Fortsættelsen på det hele

ja.

jeg skulle jo (også) til psykolog, og det var i onsdags. jeg var meget-meget påvirket af det, jeg bryder mig simpelthen ikke om, at gå til psykolog og jeg har jo immervæk prøvet det nogle gange efterhånden. det er meget det der med, at de sidder og registrere og notere og viser abzut INGEN følelser. så føler jeg mig utrolig alene og utrolig sårbar og udsat og det kan jeg bare slet ikke lide. Så jeg var stresset og nervøs, men jeg havde jo allerede besluttet, at det her ikke kun var for min skyld, men for zs og det gjorde, at jeg aldrig tillod mig selv at tænke tanken "jeg aflyser sgu". hvilket er godt!! for der er ikke langt fra tanke til handling hos mig

Mandag og tirsdag skældte jeg MEGET ud herhjemme, hvis I spør Søren  men han forstod godt, at jeg var helt opkørt over den samtale om onsdagen, så han bed en hel masse i sig og gav en hel masse kram.

Onsdag tog vi afsted og jeg bad Søren om at tage z med sig, så jeg kunne få ro til at snakke, så det gjorde han så sad man der i svangreambulatioriet og kiggede på alle dem der skulle ind til Nakkefoldsscanning og jeg blev frygtelig nostalgisk og syntes det var en EVIGHED siden det var os der sad der. og den ene kommende mor derinde var så hamrende nervøs, hun analyserede ALLE dem der kom ud fra scanninger og hviskede til sin kæreste "så hun ikke ked af det ud?" eller "nåh, hun var glad!" og sådan gjorde jeg også selv da vi sad der for et år siden og jeg havde bare lyst til at sige til hende "det skal nok gå! og inden du ved af det, har du en stor og dejlig unge i armene!"

Psykologen kom og hentede mig og han var temmelig overrasket over, at Søren ikke var med, men altså... Så gik vi ned på hans kontor og jeg tænkte meget hurtigt, at han var meget snakkende og ikke særlig meget ældre end mig og sådan meget københavneragtig med halvlangt skuddermudderhår og stribet bluse. Vi satte os og han snakkede lidt om hvorfor jeg var der og hvordan han gerne ville gribe det an og så bad han mig præsentere mig selv og så begyndte jeg bare at HYLE! sådan rigtig meget, så han blev helt overrasket og begyndte at hive en masse papir frem til mig. Jeg sagde jo bare, at jeg var virkelig påvirket af, at være der og så vrælede jeg mig ellers igennem "Jeg hedder x og jeg er 29 år og læser Litteraturvidenskab og jeg er gift med Søren og moar til z...WUUUUAAAAAH!"

men så gik snakken og jeg græd, men ikke så meget som da jeg var hos Kirsten Jordemoder. Og det var mest af alt bare RART! jeg er stadig ret overrasket over, at det er den følelse jeg sidder med bagefter, men det var det virkelig. og Han lyttede og snakkede og sagde, at det sgu da også var en lorteomgang og det kunne man jo slet ikke læse ud af min journal fra fødslen. Han spurgte om jeg havde haft svært ved at knytte mig til z, men det har jeg jo heldigvis slet ikke oplevet noget af! Efter en time aftalte vi, at vi skulle ses igen, og at vi ville blive ved at ses nogle gange og så revidere og se hvad jeg havde brug for, for som han sagde "nogle gange får man det bedre, hvis man bare får lov at snakke det hele igennem nogle gange". og det tror jeg sagtens kunne ske i dette tilfælde, for det er ikke sådan, at jeg er bange for at føde eller alt muligt, jeg synes bare at der var nogle svigt under min fødsel som simpelthen bare ikke var okay og det har jeg rigtig meget brug for at tale om. så jeg skal afsted igen på tirsdag

Idag har vi fået et brev fra den ledende jordemoder på svendborg fødegang, som gerne vil have et møde med Søren og jeg på onsdag. Så det skal vi også til. Søren føler meget, at Johanna Jordemoder har prøvet at skjule at hun ikke har gjort tingene ordentligt under fødslen, ved at skrive journalen som hun har - altså man kan vitterligt ikke læse at der er noget som helst alarmerende i journalen, ikke engang at der var vild panik herhjemme da vi skulle på fødegangen. Og Søren har jo på nogle måder været hårdere ramt end jeg efter fødslen, så vi har også talt om, om han skulle med ind til psykologen på et tidspunkt.

Nu ruller bolden i hvert fald, sådan for alvor. og det er jo GODT! for man skal sgu da gøre sit arbejde ordentligt uanset hvem man er og hvor mange gange man har gjort det før!!

jeg er egentlig bare rigtig glad og stolt over, at vi får gjort noget ved det her, så det ikke bare kommer til at ligge som en stor fed byld i hukommelsen. og z skal jo ikke vokse op med følelsen af, at hendes fødsel var et helvede!! det var ikke et helvede at føde hende inde i min egen lille fødebobbel, men de mennesker der var til stede under fødslen gjorde ikke tingene som de skulle, det har vi fået bekræftet nogle gange nu. og det skal de mennesker selvfølgelig have at vide.

ja...så her er vi nu!

PUHHH søde x, hvor er det bare fantastisk at læse! altså ikke alt det i skal i gennem men at der reelt bliver gjort noget ved disse ting. det er enormt vigtigt at man får bearbejdet disse ting. 

i min graviditet med pigerne var vi også ude for nogen rigtig øv ting med den ene af de scanningslæger vi havde. der blev tingene bare heller ikke gjort ordentlig og han ville hverken høre på os eller læse i min rapport.det gør mega ondt når læger bare skider på en og man kan først ligge det bagsig når det er blevet bearbejdet.

Jeg  krydser for jer at i alle vender hele ud på den anden side

Knus

vrææææl....

det er bare SÅ godt at høre, at den her psykolog var fornuftig og at det var RART!

og så er jeg altså lidt enig med Søren ang. hende Johanna..... uanet hvad var det ikke okay det der skete der! og slet heller ikke det ang. amning!

jeg glæder mig til at høre, at det hjælper at tale tingene igennem ved psykologen! og til at høre en update på mødet med hende JM damen...

det lyder i øvrigt meget fornuftigt hvis Søren skulle med til psykologen en gang... og jeg synes det er fedt at psykologen er med på dette og er forstående overfor at det ikke "bare" gik ud over dig men også Søren...

 

 

ja, psykologen gik meget op i at høre hele forhistorien om behandlingerne og så skulle jeg snakke om hele graviditeten, for "man kan ikke forstå en fødsel uden at kende graviditeten" sagde han - og det har han jo ret i!!!

 

Det er godt at der nu er blevet taget hul på det! og jeg synes du er mega sej at du tager fat i det ikke kun for zs skyld men også for din egen og Sørens!!!

Det er bare så dejligt at du får taget hul på det og at lavinen ruller med hende den skide jordemoder...
Håber hun får et rap over fingrene og at hun ved at den behandling ikke var ok...

Hvor skønt at i får det bearbejdet begge 2 for zs og jeres skyld.

Hvor var det godt du kom af sted alligevel så!!! Og ja man kan bare have arbejdet så meget op inde i sig at man bare begynder at græde når den person man skal snakke med kigger på en. Det lyder da i hvert fald som om der er en del der skal ud af dit system! Og så er det godt han tager hånd om dig!!!

Og så er jeg da alligevel lidt imponeret over hvor meget der bliver gjort i forhold til samtaler ang fødslen. Det er da rart! Og så håber jeg der bliver delt nogle ørefigner ud til dem der ikke har gjort deres arbejde ordenligt.

Jeg håber også at Søren føler han får hjælp igennem det her eftersom det også har været hårdt for ham. Og det er så dejligt at høre at når du er vred, ked af det og raser på ham at han så holder dig tæt i stedet for at skubbe dig væk.

Kram til dig x

tak for jeres svar!

ja, jeg er også overrasket over at de tager det så alvorligt. eller...det SKAL de jo. men jeg tror jeg er overrasket over, at jeg ikke bakker ud og siger nejnej og farvel med jer, men at jeg holder ved. det skyldes nok at Kirsten så tydeligt gav udtryk for, at det der var sket IKKE var i orden.

men... jeg er ikke vant til at sige HALLO og slå i bordet og kræve min ret på den måde. jeg er lavet sådan (af andre vel at mærke, min gode far fx ), at jeg ikke skal lave problemer for andre og nejnej så slemt var det jo heller ikke, i hvert fald ikke så slemt at jeg ikke godt selv kan finde ud af at putte det langt ind i skabet og glemme alt om det.

så det, at jeg IKKE lægger det i skabet er noget helt nyt og faktisk lidt grænseoverskridende for mig. men jeg møder fuld opbakning hos søren og min mor og min jordemoder og nu psykologen og det gør, at jeg føler mig stærk! og jeg tænker hele tiden på, at der en eller anden dag kommer en ny kvinde med samme fortid som mig, som skal føde et barn og hun skal ikke sidde tilbage med følelsen af, at man bare ikke KAN blive lyttet til uanset hvor meget man gør for at blive hørt. og Johanna skal ikke gå videre i sin jordemoderkarriere og føle, at hun sgu da bare er skide god. og som Kirsten sagde, så er Johanna en gammel, garvet jordemoder og jeg tænker, at hun er blevet en anelse arrogant. ja...det gør jeg egentlig. og det skal man ikke blive, for så bliver man dårlig til sit fag!

det er det samme med den læge der ikke ville bedøve ordentligt. Kirsten sagde "det er simpelthen uanstændigt! uanset om kvinden har din fortid eller ej, så syer man ALDRIG uden bedøvelse!" og psykologen sagde "det eneste han havde behøvet at gøre, var at se sin patient i øjnene og spørge "skal vi få det her overstået hurtigst muligt eller vil du bedøves?"". og nej hvor har jeg grædt over det! for det er da ligegyldighed der vil noget fra den læges side og det kan han ganske enkelt ikke være bekendt.

jeg er dog MEGET nervøs for samtalen med den ledende jordemoder på onsdag! jeg føler lidt, at jeg skal op og forsvare det jeg siger og det tror jeg egentlig ikke er rigtigt, jeg tror bare hun gerne vil se OS og sikre sig, at vi får hjælp og spørge om vi vil indgive en klage eller hvad.

Ja, Søren får heldigvis hjælp. Han har jo brugt vores sundhedsplejerske meget og det har hjulpet helt gevaldigt for ham han er en enorm støtte igennem det her og han siger mange gange om dagen "vi støtter dig hele vejen" og det betyder bare rigtig meget. Og det forsikrer mig om, at det VAR en voldsomt oplevelse, for ellers er jeg overbevist om, at han ville have talt mig ned igen nu, men han bakker bare fuldt op om, at der er sket helt forkerte ting under fødslen.

jeg skrev jo et 6 sider langt brev til den ledende jordemoder i sidste uge og hvis der er nogen herinde der gerne vil læse det, vil jeg gerne "offentliggøre" det. jeg ved ikke om det kan være en hjælp til at forstå situationen. ja bare spørg!

x.......................det er en god proces for dig..........

Årh... Jeg sidder med gåsehud, x.
Det er så fedt at læse, at det første møde med manden med den stribede bluse gik godt!
Og hvor er det bare godt, at den ledende JM indkalder jer til møde - for let's face it: Den kamouflage, som Johanna JM har foretaget, er ikke i orden, men det er hendes arbejde under fødslen bestemt heller ikke!!

Og hvor er det stærkt af dig, at du ikke lukkede aflysnings-tanken indenfor. Jeg er ligesådan mht. tanke><handling...