Smerter

Ja som andre siger, så er det jo meget individuelt hvordan man oplever smerter...

Jeg oplevede ikke at mine veer gjorde ondt før de tog vandet. Jeg åbnede mig fra 2 cm til 10 cm på under en time DET VAR SMERTEFULDT UDEN LIGE.... AV. Jeg havde ingen pauser mellem veerne og det var mega hårdt. Sorry ikke for at skræmme dig... Men jeg hader dem der siger: Hvor er du heldig at din fødsel gik så hurtigt..(min aktive fødsel var 4 timer).. Jeg har stor sympati for de kvinder der ligger med veer i døgn eller mere, men der er bestemt heller ikke sjovt når det går for stærkt.  Det resulterede også i at jeg intet smertestillende nåede at få

Der skal normalt meget til før jeg synes noget gør ondt, men mine veer oplevede jeg som VIRKELIG smertefulde...

BabyThilde skriver:

Du skal ikke blive skuffet, og det er absolut ikke nogen skam at bede om smertestillende. Jeg fødte min datter på under 7 timer, tænker dem der går i mange mange flere timer, kan jeg da udemærket godt forstå hvis de vil have noget mod smerterne.

Tror bare du skal gøre hvad du finder bedst i siturationen smertestillende eller ej. Jeg er sikker på at du klarer det SÅ fint!!

Mange tak for svar

ja jeg skal sku nok klare den hehe

Ved en fødsel kan man altså godt overraske sig selv. Det er ikke altid dem som til daglig har lav smertetærskel som oplever det værst, har jeg indtryk af.

Sagen er jo, at det somregel starter rimelig roligt, så man på en måde får tid til at vende sig lidt til det og takle det, før det bliver rigtig ilde. Og ja, man kan godt opleve, at man tror, man kommer til at dø, men min personlige overbevisning er, at det ikke kun er pga smerter, men også noget med hele oplevelsen, hvor tiden forsvinder og man på en måde mister kontakten til den almindelige verden.

Det som er godt, er at jordmødrene ved, hvordan de skal hjælpe, hvis man er ved at miste modet lidt undervejs.  Det er en fantastisk ting og en enormt stærk oplevelse, og selvom det en stund var et helved på jord, så gør jeg det mærkelig nok gerne igen.....

Bare se på, hvor mange som faktisk får mere end et barn. Detteher klarer du!

L_K skriver:

Ja som andre siger, så er det jo meget individuelt hvordan man oplever smerter...

Jeg oplevede ikke at mine veer gjorde ondt før de tog vandet. Jeg åbnede mig fra 2 cm til 10 cm på under en time DET VAR SMERTEFULDT UDEN LIGE.... AV. Jeg havde ingen pauser mellem veerne og det var mega hårdt. Sorry ikke for at skræmme dig... Men jeg hader dem der siger: Hvor er du heldig at din fødsel gik så hurtigt..(min aktive fødsel var 4 timer).. Jeg har stor sympati for de kvinder der ligger med veer i døgn eller mere, men der er bestemt heller ikke sjovt når det går for stærkt.  Det resulterede også i at jeg intet smertestillende nåede at få

Der skal normalt meget til før jeg synes noget gør ondt, men mine veer oplevede jeg som VIRKELIG smertefulde...

Tror ikke der er så meget der kan skræmme mig

det også dejligt at høre at det virkelig er hårdt i stedet for der er mange fx ens familie som tror det hjælper at sige, ej så slemt er det ikk blablabla, jeg ved udmærket godt det er slemt men for nogen er det ikke SÅ slemt som for andre.

men det er forskelligt fra person som person

Ciss skriver:

Ved en fødsel kan man altså godt overraske sig selv. Det er ikke altid dem som til daglig har lav smertetærskel som oplever det værst, har jeg indtryk af.

Sagen er jo, at det somregel starter rimelig roligt, så man på en måde får tid til at vende sig lidt til det og takle det, før det bliver rigtig ilde. Og ja, man kan godt opleve, at man tror, man kommer til at dø, men min personlige overbevisning er, at det ikke kun er pga smerter, men også noget med hele oplevelsen, hvor tiden forsvinder og man på en måde mister kontakten til den almindelige verden.

Det som er godt, er at jordmødrene ved, hvordan de skal hjælpe, hvis man er ved at miste modet lidt undervejs.  Det er en fantastisk ting og en enormt stærk oplevelse, og selvom det en stund var et helved på jord, så gør jeg det mærkelig nok gerne igen.....

Bare se på, hvor mange som faktisk får mere end et barn. Detteher klarer du!

 

Ja, det jo lige det, der er mange der får flere børn så det er hvertfald til at klare

mange tak

Tjuhl skriver:

det hele handler om indstilling og vejrtrækning - hvis du spørger mig. ja mine veer gjorde ondt, men jeg synes ikke de var ulidelige og jeg følte absolut ikke jeg var ved at dø. de krævede al min koncentration og jeg var glad for jeg havde forberedt mig så godt helt fra starten af graviditeten og kunne mine vejrtrækninger på rygraden, viste hvilke stillinger der hjalp under fødslen osv. jeg følte på intet tidspunkt behov for smertestillende.

du kan GODT klare det! du skal bare trække vejret rigtigt og arbejde MED dine veer og ikke imod

iihh jeg er såå enig!

det er GULD værd.

Jeg har født 2 gigaunger uden nogen smertelindring, for det havde jeg slet ikke tid til.
Ondt...ja vel gør det ondt.
Jeg tror det er i filmen Junior at en siger til en mand, at hvis han vil vide hvor ondt det gør at føde et barn, så tag overlæben og kræng den hen over hovedet og ned i nakken

Men, spørg til side...der findes smerter der er værre, og jeg vil nu sige, at jeg ti gange hellere vil føde et barn end at have tandpine.
Tandpine sidder i hovedet, og for mig er smerter i hovedet, det værste, der findes.
Presseveer er fede, de egentligt aldrig gjort ondt..tror jeg
For de fortætter energien helt enormt ned til musklerne, der skal presse barnet ud, men de gør ondt hvis man ikke må presse, men ikke ondt på samme måde som veerne i slutningen af udvidelsesfasen..og de gør ondt ja.

Men kroppen er jo forunderlig, for slapper man af, og arbejder med veerne, så kan man få en utrolig positiv oplevelse ud af det, fordi man fornemmer sin krop som et fantastisk stykke maskineri, der arbejder helt på egen hånd.
Som en skrev, man kan næsten få en ud af kroppen-oplevelse, og se hvordan naturen har sin egen forunderlige mekanik.

Så slap du bare af, og tag den med ro, at du lige nu er temmeligt bange, er helt normalt, fordi du slet ikke er parat til at føde, når først tiden nærmer sig, så vil man egentligt gerne bare have det overstået, og kroppen frigør nogle hormoner, der er med til at forberede en mentalt, så man ikke er nær så bekymret.

Kærligst
Sussie

SussieThyssen skriver:

Jeg har født 2 gigaunger uden nogen smertelindring, for det havde jeg slet ikke tid til.
Ondt...ja vel gør det ondt.
Jeg tror det er i filmen Junior at en siger til en mand, at hvis han vil vide hvor ondt det gør at føde et barn, så tag overlæben og kræng den hen over hovedet og ned i nakken

Men, spørg til side...der findes smerter der er værre, og jeg vil nu sige, at jeg ti gange hellere vil føde et barn end at have tandpine.
Tandpine sidder i hovedet, og for mig er smerter i hovedet, det værste, der findes.
Presseveer er fede, de egentligt aldrig gjort ondt..tror jeg
For de fortætter energien helt enormt ned til musklerne, der skal presse barnet ud, men de gør ondt hvis man ikke må presse, men ikke ondt på samme måde som veerne i slutningen af udvidelsesfasen..og de gør ondt ja.

Men kroppen er jo forunderlig, for slapper man af, og arbejder med veerne, så kan man få en utrolig positiv oplevelse ud af det, fordi man fornemmer sin krop som et fantastisk stykke maskineri, der arbejder helt på egen hånd.
Som en skrev, man kan næsten få en ud af kroppen-oplevelse, og se hvordan naturen har sin egen forunderlige mekanik.

Så slap du bare af, og tag den med ro, at du lige nu er temmeligt bange, er helt normalt, fordi du slet ikke er parat til at føde, når først tiden nærmer sig, så vil man egentligt gerne bare have det overstået, og kroppen frigør nogle hormoner, der er med til at forberede en mentalt, så man ikke er nær så bekymret.

Kærligst
Sussie

Tusind tak for svar

Jeg kan huske, at jeg havde læst, at det skulle gøre så ondt at man ikke kunne snakke, før at der skete noget.

For mig var de rigtig godt at være indstillet på, at det ville blive sådan, for jeg tror, det gjorde, at jeg syntes forløbet indtil der, hvor jeg ikke kunne snakke under veerne ikke var så hårdt.

Og da jeg så ikke kunne snakke mere viste jeg, at nu skulle jeg bare tage mig sammen, for nu var det snart ovre

Jeg synes selvfølgelig at det gjorde meget ondt og på tidspunket hvor jeg havde mest ondt, der tænkte jeg også at det var helt vildt sindsygt men kort tid efter og også nu så har det på ingen måde skræmt mig og synes faktisk ikke det var så slemt som jeg tænkte under fødslen