Jonte har fået astmatisk bronkitis :(

Emma fik det ofte, da hun var 1 år gammel, men nu bruger vi den yderst sjældent, og når hun trænger til masken beder hun faktisk også selv om den. Så hun er bestemt ikke bange for den mere... Han skal nok vænne sig til den.

Kruse90 skriver:

Årrh Lille Jonte

men søøde, husk det er godt der kan gøres noget.

Håber snart han får det bedre.

Tak  Jeg håber også snart han får det bedre! 

Åhhh hvor er det synd for lille Jonte, fik da lige en tåre for hold op hvor kan jeg forstå hvor hårdt det må være at tvinge sådan en maske over hans hoved...

Kæmpe kram herfra og det skal nok gå, krydser for han snart blir rask 

bondepigen skriver:

Emma fik det ofte, da hun var 1 år gammel, men nu bruger vi den yderst sjældent, og når hun trænger til masken beder hun faktisk også selv om den. Så hun er bestemt ikke bange for den mere... Han skal nok vænne sig til den.

 Tak!

Mille83 skriver:

Åhhh hvor er det synd for lille Jonte, fik da lige en tåre for hold op hvor kan jeg forstå hvor hårdt det må være at tvinge sådan en maske over hans hoved...

Kæmpe kram herfra og det skal nok gå, krydser for han snart blir rask 

Ja, det er bestemt ikke rart!  Men det skal nok blive bedre, om et par dage begynder medicinen at virke og så bliver det godt  Tak for svaret!

Rosa skriver:

Ja, det er bestemt ikke rart!  Men det skal nok blive bedre, om et par dage begynder medicinen at virke og så bliver det godt  Tak for svaret!

Det blir mere end godt - det blir fantastisk da din lille dreng endelig stopper med og hoste og kan trives bedre 

Stakkels lille skat... og stakkels mor. Han kommer sig helt sikkert hurtigere over det, end du gør.

Det er aldrig fedt at tvinge medicin i sit barn, men hold fast ved tanken om at du gør det for hans egen skyld, selvom han måske ikke lige kan se det...

Rosa skriver:

Min lille dreng er syg, ja han er så... Han har hostet længe, og vi har jo flere gange været ved lægen med øjenbetændelse, ørerne osv. og hver gang har lægen lyttet på hans lunger uden at finde den mindste mislyd. Han har hostet mere og mere de sidste uger, men da der ingen feber var har jeg valgt at se tiden an.  Men i dag fik han pludselig feber og hostede værre og værre, så vi tog til vagtlægen. Han lyttede på han som de andre har gjort, og efter nogle få spørgsmål til trivsel (og et mindre hidsigt udbrud fra mig, fordi jeg misforstod og ttroede han - som de andre - var ved at sende os hjem tomhændende) og så kom dommen: Astmatisk bronkitis  Jeg har selv haft det som barn, min mor har det og Svenskefanden har astma og allergi, så det burde ikke komme som en overraskelse, og jeg holdt egentlig masken fint nok indtil han fremdrog det bong-lignende instrument de kalder en "spacer" - en slags maske/inhallator til babyer med gummimaske fortil, et langt plasticrør og så medicinsprayen ude for enden. 

Jeg VED godt det ikke er farligt. Jeg VED godt at der er masser af børn som har det og trives i bedste velgående. Jeg VED godt at man vænner sig til det - men da jeg så den store plasticting, den kæmpestore maske der fra nu af to gange dagligt skal presses ned over min lille drengs næse og mund to gange dagligt MOD hans vilje - ja så gik der et eller andet løs inden i mig og tårerne vældede op... 

Da jeg i dag for første gang skulle give ham "et skud i masken" måtte jeg simpelthen vende hovedet væk bagefter og tørre tårerne bort før jeg kunne smile og rose ham som han fortjente. 

MEN - snart kan min søn FORHÅBENTLIG slippe af med en hoste som har plaget ham i 4 måneder... Og sove igennem om natten uden at vågne af sin egen hosten. Og feberen er garanteret væk i morgen Så det skal nok gå alt sammen... 

Nu vil jeg vende tilbage til at ae hans lille hoved som han ligger her med det trygt puttet på mit skød og næsen ind i navlen på mig  Det bliver en laaaang nat. 

Godmorgen søde:0)

Åhh jeg føler med dig - havde det på nøjagtig same måde som da Anton fik "dommen". Jeg troede vi skulle leve med denne maske 100 gange om dagen hver dag de næste maaaaaaaaaaaaange år.

Det er slemt at "forgribe"sig på sit barn på den måde - men jeg overdig - når der er gået nogle dage - så lærer de den at kende og finder ud af at det ikke gør ondt og så slapper de af. Vi sidder foran tv med tegnefilm og de fleste gange går det smertefrit. Men det er voldsomt og bestemt ikke rart.

Jeg håber at han hurtigt kommer over det - nogle har det en gang og slut andre desværre i laaaaaaaaaaaaang tid.

Knus og god bedring herfra.

Christina

Rosa skriver:

Min lille dreng er syg, ja han er så... Han har hostet længe, og vi har jo flere gange været ved lægen med øjenbetændelse, ørerne osv. og hver gang har lægen lyttet på hans lunger uden at finde den mindste mislyd. Han har hostet mere og mere de sidste uger, men da der ingen feber var har jeg valgt at se tiden an.  Men i dag fik han pludselig feber og hostede værre og værre, så vi tog til vagtlægen. Han lyttede på han som de andre har gjort, og efter nogle få spørgsmål til trivsel (og et mindre hidsigt udbrud fra mig, fordi jeg misforstod og ttroede han - som de andre - var ved at sende os hjem tomhændende) og så kom dommen: Astmatisk bronkitis  Jeg har selv haft det som barn, min mor har det og Svenskefanden har astma og allergi, så det burde ikke komme som en overraskelse, og jeg holdt egentlig masken fint nok indtil han fremdrog det bong-lignende instrument de kalder en "spacer" - en slags maske/inhallator til babyer med gummimaske fortil, et langt plasticrør og så medicinsprayen ude for enden. 

Jeg VED godt det ikke er farligt. Jeg VED godt at der er masser af børn som har det og trives i bedste velgående. Jeg VED godt at man vænner sig til det - men da jeg så den store plasticting, den kæmpestore maske der fra nu af to gange dagligt skal presses ned over min lille drengs næse og mund to gange dagligt MOD hans vilje - ja så gik der et eller andet løs inden i mig og tårerne vældede op... 

Da jeg i dag for første gang skulle give ham "et skud i masken" måtte jeg simpelthen vende hovedet væk bagefter og tørre tårerne bort før jeg kunne smile og rose ham som han fortjente. 

MEN - snart kan min søn FORHÅBENTLIG slippe af med en hoste som har plaget ham i 4 måneder... Og sove igennem om natten uden at vågne af sin egen hosten. Og feberen er garanteret væk i morgen Så det skal nok gå alt sammen... 

Nu vil jeg vende tilbage til at ae hans lille hoved som han ligger her med det trygt puttet på mit skød og næsen ind i navlen på mig  Det bliver en laaaang nat. 

Åhhh nej! Ved slet ikke hvad jeg skal sige andet end det sgu synd for ham og jer!!! Jeg vil tænke på jer med håb om han snart får det bedre Får helt tårer i øjenene, kan GODT forstå du ikke bryder dig om at give ham masken på, men "prøv" om du kan abstrahere fra det selvom det gør ondt indeni hjertet, for det er jo kun for at hjælpe ham, selvom det svært for ham at forstå

Trøste krammer fra den tossede!

Rosa skriver:

Min lille dreng er syg, ja han er så... Han har hostet længe, og vi har jo flere gange været ved lægen med øjenbetændelse, ørerne osv. og hver gang har lægen lyttet på hans lunger uden at finde den mindste mislyd. Han har hostet mere og mere de sidste uger, men da der ingen feber var har jeg valgt at se tiden an.  Men i dag fik han pludselig feber og hostede værre og værre, så vi tog til vagtlægen. Han lyttede på han som de andre har gjort, og efter nogle få spørgsmål til trivsel (og et mindre hidsigt udbrud fra mig, fordi jeg misforstod og ttroede han - som de andre - var ved at sende os hjem tomhændende) og så kom dommen: Astmatisk bronkitis  Jeg har selv haft det som barn, min mor har det og Svenskefanden har astma og allergi, så det burde ikke komme som en overraskelse, og jeg holdt egentlig masken fint nok indtil han fremdrog det bong-lignende instrument de kalder en "spacer" - en slags maske/inhallator til babyer med gummimaske fortil, et langt plasticrør og så medicinsprayen ude for enden. 

Jeg VED godt det ikke er farligt. Jeg VED godt at der er masser af børn som har det og trives i bedste velgående. Jeg VED godt at man vænner sig til det - men da jeg så den store plasticting, den kæmpestore maske der fra nu af to gange dagligt skal presses ned over min lille drengs næse og mund to gange dagligt MOD hans vilje - ja så gik der et eller andet løs inden i mig og tårerne vældede op... 

Da jeg i dag for første gang skulle give ham "et skud i masken" måtte jeg simpelthen vende hovedet væk bagefter og tørre tårerne bort før jeg kunne smile og rose ham som han fortjente. 

MEN - snart kan min søn FORHÅBENTLIG slippe af med en hoste som har plaget ham i 4 måneder... Og sove igennem om natten uden at vågne af sin egen hosten. Og feberen er garanteret væk i morgen Så det skal nok gå alt sammen... 

Nu vil jeg vende tilbage til at ae hans lille hoved som han ligger her med det trygt puttet på mit skød og næsen ind i navlen på mig  Det bliver en laaaang nat. 

Åååh søde... stor krammer til jer alle tre... en møg sygdom, men de fleste børn vokser heldigvis fra det...(hvis det kan være en trøst lige nu)..

Hvordan går det med at give ham masken? Protesterer han? Et godt råd - som jeg lærte da jeg arb. på børneafd:

 

Sæt ham ret op af dig - sådan hans ryg er mod din mave.. og så skal du have dine arme ind under hans, og så kan du føre masken op til hans hoved.. så har du nemmere "styr" på arme og ben... Gav det mening?

God bedring med ham...