Kejsersnit eller alm fødsel???

kiwifrugten skriver:

Jeg er bare død bange for at skulle gå igennem alt den udvidelse og presse osv og er vildt bange for at sprække og er også bange for at man aldrig blir normal der nede igen.

 

I dag skal jeg testes for leverbetændelsesklør, hvis jeg har det så ville de overveje kejsersnit på mig.

Jeg havde leverbetinget kløe, og det var aldrig på tale at jeg skulle have KS.

Men det er jo helt op til dig hvad du vælger.

Det er helt naturligt, at være nervøs for fødslen, når tiden begynder at nærme sig. Jeg kan selv tydeligt huske hvordan man næsten helt kunne gå i panik over tanken - selv 2. gang panikkede jeg nærmest, og tænkte "hvad er det nu jeg har kastet mig ud i.. IGEN!?"

Jeg har selv KUN prøvet at føde vaginalt begge gange, og ville ikke være det foruden. Tror det er noget af det største man i sit liv får lov at opleve. Det er hårdt, men under fødslen frigiver kroppen endorfiner og man ender i den største lykkerus, når først man ligger med barnet på maven, og glemmer helt hvor hårdt det har været.

Du skriver at de vil give dig PKS, hvis du har leverbetinget graviditetskløe, hvilket jeg ikke helt forstår!?  Jeg havde det i svær grad under min sidste graviditet. Og rigtigt nok, kan man risikere at blive sat igang før termin, da det i de sidste uger kan blive farligt for barnet at blive i maven. Men medmindre den er HELT gal, ikke før uge 37+0. Jeg selv blev sat igang lige da grænsen var nået, fordi mine levertal blev ved med at stige. Vi snakkede på INTET tidspunkt om PKS, men bare om igangsættelse med stikpiller. Og at det kunne risikere at ende i AKS, hvis noget gik galt (ligesom alle andre fødsler kan ende i)..'

Til sidst vil jeg bare sige, at du altså ikke skal frygte at føde. Det er selvfølgelig nemt at sige, når man selv sidder på den anden side af det. Men jeg ville personligt næsten hellere føde 3 børn, end at være gravid med en

Jeg fik AKS sidste gang. Jeg synes at det var så ubehageligt at ligge der og kunne fornemme at de var inde i min mave  Bag efter kunne jeg knap sidde med min søn fordi jeg var bedøvet fra brystet og ned efter. Føler ikke at jeg har kæmpet for at få ham ud. Det sagde jo bare 3 2 1 og så var han ude.

Nu er jeg jo så i uge 38 og har selv fået lov til at bestemme hvad jeg vil denne gang og jeg har valgt at føde normalt hvilket jeg kommer til hvis alt det går normalt  Glæder mig meget til følesen af at ha kæmpet for at få min lille pige ud og til at se hende 

kiwifrugten skriver:

Jeg er meget i tvivl om hvad jeg vil om det er det ene eller det andet.

Har i noget på hjertet om det, enten for og imod

og gode og dårlige oplevelser?

Jeg fik AKS.

Blev sat igang til at alm. fødsel pga. min svangerskabsforgiftning, der udviklede sig voldsomt og meget hurtigt.
Men da lægen og mine jordemødre fandt ud af, at mit bækken er for småt, blev det til AKS.
På det tidspunkt blev jeg glad for deres beslutning, nu skulle mit barn bare ud. Men efterfølgende har jeg følt en stor sorg over ikke at have (og ikke kunne) født selv.
Jeg mener, at det er klart den bedste start på et barns liv og så vidt jeg husker, så har der været undersøgelser, der viser at selve fødslen udløser nogle "mekanismer" hos det lille barn. Desværre kan jeg ikke huske det præcist, men mon ikke, at der er nogle kloge kvinder herinde, der kan?

Mht. smerter og bristninger, så er det vigtigt at arbejde med kroppens signaler og smertelindring (såsom epidural) kan du jo få.
Og så skulle fødselsforberedelse være rigtigt godt til at ruste en, så man står stærkere under fødslen. 

Hej.

Har selv født "normalt" første gang.

Anden gang vendte barnet forkert og jeg skulle have planlagt KS.

Men det endte med AKS før tid pga. vandet gik. Lagde hele natten med veer, før kirurgen endelig kom.

Uden at dramatisere for meget, endte det med, at jeg fik en fødselspsykose 14 dage efter fødslen. Dette opstår oftere efter KS, end efter normal fødsel.

En anden ting, er at barnets lunger ikke får den samme start i forb. med KS, som ved alm. fødsel.

Husker I Caroline Fleming, hendes barn havde vand i lungerne, hvilket er noget som sker ret ofte, efter KS.

Jeg vil kun anbefale det, hvis der er en reel grund til det.

Jeg var også stjerne bange for veerne, men det var slet ikke så slemt og da de blev rigtig trælse, så fik jeg en epidural blokade som bare virkede fantastisk. Overvej om det evt. kunne være en løsning for dig at få en epi.

Jeg synes; du skal købe bogen "du bliver en skøn mor" Den er helt fantastisk og fortæller om alt fra epi, bistik, vand, kejsersnit, akupunktur, angst for smerterne, veerne, vejrtrækningen osv. Den kan bare anbefales. den hjalp mig helt vild og jeg var altså mere end klar til at få et kejsersnit. Det hjalp mig dog også, at jeg skrev mine fødselsønsker ned; så som at jeg gerne ville have en epi inden smerterne blev for slemme, at jeg ikke ville i vand, at jeg gerne ville have akupunktur, at jeg gerne ville have varmepuder osv. Så følte jeg at jeg havde lidt kontrol og så var jeg også sikker på at jordemødrene viste det. Det var helt fantastisk selv at have taget sin fødsel i egen hånd på den måde, fordi det hele gik glidende og jeg fik det jeg havde ønske på de rette tidspunkter. Jeg skrev også at jeg var meget bange for smerterne, således at de var opmærksomme på det.

Så skriv en  seddel med dine fødselsønsker du kan tage med dig når veerne begynder.

Husk at veerne som regel ikke er særlig slemme i starten og mere som en svag mens smerte. Husk at de ofte lige så stille tiltager i et tempo du kan være med i, husk at din krop er skabt til det - helt seriøst den ved sku godt hvad den skal Jeg kan ikke love dig at det ikke gør lidt ondt, men ofte er tanken om smerten værre end virkeligheden. Jeg var SÅ bange for smerterne at jeg ofte flippede total over det. Det ærger mig idag, at det fyldte så meget for ved du hvad - smerterne som jeg havde forestillet mig de ville være, var en million værre end selv de allerværste veer jeg havde. Så tit er tanken og forestillingen om smerten værre end virkeligheden.

Synes du skal give dig selv den oplevelse at føde alm. nu hvor du kan. ha tillid til at du sagtens kan og at du sagtens kan klare smerterne, husk kejsersnir der kommer smerterne bare bagefter! Så tænker du måske ja men der kan jeg få smertestillende - men det kan du altså også under fødslen. Så tro på det, nyd det og vær i det for hold da op en oplevelse af de helt store som venter dig

Nåja du skal nok blive helt normal derned igen efter fødselen. Det ændre sig altså ikke. Jeg ser ud som før trods klip og et kæmpe blåtmærke derned. Lover dig at du slet ikke bliver "så ødelagt" som du frygter. jeg turde ikke kigge på det de første dage efter, men da de (sygeplejerskerne) så sagde at det skulle jeg, ja så tog jeg mod til mig og kiggede og nøj hvor var jeg lettede. jeg ligefrem begyndte at tude, da jeg kom ud til kæresten igen. jeg havde været så bange og forestillet mig det væreste og så så det faktisk mere eller mindre normalt ud, måske lidt hævet men det var også det. Nu ligner det som det så ud inden fødselen. Så tror ik du skal være alt for bange for din nedre region, den er også skabt til det

Tusind tak for alle de gode råd de er helt fantastiske :-)

Jeg blir muligvis snart sat igang da jeg har aly alt for meget fostervand i kroppen