Mor "syg" dreng på 8 måneder

Ja det er lige hvad min søn er .

Arh men det er jo helt vildt. Hvis han leger på gulvet imens jeg sidder i nærheden og holder øje evt så er der ingen problemer. Men hvis jeg lige skal ud i et andet rum, lige hurtigt, så bliver han total ulykkelig. Hans far og jeg er ikke sammen men han ser stadig sin far en gang imellem. Hvis han sidder sammen med sin far og leger og jeg går på toilettet eller et andet rum, så begynder han også at blive ulykkelig og hvis jeg tager ham op, så er det intet. Sådan bliver det bare ved. Han skal bare have mig hele tiden og jeg skal være der hele tiden. Hvis han leger et sted på gulvet og jeg skal noget i 4 sek hvor han ikke kan se mig så løber jeg nærmest så han ikke når at se det. Det har nok stået på i 14 dage eller sådan noget og kom ligepludselig eller når jeg tænker mig om begyndte det lidt efter han blev rask efter han var syg med 39,5 i feber. Og i må ikke misforstå mig, jeg vil gerne være der for min søn, beskytte ham og give ham alt hvad han har bryg for for jeg elsker ham jo men jeg kan bare ikke rigtig gøre så mange ting uden han vil være der. Jeg håber i forstår hvad jeg mener..

Er det meget normalt det her?

Low skriver:

Ja det er lige hvad min søn er .

Arh men det er jo helt vildt. Hvis han leger på gulvet imens jeg sidder i nærheden og holder øje evt så er der ingen problemer. Men hvis jeg lige skal ud i et andet rum, lige hurtigt, så bliver han total ulykkelig. Hans far og jeg er ikke sammen men han ser stadig sin far en gang imellem. Hvis han sidder sammen med sin far og leger og jeg går på toilettet eller et andet rum, så begynder han også at blive ulykkelig og hvis jeg tager ham op, så er det intet. Sådan bliver det bare ved. Han skal bare have mig hele tiden og jeg skal være der hele tiden. Hvis han leger et sted på gulvet og jeg skal noget i 4 sek hvor han ikke kan se mig så løber jeg nærmest så han ikke når at se det. Det har nok stået på i 14 dage eller sådan noget og kom ligepludselig eller når jeg tænker mig om begyndte det lidt efter han blev rask efter han var syg med 39,5 i feber. Og i må ikke misforstå mig, jeg vil gerne være der for min søn, beskytte ham og give ham alt hvad han har bryg for for jeg elsker ham jo men jeg kan bare ikke rigtig gøre så mange ting uden han vil være der. Jeg håber i forstår hvad jeg mener..

Er det meget normalt det her?

Noah havde det på samme måde .. og har det stadigvæk .. Hvis han sidder og leger og jeg går så bliver han dybt ulykkelig .. Og så kan manden tage ham op og han er stadigvæk ulykkelig når jeg kommer tilbage .. Men han har det på samme måde med Per .. Han kan os forlade et rum og så bliver Noah ulykkelig og er det indtil at per kommer igen .. 

Jeg tror det er meget normalt ..

Kan fortælle dig at det er meget normalt. Når de små bliver 29-30 uger opdager barnet at mor kan gå sin vej og lade det alene tilbage. Det er et nyt fremskridt/færdighed som de små lærer. De lærer noget om afstand.

Så de små kan godt have en omklamrende og irritabel adfærd. Men det er altså helt normalt

CarinaSB skriver:

Noah havde det på samme måde .. og har det stadigvæk .. Hvis han sidder og leger og jeg går så bliver han dybt ulykkelig .. Og så kan manden tage ham op og han er stadigvæk ulykkelig når jeg kommer tilbage .. Men han har det på samme måde med Per .. Han kan os forlade et rum og så bliver Noah ulykkelig og er det indtil at per kommer igen .. 

Jeg tror det er meget normalt ..

Det lyder næsten som min dreng. Hvor gammel er din nu?

Lille-Nivs.Mor skriver:

Kan fortælle dig at det er meget normalt. Når de små bliver 29-30 uger opdager barnet at mor kan gå sin vej og lade det alene tilbage. Det er et nyt fremskridt/færdighed som de små lærer. De lærer noget om afstand.

Så de små kan godt have en omklamrende og irritabel adfærd. Men det er altså helt normalt

Dét var rart at læse . Min søns far og jeg var nemmelig ved at gå ud af vores gode skind igår da det var ret slemt

Low skriver:

Det lyder næsten som min dreng. Hvor gammel er din nu?

Han er 1½ år .. 

CarinaSB skriver:

Han er 1½ år .. 

Så det har stået på længer nu? Jeg håber ikke min Alexander bliver ved til han er så gammel. Går det dig slet ikke på eller vænner man sig til det?

Low skriver:

Så det har stået på længer nu? Jeg håber ikke min Alexander bliver ved til han er så gammel. Går det dig slet ikke på eller vænner man sig til det?

I starten gik det mig rigtig meget på .. Men nu er jeg van til det .. Og er ved at lære ham at jeg godt kan gå ud fra et rum uden at han skal med .. For det er sq træls hvis man ikke kan gå på wc uden at han skal med .. Han havde lige en periode hvor det ikke gjorde noget at jeg gik .. Men det kom lige så stille tilbage .. 

CarinaSB skriver:

I starten gik det mig rigtig meget på .. Men nu er jeg van til det .. Og er ved at lære ham at jeg godt kan gå ud fra et rum uden at han skal med .. For det er sq træls hvis man ikke kan gå på wc uden at han skal med .. Han havde lige en periode hvor det ikke gjorde noget at jeg gik .. Men det kom lige så stille tilbage .. 

Det var da altid noget . Jeg synes også det her går mkg rimelig meget på om min søns far følte også igår at han ikke var god nok men så må jeg fortælle ham det modsatte 

Low skriver:

Det var da altid noget . Jeg synes også det her går mkg rimelig meget på om min søns far følte også igår at han ikke var god nok men så må jeg fortælle ham det modsatte 

De kommer i nogle perioder hvor det kun er mor der dur .. Og så kan de os komme i en periode hvor det kun er far der dur ..