Så sidder jeg her, med min lille søn på 5 dage snorkende ved min side, og tænker NU skal den der FB da skrives 
Lidt forhistorie:
Min kæreste og jeg er igang med at flytte i hus, jeg er højgravid og lettere besværet. Torsdag d. 3 marts runder jeg 39+0 og joker med jeg har 3 uger tilbage som "flodhest". HELE ugen har min mor ringet hver eneste aften og spurgt : "Har du snart født??????" Og Hell no, jeg skal lige flytte før han overhovedet skal overveje sin udgang 
Fredag d. 4 marts. 39+1
Fredag d. 4 marts sender jeg min datter i BH til fastelavn og weekend hos sin far. Så fra kl 9:30 og heeeele dagen KNOKLER vi i min gamle lejlighed med udsmid, nedpakning og PYHA hvor jeg er træt i kroppen... Vores mål for dagen var nemlig at vi SKULLE sove i vores hus om aftenen...
Vi ankommer i vores hus kl 19 om aftenen, møj trætte og bestiller 2 pizza'er da vi så ABSOLUT ikke gider lave mad 
Jeg sidder i sofaen og er godt brugt i kroppen, finder ikke rigtig ro, og er bare pissetræt af min ryg spænder.... Min kæreste spørger om jeg er ok, og jeg kan jo kun svare jeg er mega træt og bare vil side helt stille med varmepude... (Ja ja, jeg burde nok lægge 2 og 2 sammen, men hey... Jeg er træt )
Midt i "Live fra Bremen" skal jeg tisse, rejser mig op og siger "Ej det er bare løgn". Jeg føler jeg tisser, ikke meget bare lige nok til et trusseindlæg ikke længere virker... Min kæreste springer næsten op, og spørger om vandet gik?!?! Og Nej, jeg har bare meget udflåd... det har jeg været plaget 
af de sidste 2 måneder.
Jeg smutter på WC, tager et bind på og skynder mig ind og ser "Live fra Bremen" og efterfølgende "Den blinde vinkel".
Kl 23:15 går vi og børster tænder, gør klar til natten og snakker om hvor skønt det bliver og sove læææænge i vores nye hus. Mens min kæreste er på WC er jeg lidt nervøs stadig, og vælger at ringe til FG (Som ligger 35 min væk) og hun siger, at da jeg er så tæt på termin, vil de egentlig gerne se mig. Også selvom jeg ingen veer har eller andre tegn på at være i nærheden af fødsel...
Min kæreste kommer ud, lige da jeg siger "Jamen vi kommer om ca 40 min, vi skal lige ha startet bilen op." Han ser meget forskrækket på mig : "Er der noget galt?" ... "Nej nej, de vil bare gerne tjekke jeg ikke har sivende fostervand, så vi skal lige ind til et hurtigt tjek, og så hjem igen."
Vi pakker lige en taske, just in case, og går ud til bilen.
Lørdag . 5 marts. Kl 00:00
.... og vi kører mog FG.
Vi sidder i bilen og snakker, jeg holder lidt (hæhæ MEGET) øje med klokken, og ser til min overraskelse, at der kun er 4 min mellem mine veer som først begyndte da vi satte os ind i bilen... Jeg vælger ikke at fortællle min kæreste noget, han er nervøs nok i forvejen om jeg er ok, barnet er ok, og bare nu ikke der går noget galt...
Kl 00:30 ankommer vi til FG. Lige i dét jeg stiger ud af bilen, kigger jeg på min kæreste og siger;
"Ja hvis ikke jeg havde sivende foster vand, så er vandet altså lige gået..." hihi, sikke et ansigtsudtryk han fik.. "Er det så nu?!?" og han næsten løb ind.
På FG så de på mig, og jeg sagde at "ja nu er vandet jo lige gået, hvor skal jeg gå hen?" og de sendte os på barselsgangen for at finde en JM. der går vi ind og JM kigger på mig og siger "Dit vand er da gået hva? Vi skal ind på FG" (Hvorfor BIIIIIIP kunne de ikke sende besked efter JM så jeg ikke skulle vandre med VÅDE og kolde bukser igennem en meget kold gang? Pyt, jeg ville bare gerne snart UD af mit tøj...)
Vi kommer ind på fødestue 4, og jeg skal smide alt tøj, og bliver indlagt kl 00:45 da hun mener det er dumt og sende mig hjem. Jeg er nu 2 cm åben, og har fine veer.
Hun tilbyder mig 2 pinex, mod smerten, som jeg siger nej tak til.
Omkring kl 1:30 siger jeg at nuuuuuu vil jeg da gerne ha' de pinex der, og et karbad da jeg gerne ville føde i vand.
Hun undersøger mig, stadig 2 cm måske 3 hvis hun var sød, så et bad ville stoppe mine veer... Øv da, for Nu bed de små sataner altså... og jeg fik 2 stk...
Kl. 01:45.
Jeg fik varmepuder og strenge ordre på at SLAPPE af i numsen, for ellers blev det en meget meget lang nat, og jeg skulle få mig noget hvile, der skete ikke mere før til formiddag regnede hun med. Samtidig skød hun bebsen til 3200 g.Og når veerne kom, slappede jeg så godt jeg nu kunne af i ballerne...
Kl 2:10 ringer jeg efter hende igen, jeg skal altså på toilettet (eller som jeg så pænt siger ; Jeg skal skide må jeg godt gå på WC?!?) og det må jeg altså ikke. Vi snakker lidt frem og tilbage, og hun siger så pænt; Jamen du er også 8 cm åben så når du føler du skal presse, så gør du bare det. Gør som din krop siger du skal gøre.
WHAT?!?
Og her panikker jeg altså... Jeg har hverken fået klyx, et bad eller NOGEN former for smertelindring som kunne hjælpe mig!
Hun undersøger igen, og siger jamen bare pres, han står perfekt og vil gerne ud.
Jeg siger: "Jamen så er det altså nu" og hun ringer efter en assisten.
Første rigtige presseve: 02:25
Assistenten kommer ind midt i min første presseve...
Stakkel ...
Jeg går igang med at presse, selvom jeg protestere, for jeg er mega bange for at flække på både kryds og tværs. Siger flere gange ; "Det går for stærkt, det går alt for stærkt!"
Hun beroliger mig, og siger at jeg bare skal få presset ham ud..
Assistenten snakker meget til mig, og fortæller at jeg absolut ikke lignede en der ville føde i de næste par timer, da jeg friskt kom vandrende ind med våde bukser og siger ja vandet er gået, og man intet kan se på mig...
Tak dame, jeg ved godt mine veer ikke er så kraftige, men du skal altså ikke minde mig om de våde klamme bukser...
Min stakkels kæreste aner ikke sit levende råd, jeg ligger der og er forvandlet fra sød kæreste til Monsteret fra Helvedes gab meget hurtigt, og siger til mig : "Hvor er du sej skat, det går rigtig godt" hvortil jeg svarer : "HOLD DIN KÆFT!" og Jm får lige et par knap så fine gloser med på vejen.... 
Jeg kunne virkelig svinge fra tudemarie over i PsyckoBITCH på så'en ca 0,005 sec... 
Da han næsten er ude, opdager de navlesnoren er omkring halsen og den ene skulder presser jeg ALT jeg kan og VUPTI..
Kl. 02:51 Hej verden!
Så blev han født.. Mit fantastiske vidunder... 
Og gud hvor jeg tuede... Og min kæreste skyndte sig og finde mobilerne og tage et par billeder...
Han scorede 9/10 på APGAR, med det samme, og efter 5 min 10/10.
Han ville ikke sutte, en eller anden havde glemt og sige til ham man altså IKKE skal drikke fostervand lige inden man skal ud af vagten , så han måtte suges og få ilt.
Til min glædelige overraskelse, havde jeg overhovedet ikke sprunget. og min moderkage var flot, 600 g... og som både JM og assisten bagefter sagde, så gik det godt nok stærkt... Også selvom jeg er 2. gangs fødende, så var det ikke normen at man "bare" kommer gående ind og føder
Længde : 52 cm
Vægt : 3800 g
Her er lidt billeder, både fra FG men også herhjemme fra 
Billede 1 + 2 + 3 : Kl. er ca 6:30 om morgenen, og vi forsøger at få noget søvn.. Jeg kan bare ikke sove
Billede 4 : Helt ny og klar på verden. Lidt meget blitz, og lidt for meget hage
Billede 5 : Den stolte far som holder sin søn for første gang 
tak fordi du læste med i min lidt lange fortælling 
