skal være (halv) storebror

Anonym skriver:

Præcis! Hvis jeg forventede at de to helt sikkert ville se hinanden, så havde jeg ikke noget dilemma.

Lige nu ved jeg bare ikke om jeg skal være med til at indprente i vores fælles dreng, at han skal være "storebror", hvis det tidligt viser sig at han ikke får noget med babyen/barnet at gøre.

Men det er vel jer som forældre der sætter rammerne op for hvad det betyder at få en søskene, alt efter hvor gammel barnet er, men i realiteten ved han vel ikke 100% hvordan det er at have en søskene, så hans forventning om hvor meget han forholde sig til den nye lille bror eller søster afhænger af jeres udlægning af hvad en søskene er og hvilken rolle de spiller i ens liv, hvis han ikke kommer til at se denne søskene, så vil det jo være normalt for ham indtil han bliver gammel nok til at forstå andre families rollefordeling ellers når du selv engang får flere børn, men jeg er overbevidst om at det ikke er mere problematisk end hvad man gør det til, og når i slet ikke kommunikere, så må du jo svare så ærligt du kan hvis han spørger om noget - forhåbentlig går der nogle år før du støder på et spørgsmål der kræver den helt store forklaring og til den tid kan du jo altid prøve at kontakte moderen og spørge om hun evt, vil mødes, hvis det er det dit barn ønsker.. 

tinasmor skriver:

Jeg tror, at grunden til at ts er lidt bekvemt ved hele situationen med "storebror og storesøster" ikke har noget at gøre med at det er halv eller hel, men mere at hun på en måde forventer at far og ny kæreste går fra hinanden måske senest et år efter fødslen og så vil hendes barn jo ikke se sin nye "lillebror/søster" hvis det er den nye kæreste der får forældremyndighed og faren, som i det nuværende tilfælde, kun ser det nye barn et par timer om ugen.

Altså vil ts barn være "storebror" til en søskende som han reelt (måske) aldrig rigtig vil have noget at gøre med/se.

Nej...det har jeg forstået..men derfor er han jo storebror alligevel..og så må han vokse op med den viden, at han har en lillebror/søster et sted derude i verden, som han måske en dag kan gense, hvis han har lyst til det.

Men jeg tror bare ikke, at man i virkeligheden ville føle sig, eller få et forhold til en person man måske aldrig har set i sin barndom/ungdom og så sige: Det er min lillebror". Jeg har massere af venner hvor forældrene er splittet op. Dem som har god kontakt med farens nye børn vil måske som voksne sige: Det er min lillebror/storesøster osv. Andre som måske ikke har det der stærkebånd mellem sig de kalder stadigvæk farens "nye" barn for "halv lillesøster". Så for mig ville det være alfa og omega (hvis det havde været relevant) hvordan mit forhold var til det andet barn. Alt andet lige ER det jo ikke ens biologiske helbror (ikke der med sagt at man ikke kan få lige så stærkt et bånd)

Men jeg må indrømme, at jeg i dette spørgsmål, ikke tror jeg ville vælge at ligge for meget i det overfor barnet. Nu kan jeg ikke huske hvor gammelt barnet er, men min datter er 3 og har ikke den store interesse i at jeg er gravid derfor ville jeg lade alt snak om "ny lillebror" være op til faren og den nye kæreste. Og når barnet så var født, tror jeg, at jeg ville omtale den nye pr navn. F.eks "Er xxx sød" osv.

Dette svar er selvfølgelig kun givet ud fra det synspunkt, at ts siger, at faren har uhyggelige tildenser og hun derfor ikke tror den lille vil være en del af hendes barns liv, fordi hun forventer at nye kæreste og far vil gå fra hinanden. Og ud fra at Trådstarters barn kun ser sin far et par timer hver uge og ikke f.eks en to hele weekender hver måned.

merle2010 skriver:

altså herhjemme kalder vi den nye for lillesøster.. osse selvom det faktisk kun er en halvlillesøster... men hvorfor forvirre ungerne mere end højest nødvendigt.. nu får ungerne snart en lille søster/bror på den anden side.. og går da osse ud fra at den bliver omtalt som lillesøster/bror selvom det osse kun er en halv...

Tak for svar

N&J skriver:

Men det er vel jer som forældre der sætter rammerne op for hvad det betyder at få en søskene, alt efter hvor gammel barnet er, men i realiteten ved han vel ikke 100% hvordan det er at have en søskene, så hans forventning om hvor meget han forholde sig til den nye lille bror eller søster afhænger af jeres udlægning af hvad en søskene er og hvilken rolle de spiller i ens liv, hvis han ikke kommer til at se denne søskene, så vil det jo være normalt for ham indtil han bliver gammel nok til at forstå andre families rollefordeling ellers når du selv engang får flere børn, men jeg er overbevidst om at det ikke er mere problematisk end hvad man gør det til, og når i slet ikke kommunikere, så må du jo svare så ærligt du kan hvis han spørger om noget - forhåbentlig går der nogle år før du støder på et spørgsmål der kræver den helt store forklaring og til den tid kan du jo altid prøve at kontakte moderen og spørge om hun evt, vil mødes, hvis det er det dit barn ønsker.. 

Tak for svar. Det er en god idé at have i baghovedet at man kan kontakte moderen, hvis det bliver aktuelt (håber jeg finder ud af hvem det er før eller siden)

Nej...det har jeg forstået..men derfor er han jo storebror alligevel..og så må han vokse op med den viden, at han har en lillebror/søster et sted derude i verden, som han måske en dag kan gense, hvis han har lyst til det.

Tak for dit svar. Kan sagtens se din pointe, men det med at have en bror/søster ude i verden der tror jeg at Tinasmor har ret i at så bliver det en "halv" søster/bror om ikke andet så i de voksnes bevidsthed. Jeg må se hvordan det bliver.

DAs mor skriver:

Herhjemme er Adam Davids lillebror, selvom de biologisk set kun er halvbrødre. Når hans far engang får et barn mere (det regner jeg da med han gør) kommer det da også uden tvivl til at være en "hel" søskend i omtale!

Jeg ville da bestemt gå ud fra at hans far fortæller eller har fortalt din søn nyheden. Hvis du har svært ved at tage emnet op kan du jo vente lidt og se om din søn ikke selv nævner det...

Tak for dit svar, jeg venter lidt og ser hvordan det går.

Flow skriver:

Min søn har også en halv søster på hans fars side.. Men han ser ikke sin far, så herhjemme nævnes det overhovedet ikke...

Når jeg engang selv får flere børn, jamen så er det hans helsøskende.. Ingen tvivl der.

 

Tak for dit svar. Hvis jeg får flere børn (7-9-13) så vil det også være helsøskende i mit hovede. Men her er jeg også 100% på at de vil se hinanden i fremtiden.

Men jeg tror bare ikke, at man i virkeligheden ville føle sig, eller få et forhold til en person man måske aldrig har set i sin barndom/ungdom og så sige: Det er min lillebror". Jeg har massere af venner hvor forældrene er splittet op. Dem som har god kontakt med farens nye børn vil måske som voksne sige: Det er min lillebror/storesøster osv. Andre som måske ikke har det der stærkebånd mellem sig de kalder stadigvæk farens "nye" barn for "halv lillesøster". Så for mig ville det være alfa og omega (hvis det havde været relevant) hvordan mit forhold var til det andet barn. Alt andet lige ER det jo ikke ens biologiske helbror (ikke der med sagt at man ikke kan få lige så stærkt et bånd)

Men jeg må indrømme, at jeg i dette spørgsmål, ikke tror jeg ville vælge at ligge for meget i det overfor barnet. Nu kan jeg ikke huske hvor gammelt barnet er, men min datter er 3 og har ikke den store interesse i at jeg er gravid derfor ville jeg lade alt snak om "ny lillebror" være op til faren og den nye kæreste. Og når barnet så var født, tror jeg, at jeg ville omtale den nye pr navn. F.eks "Er xxx sød" osv.

Dette svar er selvfølgelig kun givet ud fra det synspunkt, at ts siger, at faren har uhyggelige tildenser og hun derfor ikke tror den lille vil være en del af hendes barns liv, fordi hun forventer at nye kæreste og far vil gå fra hinanden. Og ud fra at Trådstarters barn kun ser sin far et par timer hver uge og ikke f.eks en to hele weekender hver måned.

Tusinde tak for dit svar. Tak fordi du tog dig tid til at svare Jeg kan virkeligt bruge dit input til noget konstruktivt i min specifikke situation - så igen tak

Til TS: hvor gammel er din søn?