt sig at du er begyndt at spise mere, og at du da kan se du ikke er den eneste .. Jeg ved godt den er strid- men havde en 'veninde' engang der blev ved med at kører på min vægt- så jeg gav igen, og vupti- så var hun fornærmet og holdte sine 'gode' råd for sig selv

Tror bare mit generelle problem er, at jeg er for flink! Generelt er jeg den ret asociale type, så jeg har ikke et nært forhold til min klasse ift. hvad de har til hinanden, og derfor vil jeg ikke støde folk fra mig! Men ja, man kan da "fight fire with fire" Tror i hvert fald det ville være en god øjenåbner!

Fisenberg skriver:

åh hvor irreterende

skal du tale med hende  jeg mener kan du ikke undgå hende

jeg var gået helt skråt jeg hader når folk ikke holder op når jeg ber dem om det..

sig til hende at det irretere dig at hun bliver ved og at du gerne ser at hun holder mund eller taler om noget andet

ihh held og lykke og lige et til

Altså har ikke et så tæt forhold til mit hold, og hun er én af de få jeg taler med, og hun er jo sød nok bortset fra det, selvom hun er temmelig nærtagende og bliver sur over nogle mærkelige ting. Derfor er jeg også nervøs for at sige fra så direkte, fordi hun er ret træls, når hun er sur! Og hun taler helt vildt godt med de andre i klassen, så tør slet ikke tænke på hvordan dét ville ende 

mor_sabina skriver:

Selvfølgelig er det dybt frustrerende at høre på folks bedrevidenhed i tide og utide, især når du (som det helt klart lyder til) har fuldstændig styr på hvad der skal ske og hvordan.

Men når det er sagt, og jeg har fuld forståelse for at du har det sådan, det ville jeg selv er jeg sikker på. Så synes jeg nu hiun lyder som en der bare er bekymret for dig, og virkelig vil dig det bedste. Mon du kan vende den og se det som en veninde der værner om dig, og så lade det fise ind af det ene øre og ud af det andet?

Tillykke med graviditeten og det flotte vægttab

Jeg kan sagtens følge dig, men omvendt synes jeg også der er en grænse for bekymring. Jeg har direkte været inde og vise hende det program jeg brugte til vægttab, hvad jeg spiste, forklarede hvor mange kalorier jeg fik versus normalindtaget (1400 om dagen, hvor det normale er 2000 om dagen. De fleste diætisker anbefaler overvægtige at gå ned på 1200 om dagen, så 1400 er endda mere end anbefalet for en overvægtig på "kur"). Det er der jeg lidt tænker, at nu kan det ikke længere være reel bekymring, for hun har jo fået alle svar. Og hun har da set til forelæsninger, at jeg sidder og spiser mig en stor bolle fra kantinen med smøreost og en müslibar, trods vi kun er til undervisning 2 timer af gangen. Det er derfor jeg synes det er lidt mystisk 

kiwilouise skriver:

nøjs hvor er det flot du har tabt dig så meget

desværre ved jeg ikke helt hvad du skal gøre med hende. jeg var blevet sindsyg, og da jeg er typen der siger min mening, så jeg havde nok fået et hysterisk anfald til sidst.

du får i hvert lige en  med på vejen

og tillykke med spiren

Tak skal du have! Har også været på grænsen til hysterisk anfald flere gange, men er desværre typen der er lidt for påpasselig og "ordentlig" på den dårlige måde til rent faktisk at gøre det 

Kildebakken skriver:

Du kender sandheden og ikke hende, så hun rør dig kun fordi du lader hende! Stik hende et smil og sig: " Nå, du har også travlt i dag" 

Og lad for Guds skyld ikke hendes kommentarer ødelægge din dag. Hun er langt fra den vigtigste person i dit liv, når sikkert ikke top 100, så lad hende om at lege lommepsykolog og fare frem på andres vegne, de fleste finder sikkert den side af hende ulidelig.

Tillykke med den lille:-)

Nårh ja, den kommentar var egentlig meget god. Den er direkte og sigende uden at være modbydelig. Jeg vil nemlig helst ikke svare med modbydeligheder, for så er jeg jo ikke meget bedre selv! Men du har nok ret, hun er ikke energien værd.. Så tætte er vi ikke Og tak!

MamaJakob skriver:

Hun lyder pres!

Prøv at sige til hende, at når hun siger, at du ikke spiser nok, så siger hun faktisk også, at hun ikke mener, at du passer ordentligt på dig selv og din krop - og dermed heller dit foster. Og det er altså en temmelig tarvelig påstand. Og så bed hende da én gang for alle om at klappe i - og ellers tænker jeg også, om ikke du bare kan boykotte hende lidt?

 

P.S. Og tillykke med graviditeten - og vægttabet:-)

Hehe fedt udtryk! Hun lyder pres, den har jeg ikke hørt før. Men jo, den kunne jeg også bruge. For så kan hun jo også høre, at det er sårende. Det er bare med at samle mod til det, fordi jeg ikke er så god til at sige fra desværre! Er ret konfliktsky. At boycutte hende kan ikke så god lade sig gøre, desværre! Og tak skal du have

Blop'ens Mor skriver:

Først og fremmest - Godt gået.! (vægt tabet)

Jeg synes det lyder som om at du bliver ved med at prøve og forklare hende hvordan det hænger sammen og jeg forstår godt trangen til at få hende til at forstå. Men hvis du tænker på, at hun har "besluttet" sig for at tro du har en spiseforstyrrelse, så nytter det jo ikke noget at blive ved med at forklare, da det garanteret (for hende) bare kommer til at lyde som om du prøver at komme med bortforklaringer og undskyldninger omkring din "spiseforstyrrelse".

Havde jeg stået i din situation, var jeg holdt op med at forklare mig og simpelthen fortalt hende at du ikke har lyst til at høre på hendes udtalelser omkring det mere. 

Jeg havde sagt direkte til hende: "Jeg ved du kun vil mig det bedste, men jeg har ikke en spiseforstyrrelse,  det kan jeg tydeligvis ikke få dig til at forstå, hvilket er rigtig frustrerende for mig, Men du må tro hvad du vil, jeg ønsker ikke flere kommentare omkring mine spisevaner."

Det bliver hun ligesom nødt til at respektere.. og hvis hun ikke gør det, skal du bare tage den HVER gang der kommer en kommentar fra hende og sige "jeg har ikke bedt om din mening" eller "jeg har sagt til dig at jeg ikke vil have kommentare med hensyn til de her" etc. etc.

Direkte og kontant. Det kræver nok at man tager mod til, hvis man ikke er vandt til at gøre tingene på den måde.Men det virker.

Under alle omstændigheder er min holdning og mening bare at du ikke skylder hende en forklaring på noget. Så lad være med at give hende forklaringer hver gang, når hun tydeligvis ikke forstår dig.

... forresten.. vil jeg lige have med.. hun gør det jo helt sikkert ikke af en ond mening, men af bekymring, men det ved du jo godt.

Håber det jeg skriver er til at forstå og at du kan bruge det til noget.

-Sheila

Mange tak!

Sådan havde jeg egentlig ikke tænkt på det. At hun nok ser det som bortforklaringer, men det kan du jo i grunden have ret i. For det er jo et typisk tegn hos folk med spiseforstyrrelser. Og for hende, fordi hun har en noget andet partywarty livsstil end mig, kan det nok godt også virke drastisk, at jeg har afskrevet alkohol eksempelvis. 

Men det ville nok generelt være fint at sige til hende, at det ikke vedkommer hende, og at jeg ikke vil snakke om mine madvaner. For det er altså ikke fordi jeg ligger op til det! Hun begynder bare at snakke om det ud af det blå, og jeg kan nærmest se anerkendelsen i hendes øjne, hvis jeg kommer ind i forelæsningssalen med en chokoladebar eller sådan noget. Det er helt åndssvagt. Så det kan godt ske jeg bare må se at få sagt - direkte, men ikke på en alt for hård måde - at det altså ikke vedkommer hende.. Gad vide om hun kan forestille sig hvordan det var, hvis jeg begyndte at spørge hende, om hun nu dyrkede nok motion, og om det nu var en god idé at drikke den sodavand

Tak for dit svar, det kan bestemt bruges!

Rockertand skriver:

Man kunne jo fristes til at sige (lidt længere i forløbet), at du jo har tæt kontakt til både jordemoder og læge - og at de begge synes, at det går helt perfekt - og at de jo nok har lidt mere styr på det end hende - det kan være, at hun ønsker det på skrift?

Jeg er sikker på, at det ikke er for at være omsorgsfuld, men måske en eller anden form for misundelse, fordi du opnår et mål, du har sat dig for? (Godt gået).

 

Tak for rosen! Ja, jeg jo tilbøjelig til at tænke som dig. Gad vide om hun vil se vægtkurver og videnskabeligt underbygget materiale der viser, at min nuværende vægtøgning er fin nok. Måske skulle jeg aflægge rapport til hende hver uge, så hun er tilfreds? Haha. Suk, nogen mennesker

Mette+Mathias skriver:

Du siger, at du har prøvet at sige det på en pæn måde. Hvad med at sige det på en "ikke-så-pæn" måde, og hvis hun bliver fornærmet, må du jo svare, at du ikke kunne få hende til at forstå på andre måder!

Jeg er bare frygtelig konfliktsky, men kan godt se det efterhånden er den eneste udvej

Læste mig til, at du er konfliktsky, så jeg synes du skal sige til hende at det faktisk gør dig rigtig ked af det at hun tror at du ikke passer ordentligt på dig selv og dit barn, specielt når du har fortalt hvordan DET HELE hænger sammen. Du skal selvfølgelig ikke stå til regnskab overfor hende, men for at undgå at være "lorten" så stil dig selv lidt i en "offerposition" så kan hun slet slet ikke tillade sig at blive sur eller for den skyld holde dig udenfor fællesskabet hvis du lidt frygter det. 

Tillykke med vægttabet og den lille i mavsen, der får det den skal have at spise