Anonym skriver:
har lavet masser af lignende indlæg tidligere... Og vil sådan set ikke meget andet end at komme af med min frustration 
Lillesøster er nu 10 1/2 md. Hun har sovet ekstremt dårligt siden hun var 3 mdr. og indtil de 3 mdr. skreg hun 4-8 timer om dagen 
Vi har prøvet ALT uden held synes jeg. Kiropraktor, zoneterapi, kraniosakralterapi, alle soveråd vi har kunnet finde frem til, sp opgav allerede da hun var omkring de 6 mdr. da hun ikke kunne hjælpe/give råd der ikke allerede var afprøvet.. Egen læge henviste til børneamb. hvor de blot vejede og målte hende, lyttede på hende og så var vi på vej ud af døren igen med ordene: Hun ser jo sund og rask ud, det skal nok vende når hun begynder i dagpleje.
Men NEJ det er ikke blevet spor bedre efter dagplejestart! Heller ikke i dp sover hun mere end 20 min på en hel dag 
Om natten vågner hun enten 15-20 gange, og ellers vågner hun færre gange, men er så vågen flere timer af gangen... Jeg er så trææææt! Er simpelthen så glad for at hun er i dp nu, så jeg kan puste ud, og ærlig talt er det nærmest et pusterum at skrive min opgave på studiet 
Jeg er bare så træt af og ked af det skal være sådan! Hun er sådan en glad og dejlig pige også, men der er bare så mange situationer hvor hun virkelig er ekstra krævende. Aftensmaden skriger hun sig igennem HVER aften, og jeg er ved at blive bims over vi ikke kan sidde stille og roligt og spise uden hun skriger konstant! Alt skal gå efter hendes hoved (og nej, hun får bestemt ikke lov til at styre det hele herhjemme), ellers så skriger hun. Jeg må ikke sidde med storebror, så bliver hun jaloux og skriger, hun græder meget sjældent, men hold da op hvor kan hun bare skrige højt!
Hun er også en dejlig kærlig krammebamse som elsker sine forældre og bror, og som bare nyder livet, og indlægget skal heller ikke misforståes for jeg elsker hende så meget 
Hun er bare så krævende! Og nogle gange føler jeg mig som verdens dårligste mor fordi jeg ikke kan få mit barn til at sove! Jeg vælger at lave indlægget anonymt da det er ved at være et ret følsomt emne for mig...
har selv lige været igennem det og ja man føler sig som jordens dårligeste mor, for hvad gør man galt??
min Tinke sov rigtigt godt de første ca 3 mdr og så gik det skævt og jeg har ikke sovet en hel nat siden eller det passer ikke en hel nat i mere end 3 dage i træk for hun kunne godt sove et par dage i træk og så have 14dage hvor hun vågnede hvert 20 min 
HELE NATTEN
til sidst blev det for meget for mig jeg viste ikke hvad jeg skulle gøre, jeg kom til at råbe af hende og hun blev naturligvis bange og græd mere og jeg fik det så endnu dårligere med mig selv 
så for en måned siden sagde jeg stop !! jeg ville sove om natten. og være søde mor om dagen 
så da jeg lagde hende i seng næste dag, gik jeg ind og vi nattede som vi plejede og jeg gik som jeg plejede og jeg måtte ind og lægge hende ned, tror det var over 25 gange men tilsidst var hun ikke ked mere men gal (det var jeg nu også selvom at jeg tog det roligt) så jeg lagde hende ned en sidste gang og lukkede døren helt. og så blev hun gal, hold da op hun blev vred, hun skreg og smed sine sutter efter døren.. 
det var så slemt at vi (min mor og jeg) kom til at grine 
men ja vi talte videre og hun skældte ud inde på værelset men efter ca 15 min (hvor hun havde skreget og skældt ud, men kunne høre at vi var i nærheden) så sov hun, og har gjordt det siden
jeg har bare skulle lægge hende op og så har hun sovet siden
tre gange er hun vågnet kl 00 og så har jeg lagt hende ned og hun har sovet videre uden brok
ved ikke hvad der er sket, men fuck jeg elsker det 
hun var på intet tidspunkt ked af det, kun higsig... men måske hun kunne mærke at jeg havde fået nok
ved ikke om mit svar kan hjælpe dig, men et stort knus skal du have 
