Føler I nogen gange at I ikke slår til?

"Inspireret" af et ano-indlæg på Ordet er frit har jeg nu taget mod til at spørge herinde :)
(Og nej, det er altså ikke mig der har skrevet det derinde)

Men, som overskriften spørger, er jeg interesseret i at vide om jeg er den eneste der nogen gange ikke føler at jeg kan slå til?

Jeg har haft en rigtig træls periode her den sidste uge.
Jeg kan næsten ikke overskue noget og har SÅ dårlig samvittighed over det.
Jeg BURDE bare sætte mig noget mere ned og lege med Stella, burde lade være med at snerre af alt og alle og burde gøre noget mere rent.
Alt i alt føler jeg bare ikke at jeg slår til.

Jeg er så træt at jeg ikke kan hænge sammen mere.
Skulle ligge noget tøj på plads i soveværelset og i næste øjeblik står manden med barnet på armen og rusker i mig.
Så var jeg sgu faldt i søvn på sengen
Det ligner bare SLET ikke mig at sove om dagen.

Jeg har en dundrende hovedpine over øjnene der gør at jeg ikke kan koncentrere mig og jeg glemmer alt.

Jeg vrisser af Stig og skælder ham ud det meste af dagen fordi han misforstår mine ret utydelige signaler, og jeg har SÅ dårlig samvittighed.
Det er så uberettiget!!
Alligevel hører jeg mig selv brøle op over den mindste ting mindre end en time efter den sidste hjerneblødning - SHIT! Hvor er jeg træt af mig selv.

Jeg går hele tiden og tænker på om jeg gør det godt nok mht. Stella.
Leger jeg nok med hende, kan jeg finde ud af det her mor-tamtam og gør jeg noget forkert?!

Jeg fatter ikke hvad der er galt med mig.
Stig og mine forældre har hjulpet og taget så meget over i denne uge fordi de har kunnet mærke at jeg er inde i en ret så dårlig periode.
Alligevel orker jeg næsten ingenting.
Jeg er så led ved at være sådan.
Kan slet ikke kende mig selv - Det hele har bare været så godt i lang tid, så fatter minus!

Ej, helt ærlig - Det blev bare alt for langt det her.
Jeg er bare kommet ind i en rigtig dum spiral og håber snart at komme ud af den.
Men er det normalt at komme ind i sådan en?


 

Trine, jeg kan sige dig, det er bare så NORMALT... kæft jeg tror vi alle kender det - rigtig meget endda.. hvor krummer jeg tit tæer når jeg Ea kommer og spør om jeg ikke vil lege med hende ovenpå..  nej har altid lige et eller andet jeg skal. får sgu helt dårlig samvittighed over jeg er så skidt til at lege med hende.

en anden ting jeg er rigtig dårlig til er at være alene med dem, jeg flygter så hurtig jeg kan over til mine forældre -  så skal jeg da ikke tænke på at lave mad og underholde dem 100%.. men kan slappe lidt af også. Jannik sige altid til mig, hvorfor er det du ikke kan være alene med dem.

kan jeg jo også, men det andet er bare nemmere.

Jeg læste godt det ano indlæg men orkede faktisk ikke at svare, for det kunne lige så godt ha været mig i en nedtur periode.
Trine hvad jeg tror du har brug for er at blive bekræftet lidt også, komme ud og slå lidt med ørene..  forkæle dig selv lidt, så du får lidt mere energi. Man blir bare mere træt af at være træt og har bare mere brug for at sove når man får sovet alt for meget. Det er en ond cirkel. + vejret og årstiden helt sikkert har noget med det at gøre.

sig mig tror du ikke at et par træningsaftener i centret kunne give dig lidt.. du er alene, koncenterer dig kun om dig selv også får man jo mere energi af motion.

Trine alt det her sludder er bare for at give dig et stort kram og fortælle dig som mor til 2 har jeg dælme haft de her perioder flere gang. (hmm ikke opmuntrende, men sandt) 
Jeg synes det er fedt du har så meget hjælp omkring dig, få dem til at hjælpe lidt med pasning af stella om aftenen (hvis hun vil sove ;O))  også gå ud at spis, sig til Stig at du vil have min. 1 aften til at gøre lidt for dig selv. whatever it is. og omvendt giv ham en aften også.

Susan som bare knævrer alt for meget mens kæresten desperat venter...   fnis.

Hold kæft (Swwy!) hvor det hjalp!

Jeg bed lige mærke i 2 ting!
Stella kommer tit hen til mig med hendes gummistøvler og jakke og vil ud, og tit tænker jeg bare : Jeg ORKER det næsten ikke.
Jeg føler mig så led ved at tænke det og får den der nagende samvittighed.

En anden ting er at jeg også "flygter" ud af huset hvis jeg skal være alene.
Enten ud til mine forældre eller også bare ned i byen.
Jeg kan næsten ikke holde ud at skulle være alene hjemme.

Og ja, jeg tror du har fuldstændig ret.
Et par timer i træningshelvede er lige det jeg har brug for.
Bare det at gøre lidt godt for mig selv ville da gøre underværker.
Det er bare lige det med at få taget jakken på og så drøne afsted - The hard part, you know! ;)

Tusinde tak for dit svar - Du fatter ikke hvor meget det hjalp.
Jeg har virkelig følt mig som en lort den sidste tid og kan slet ikke overskue at gøre noget ved det.
Derfor er det så befriende at blive bekræftet i at det er lidt okay at have det sådan en gang imellem.

TAK!
Nåede at fortryde det her indlæg omkring 57366254 gange inden du svarede.
Det er bare sådan et nederen indlæg i sig selv, som jeg sikkert ikke engang selv ville orke at svare på! ;)

Kors hvor er i dygtige til at beskrive mig... Jeg har tit perioder lige i øjeblikket hvor jeg bare ikke orker... Det mindste Laura siger et kny forkert og jeg er ved at gå amok...

Jeg går i koma, hvis ikke Kai sidder med Laura på armene og underholder hende mens jeg laver mad, for jeg kan ikke holde ud at høre på hendes pludren, knævren vrælen...

Mine nerver hænger uden på tøjet, selv manden kommer tit til at stå i vejen for et fykaf... At lege med Laura, ja det er en by i Rusland, skal jeg underholde hende er det på mine præmiser, sidder som regel ved computeren med hende på skødet og skriver ( ikke spændende for en pige på 15 mdr)...

Men jeg orker ikke... Håber det bliver anderledes når Lillebror er kommet ud...

Betina

Trine, det er ikke et nederen indlæg... Du sætter bare ord på den forpulede selvlede og totalt uhensigtsmæssige mindreværdsfølelse som vi vist alle kender! Det rammer som en mavepumper lige i mellemgulvet, og den eneste grund til at jeg ikke har svaret før nu er, at jeg ikke anede hvad jeg skulle skrive. Det kræver jo faktisk lidt mod at stå ved at man ikke altid synes det er lyserødt og lykkeligt at være mor/kone/kæreste/kvinde/menneske osv!

jeg kan kun sige at jeg er enig med Astrid og susan og betina..... fedt du skrev indlægget og fik sat ord på det.... og honey du er ik alene tror alle der er mor om det så er til 1 el 5 så tror jeg det er det samme.

så ud af døren og få noget alene tid... det trænger vi alle til engang imellem.

Stort knus fra Lene.... som lige er kommet op af hullet igen....

jeg vil ikke uddybe det for meget, men jeg har det på nøjagtig samme måde, aftensmaden skal jeg kæmpe med at få ordnet, og tøjet ligger her i kæmpe bunker...
jeg ved det er helt normalt, men jeg var sgu i gang med at analysere mig selv ret grundigt, for jeg kan da næsten få tanken om en depresion...grunden til jeg vist går helt i baglås er nok den umulige situation vi sidder i lige nu.,..men tynen det er helt normalt!

Ej, I er altså bare fantastiske!!
Jeg har faktisk fået det bedre efter at have læst jeres svar.

Det er nemlig en ret så selvled følelse at gå rundt med!
Som Trold skriver, er det netop mest er på mine præmisser at vi leger.
Tit begynder jeg at rydde op eller andet mens hun tuller rundt for sig selv, og det er det jeg har dårlig samvittighed over.

Det er super svært at indrømme alt dette, men kunne bare mærke at jeg blev nødt til at finde ud af om jeg var den eneste der sad med de tanker og følelser.
Følte jeg var ved at eksplodere.
Og jep, den med analysen har kørt hele ugen!
Jeg har bare ikke kunne fremfinde en mening med galskaben.

Tak fordi I tog jeg tid til at svare.
Tror jeg vil gå i seng før kl. 23 for en gangs skyld - Det kan jo være det hjælper lidt på energien til imorgen
Det kræver sit at arbejde i underholdsningsbranchen i efterårsferien

 Trine, du sætter bare lige nøjagtig ord på, hvordan jeg ofte har det. Overskuddet, der bare ikke er der. Hvordan jeg flygter ud af døren med ungerne hver weekend, mens manden sover hele formiddagen pga. job (jeg hader weekend ) - enten ud og gå tur, over til besserne, på legeplads (hvor jeg egentlig ikke gider være alligevel), ringede til ivf i dag og drønede derop (den bedste beslutning ever). Al leg foregår næsten som en afledningsmanøvre for, hvornår jeg kan komme i gang med næste huslige opgave. Den dårlige samvittighed lyser ud af mig. Du er så absolut ikke unormal (på det punkt ;) ).

Super ide med træning - det tror jeg vil give et godt kick til energien (så hvorfor gør jeg det ikke selv...). Og prøv at dele det op, så du nogen gange siger til dig selv, at nu tager jeg mig tid til Stella 100 % i så og så lang tid, og et andet tidspunkt er det så noget praktisk, du sætter højest. Så føles de praktiske ting ikke som en ting, der står truende og venter, mens man forsøger at lege så hurtigt man kan, men man giver sig selv lov til at lade det ligge og give sig hen til barnet. Og omvendt er det så i orden at lade hende lege selv en tid, når du har delt det op. Jeg bruger det i hvert fald selv - erkender, at i dag (f.eks. en lørdag med alle børnene hjemme og mig alene om det) når jeg ikke at lægge tøj sammen, lave noget på projektet osv. Erkendelse gør godt.

Synes også det er super, at du tager det op, for ens tanker der ligger og ulmer og gnaver er noget af det værste. Ud med det.

Knus Line - håber jeg skrev noget fornuftigt og forståeligt...

PS. Vi har før talt om vasketøjsbunker i sofaen... Du skulle se mit bryggers pt. Jeg kan slet ikke følge med. Der er fuld top på alle 4 (!) vasketøjskurve, så jeg har opgivet at læsse mere ovenpå. For at vi ikke skal drukne i snavset tøj i resten af huset, bliver tøjet nu bare smidt på gulvet i bryggerset, som altså ikke er overvældende stort, så der ligger et bjerg, der bogstavelig talt skal bestiges for at åbne tørretumbleren. Pyha - det er the never ending story.... 

Vil også lige hænge på her og bare sige.. JA, jeg føler ofte jeg ikke slår til, er håbløs bagefter i alt, er pisse utjekket og har møgdårlig samvittighed over ikke at have energi til min datters behov. Den med gummistøvlerne kender jeg også godt - Iza siger nu Jaaaahhh og henter skoene og sætter sig ned foran mig, så jeg kan give hende sko på og vi skal ud.....og jeg gider ikke - kan ikke engang finde ud af at lege noget udenfor andet end at sidde på kanten af sandkassen. Så JA jeg er på her også