Jeg har brug for diagnose :/

Anonym skriver:

Det har vi også overvejet, og så kan han jo også have det ekstra svært, når han også er lidt tilbage i sine sporgkunskaber.

Jeg håber heller ikke han fejler noget, men man bliver bare så frusteret, at man gerne vil have en diagnose, så man har noget at forholde sig til og arbejde ud fra

Min datter var bagud sprogligt pga hendes omgivelser, så på den måde hænger det hele jo lidt sammen.

Jeg har valgt at kontakte kommunen for at få redskaber til at støtte mit barn bedst muligt, for jeg tænker at alle børn, der oplever tumult omkring sig, vil på en eller anden måde reagerer, hvilket jo er et sundhedstegn Men det er mig, som den voksne, som skal ændre noget, for at støtte barnet, og ikke barnet der skal ændres. Når jeg ændre visse ting, så vil barnet også ændre dens reaktion. 

Det er for mig vigtigt, at barnet ikke ses som problemet, men at man flytter fokus på omgivelserne i stedet for. 

Anonym skriver:

Jeg har tænkt over det, men jeg synes bare ikke alle symtomerne passer på ham?

Jeg ville gerne have ham med op til min egen læge istedet for morens, som hele tiden siger slt er fint. Jeg tror slet ikke hun tager ham til læge nemlig.

Sidst hun var til lægen fejlede han intet, dagen efter tog vi han til vagtlægen som sige han havde stafylikopper

autisme er et "spektrum" det vil sige at det er en diagnose der kan "gradbøjes"... hvis du sender mig en privat besked kan jeg sende noget god ino til dig som er til at forstå....

derefter skal det siges at syntomer på autisme og add/adhd er meget ens...

og tilslut... så er det ikke sikkert der er behov or en diagnose... for mange børn der har en "hård tid" (evt. hvad du snakker om med mor og far der ikke er gode til at kommunikere), kan å autistiske træk...

som jeg læser det (skal selvfølgelig se og opleve barnet før man kan agøre ting) lydder det til der er nogle autistiske træk... jeg ved ikke om jeg ville snakke med lægen om det... men måske nermere den lærer/pædagog der er tilknyttet evt. en skole psykolog?

god vind til ham... og hvis der kommer en diagnose på er det ikke verdens udergang... men et redskab til at vide hvilke ting der er smarte at ændre i barnets hverdag og nærmilljø for at han får en tryg og god opvækst....

wamse skriver:

Jamen jeg tror ikke, at jeg ville lede efter en diagnose, men i stedet for se på omgivelserne omkring ham. Jeg ville se, hvad det var man kunne ændre omkring ham, så omgivelserne er problemet, og barnet reagerer på det. 

Det giver jo mening at han har problemer med at kommunikere, når hans forældre jo lige netop også har haft svært ved det. 

De "symptomer" du nævner kan sagtens være resultatet af et frustreret barn, og ikke nødvendigvis et barn med en sygdom.

Helt enig. En lille dreng som ikke har haft det nemt, og som nu skal analyseres hele tiden - alting bliver vendt og drejet for at se hvor unormal han nu virker.

Hvad med bare at rumme ham som han er??? Jeg kan slet ikke se at en diagnose gør ting nemmere....

Og hvis han samtidig er enebarn, så er det jo klart at han kan have mere svært med de sociale spilleregler. 

Znuzke skriver:

Helt enig. En lille dreng som ikke har haft det nemt, og som nu skal analyseres hele tiden - alting bliver vendt og drejet for at se hvor unormal han nu virker.

Hvad med bare at rumme ham som han er??? Jeg kan slet ikke se at en diagnose gør ting nemmere....

Og hvis han samtidig er enebarn, så er det jo klart at han kan have mere svært med de sociale spilleregler. 

Han har en søster både her og hans mor, så han er ikke enebarn.

Det svært at forkalre, men han fylder meget, Frit og skole siger hver dag at nu har der været et nyt udbrud, næsten aldrig noget positiv og han prøver virkelig. Men det ligesom om han ikke rigtig forstå livet spilleregler, at man slå ikke og råber og skriger ikke. osv.

Vi har prøvet bare at lade ham være som han er, men det er 5 år det har varet nu og er bare blevet værre og værre

Rose <3 skriver:

Man behøver ikke alle symp. for at være autist. Det findes i forskellige grader.

Har du kikket på symp. for aspergers?

http://www.psykiatrifonden.dk/Forside/Psykiske+sygdomme/Autisme+%7C+Aspergers+syndrom

OMG

Jeg bliver jo helt ked af det.

Sidder og læser om det der Aspergers symdom, og det jo ligesom at læse om ham
Synes det passe lige på ham....... Jeg skal lige læse en masse om det.

Og det der også står om at have en planlagt hverdag er lige ham, for han er ikke så god til afvidelser, eller spontane ting

I skal have fat i lægen og skolen. Nu ved jeg ikke hvor meget i har ham, men hvis mor ikke vil være med til at få ham undersøgt, så må i kontakte statsamtet for at få deres råd om hvad i kan gøre. Måske har han en grad af asperger syndrom, måske har han den adfærd fordi han er opdraget sådan. Der er en hårdfin grænse mellem diagnoserne og så børn som reagere på deres miljø. Kan i tage en ærlig snak med hans lærer/pædagoger om hvorvidt de er bekymrede for om han har et syndrom eller lign. Så kan de jo indstille ham til udredning også.

Marianne

www.stjerneleg.dk

Anonym skriver:

OMG

Jeg bliver jo helt ked af det.

Sidder og læser om det der Aspergers symdom, og det jo ligesom at læse om ham
Synes det passe lige på ham....... Jeg skal lige læse en masse om det.

Og det der også står om at have en planlagt hverdag er lige ham, for han er ikke så god til afvidelser, eller spontane ting

Jeg kan godt forstå, du bliver ked af at læse om det. Men du bliver nødt til at tænke positivt. For HVIS det er det han har, så har I jo en meget større mulighed for at hjælpe ham, så han (og I) får en hverdag der bliver meget bedre.

Der er som det står i linket, faktisk mange børn der har dette symdrom uden det bliver til en diganose, da det oftes bliver forvekslet med ADHD, og derved for en medcin der gør hele hverdagen meget sværre for dem.

Er der ikke mulighed for far og du tager fat i kontaktlæren, samt lederen i fritteren, så der kan formidlet yderligere kontakt, til de rette instanser.

-Måske du også kan vise far dette link, så han selv kan læse det og danne sig sin mening, så du ikke "pådutter" ham noget. og husk at fortælle far, at du søger lige netop pga. du holder SÅ meget af den lille dreng, og du virkelig helt inde i hjertet ønsker at hjælpe ham til at få en bedre hverdag!

Du får i hvert fald et KÆMPE kram.

MarianneSonne skriver:

I skal have fat i lægen og skolen. Nu ved jeg ikke hvor meget i har ham, men hvis mor ikke vil være med til at få ham undersøgt, så må i kontakte statsamtet for at få deres råd om hvad i kan gøre. Måske har han en grad af asperger syndrom, måske har han den adfærd fordi han er opdraget sådan. Der er en hårdfin grænse mellem diagnoserne og så børn som reagere på deres miljø. Kan i tage en ærlig snak med hans lærer/pædagoger om hvorvidt de er bekymrede for om han har et syndrom eller lign. Så kan de jo indstille ham til udredning også.

Marianne

www.stjerneleg.dk

Jeg har snakket med min mand om det, og vi har aftalt at vi lave en mail til skolen, og skole psykologen og moren i weekenden. Så det kan blive undersøgt, så jeg håber det bliver sat hurtigt i værk, for det er jo også synd for ham at han bare bliver skældt ud hele tiden og måske slet ikke ved hvordan han kan gøre det "rigtig"

 Jeg håber de reagere godt på vore mail, eller må vi jo tage i statsamtet.

Gad vide om vi kan tage ham til vores læge selvom det ikke er hans, er der nogle der ved det?

Rose <3 skriver:

Jeg kan godt forstå, du bliver ked af at læse om det. Men du bliver nødt til at tænke positivt. For HVIS det er det han har, så har I jo en meget større mulighed for at hjælpe ham, så han (og I) får en hverdag der bliver meget bedre.

Der er som det står i linket, faktisk mange børn der har dette symdrom uden det bliver til en diganose, da det oftes bliver forvekslet med ADHD, og derved for en medcin der gør hele hverdagen meget sværre for dem.

Er der ikke mulighed for far og du tager fat i kontaktlæren, samt lederen i fritteren, så der kan formidlet yderligere kontakt, til de rette instanser.

-Måske du også kan vise far dette link, så han selv kan læse det og danne sig sin mening, så du ikke "pådutter" ham noget. og husk at fortælle far, at du søger lige netop pga. du holder SÅ meget af den lille dreng, og du virkelig helt inde i hjertet ønsker at hjælpe ham til at få en bedre hverdag!

Du får i hvert fald et KÆMPE kram.

Det lyder så forkert, men nogle gange ville jeg bare ønske at de fandt det "han fejler", forså, ligesom du siger, så kan man komme videre og finde ud af hvordan man hjælper ham bedst muligt.

Lige i øjeblikket bliver han jo bare prøvet en masse terier på ham  og hvis det så ikke virker, så må vi prøve noget andet. Men jeg ved sgu snart ikke mere, tror ikke de der pædagoger selv har styr på tingere

Anonym skriver:

Hej Piger...

 

Okay jeg skal prøve at forklare mig så godt jeg kan.

Jeg har en bonus søn, og ham har jeg haft i snart 5 år, han er 7 år nu. Jeg har altid synes at der var noget der var lidt "off" med ham, han var ikke helt som mine mindre kusiner og fætter. Han var anerledes. Jeg sagde det til min kæreste. som ikke ville hører tale om det, før børnehaven selv begyndte og snakke om at han var lidt tilbage i sin udvikling.

Som jeg hele tiden havde sagt, så var han tilbage i sit sprogbrug(talte dårligt) og har svært ved at følge reglerne osv. Han fik en talepædagog og er startet på noget indskoling for at give ham den bedst mulige start på sin skole gang.

Problemet er bare, han har stadig mange problemer. Han bliver meget hurtigt vred, og ryger i slås kamp, han har svært ved at styrer sit temperament, hvis andre børn ikke gør hvad han siger.
Han kan ikke finde ud af følge reglerne både i spil og virkelighed, og begynder hurtigt at opfinde sine egne reglerne.
Han føler sig hurtig uretfærdigbehandlet og har svært ved at beskrive sine følelser når han bliver ked af det.
Alle ting skal forklares meget tydeligt før han gør dem, ellers bliver han sur hvis det ikke går efter hans hoved.

Han har virkelig svært ved at konsentere sig om de ting han bliver bedt, han taber hurtig konsentrationen og går videre til noget andet.
Men tilgængel er han rigtig god til at sidde og laver perler med sig selv.
i børnehaven havde han kun en rigtig ven, eller lege han mest med sig selv.
Han er meget fokuseret på farver og laver altid perleplade med oganiseret farver(allerede da han var 4-5 år)

Jeg synes det rigtig svært at have drenge hos i øjeblikket, fordi der konstant er problemer med enten det ene eller andet og jeg ville ønske han ikke skulle hjem til sin mor, for det er som om at problermerne starter der.

Han har ikke haft en nem barndom, forældrene kan ikke snakke sammen ordenligt. men det er heldigvis blevet bedre.

Jeg ved bare at der er noget galt med ham, og jeg kan simpelthen ikke finde en "diagnose" jeg kan forslå. Hans far er også begyndt at lægge mærke til at der er noget helt galt, men måske er det bare den svære tid han har været igennem, eller også fejler han et eller andet vi ikke har pdaget?

Please hjælp mig med hvad jeg skal gøre?

Nogle der kender til en sygedom vi kunne forslå han blev undersøgt for eller kender ´til situationen?

Håber mit indlæg gav mening

Hey først og fremmest et  til dig

For mig kunne det godt lyde som om han havde ADHD, men dette er svært og teste på så små børn, men sådan som du beskriver ham, lyder det virkelig sådan, kan se mig selv i ham

Men håber der snart komme "styr" på den lille mand