Den kommer også lige her:
Tak for alle jeres ord om dumme mænd 
Det hele løste sig.
Jeg skulle igår til øre-, næse-, halslæge pga et par hævede lymfekirtler, som jeg har haft siden november. Jeg har været ved egen læge med det to gange og hun har taget et hav af blodprøver - ved begge undersøgelser, har hun nævnt ordet "kræft" - dog i sammenhæng "NEJ, jeg tror IKKE du har kræft"...efterfulgt af et, "men når man har uforklarligt hævede lymfekirtler, skal det undersøges". Alle blodprøver har set supersuperfine ud, men det har alligevel gået mig mere på, end jeg troede... For da halslægen undersøgte mig og flere gange sagde "Dét der, det er ganske ganske harmløst, det har du overhovedet ingen grund til at være bekymret for", så stod tårerne i øjnene på mig. Bare nu får jeg tårer i øjnene ved at skrive det. Jeg blev bare SÅ lettet og jeg har bare været SÅ bange for at fejle noget alvorligt - så bange, at jeg ikke engang har turdet skrive det før nu....
Jeg ringede til Pelle og tudede efter lægebesøget...jeg kunne bare intet overskue. Klokken var ikke mere end 13.30 - og det eneste manden sagde var: "kom ud og hent mig, så ordner vi resten sammen - jeg kan høre, du har brug for mig"....så det gjorde jeg! Så det endte med, at vi var fælles om indkøb, oprydning, rengøring og afhentning af unger - det eneste, jeg stod med var madlavningen, og det gjorde mig intet! Han støttede mig, da jeg havde brug for det - og han vidste udmærket godt, at han ikke havde været fair!!!
Så summa summarum - han er nu ikke så slem endda
Sikke godt, at han er en ligeså tro og dejlig mand, som du vidste at han er
Puuha, jeg kan lige forestille mig, hvor bekymret man må blive, af at få sådan en "bøp-bøp"-melding...... Sådan noget sætter sgu-da tanker igang hos én!! ...Så den slags skal slet ikke nævnes, hvis det er helt usandsynligt, for man når da at blive meeeget bekymret. Jeg tror næsten endnu mere, når man er blevet forældre, at man bliver bange for at dø (eller vi skal jo alle dø engang, men bare ikke FØR tiden ér!)
Det er trist at høre, at du har gået og rumsteret med sådanne tunge tanker. Det er helt fair, at du ikke har været parat til at sige det højt, men du skal bare vide, at det kan du altid, hvis du behøver at lette hjertet - uanset hvad det måtte være.
Og jeg vil også gerne lægge ører til privat, hvis du skulle have brug for det nogensinde
GODT at der ikke var noget. Så skal du bare smide de bekymringer langt pokker i vold!! Og dejligt at Pelle var der for dig, da du behøvede ham - han ér sgu go´nok 
