Kejsersnit eller alm fødsel???

kiwifrugten skriver:

Jeg er meget i tvivl om hvad jeg vil om det er det ene eller det andet.

Har i noget på hjertet om det, enten for og imod

og gode og dårlige oplevelser?

Altså, hvis ikke der er noget "galt" så synes jeg helt klart du skal forsøge dig med en "normal" fødsel. Det er din krop bygget til og det er også det der er mest naturligt for kroppen.

Uanset hvad, så er det smertefuldt at bringe et barn til verden, og det er uanset om du føder almindeligt eller for foretaget et kejsersnit. Jeg har både  prøvet at føde normalt, og anden gang fik jeg et kejsersnit.

Jeg vil ikke sætte nogen skræk scenarier op for dig, men kan sige hvis du føder normalt, er "smerterne" for det meste ovre efter du har født, hvorimod du godt kan have ondt længe efter et kejsersnit.

Men det er nemt at sige du ikke skal være bange for at føde, for jeg tror de fleste er lidt eller meget bange for at føde, især når det er første gang.

Når du skal føde er der jordmødre/sygeplejersker som guider dig igennem fødslen og hjælper så sandsynligheden for at få bristninger er minde

Knus Enayia

Jeg har begge gange født almindeligt - dvs. igennem skeden, og vil til hver tid anbefale andre det samme! Dels pga. selve oplevelsen - tror bare på, at oplevelsen af at føde et barn er HELT anderledes modsat kejsersnit hvor man "får barnet serveret"

men også fordi at det klart er det sundeste for barnet at blive født på normal vis.

helt klart alm fødsel! hvis man nogensinde fik valget, mellem de to ting, ville jeg ALDRIG vælge kejsersnit selvom det er meget 'nemmere'. jeg var også meget bange for at sprække, (gjorde jeg dog ikke) men tror man bliver nødt til at tænke positivt selvom det er svært engang imellem

kiwifrugten skriver:

Jeg er meget i tvivl om hvad jeg vil om det er det ene eller det andet.

Har i noget på hjertet om det, enten for og imod

og gode og dårlige oplevelser?

Altså, medmindre du eller barnet fejler noget, er PKS jo ikke bare noget man kan vælge som det passer een?!

Jeg var som du (og alle andre tror jeg) dødbange for fødslen og især for at sprække, lige indtil jeg nåede op omkring 30 uger - derefter var det ligesom om at det var en helt naturlig afslutning på et langt forløb, og jeg glædede mig egentlig til at få den oplevelse med. MEN da min datter ikke havde vendt sig, endte jeg med at få PKS. Og jeg var SÅ skuffet!! Så næste gang, håber jeg at jeg får lov til at føde selv. Mit PKS gik så lige efter bogen, havde ikke mange gener og har et meget fint ar idag. Men en af mine veninder har rigtig mange gener her, 1 år efter og går til alle mulige behandlinger for det. Så PKS er altså ikke nødvendigvis en dans på roser.

Hmm...

Jamen det er jo meget forskelligt fra person til person.

Jeg har fået et AKS, og for mig er det IKKE at føde mit eget barn trist og SLET ikke en fed oplevelse. Jo,man får sit barn men det er slet ikek det samme synes jeg. 

Mine ulemper ved KS var meget større end ved at føde og ville elske at få lov til at prøve at føde igen engang, også selv om jeg ville være nervøs, det hører jo med når man sætter liv til verden:-)

Jeg har nu er ar der gør at maven pølser lidt der, fordi arvævet ikke kan give sig, så hvis man har en dellef.eks vil den tit sidde ud over arret, ikke ret fedt. Var 6 uger om at hele i såret, mens jeg efter 14 dage så helt alm ud dernede efter fødslen. Og er ikke blevet stor dernede, min mand siger at han ikke kan mærke nogen forskel men at han synes det er fedt at det ikke har gjort noget dernede som sådan, han havde frygtet det værste jo. Men laver min sine knibe øvelser som gravid og bagefter bliver man oftest lækker igen:-)

Hmm, svært at sige, men for mig er KS bare ikke fedt eller en god oplevelse. Og jeg ville ikek planlægge et KS medmindre det var pgamit eget helbred eller babyens helbred, for faktum er jo at ks hverken er godt for moderen eller barnet i forjold til en fødsel. Du har større risiko for at der sker noget med dig og dit barn har forhøjet risiko for at få astam og bronkitis f.eks, måske kun 4 %, men det er da værd at tage med når man beslutter sig for at undgå at føde. Barnets helbred KAN blive påvirket jo.

Så, ja, personligt synes jeg det er den største oplevelse overhovedet at føde sit barn, at give det livet på den måde hvor man kæmper lidt og ser resultatet, for pokker man bliver stolt af sig selv og ved at man frem overkan klare SÅ meget mere end før...det er en vild følelse af succes og glæde og stolthed blandet.

Men uanset hvad så er det din og lægerne beslutning jo.

kiwifrugten skriver:

Jeg er bare død bange for at skulle gå igennem alt den udvidelse og presse osv og er vildt bange for at sprække og er også bange for at man aldrig blir normal der nede igen.

 

I dag skal jeg testes for leverbetændelsesklør, hvis jeg har det så ville de overveje kejsersnit på mig.

Er du så ikke bange for en operation, et sår, et ar, at de skærer i barnet, at de stikker forkert når du bedøves...angsten for det uvisse tror jeg på er en naturlig del af modningsprocessen til at være klar til det du skal igennem..kan man føde almindeligt, så er det altså det bedste for alle...en operation er ikke noget man gør bare for sjov.

Arbejde med din angst frem for at tro det er forkert den er der...det er helt naturligt.. du vil i fremtiden skulle lære en del om at tackle angst...angsten for hvad der kan ske for ens børn og det der omhandler dem er føljesvenden fra man står med en positiv til...ja...vel til vi som forældre ikke er på jorden mere.

Held og lykke med det..

Helt klart - almindelig fødsel.

Det er det en kvindekrop er skabt til og så vidt muligt synes jeg, at man skal føde normalt med mindre selvfølgelig, at der er noget galt og at lægerne tilråder det.

Jeg tror ikke, at der ikke er nogen kvinder der ikke på et tidspunkt i deres graviditet har været nervøs for det ukendte ved en fødsel.

Jeg blev klippet begge gange og har et helt normalt fungerede sexliv.

Altså hvis der ikke er medicinsk belæg for at du eller barnet vil have glæde af et kejsersnit så skal du da selvfølgelig føde almindeligt... af mange årsager... det er en GFANTASTISK oplevelse, det er sundest for barnet, der er altid en (minimal) risiko for begge parter ved et kejsersnit og så kan jeg jo ikke lade vær med at tage min sundhedsfaglige kasket på og sige: Det er billigst og mindst ressourcekrævende!!!

Hejsa

Jeg ville helt sikkert sige alm fødsel.... Det er uden tvivl det mest optimale, for både dig og barnet! Medmindre der er noget galt selvfølgelig.

Ja det gør pisse ondt, og jeg er begge gange sprækket men det er til hver en tid det hele værd. Jeg har ikke ændret mig forneden kosmetisk efter at være sprækket og mærkede heller ikke jeg sprækkede.

De er så gode til at sy at du vil komme til at se rigtig pæn ud dernede igen hvis der skulle ske det at du sprækker, hvilket jo slet ikke er sikkert....

Jeg er gravid igen nu og skal føde til august. Og fordi jeg har en ekstra kant på min livmoder som gør det svært for mig at presse barnets hovede helt ned, så har jeg denne gang fået valget om jeg vil føde alm og kæmpe med den kant for 3 gang (hvilket gør pisse fucking ondt) eller om jeg vil vælge den "nemme" løsning og have pks. Og jeg vil helt sikkert føde alm, det er hver en smerte værd.... Jeg kan sleeet ikke forestille mig at skulle ligge bag et lagen, blive skåret op og ikke selv skulle presse mit barn til verden. Og værst af alt, tanken om ikke at på samme måde som ved en alm fødsel få mit barn op på mit bare bryst og mærke denne første komtakt!!! Uh ha nej, bliver helt trist bare ved tanken om at skulle vinke farvel til dette...

Nu har jeg jo prøvet at føde alm, så jeg ved jo hvad jeg taler om. Men tro mig, da jeg skulle have min første tænkte jeg også meget på de ting du nu tænker på, og blev også skræmt ved tanken om det. Hvilket jo er helt normale tanker at gøre sig når man venter sig sit første barn....

Kan ikke anbefale et ks da jeg aldrig har prøvet det. Men der kan du komme til at døje med et ar der går betændelse i, at såret går op og at aret aldrig bliver pænt igen... Jeg har en veninde som fik ks for 1½ år siden, og der er et sted i hendes ar som der stadigvæk går betændelse i, og hun har siden da været under kniven 3 gange for at få det ordnet, uden held....

Håber at kunne have bidraget til du vælger det der er rigtig for dig. Men som andre skriver, en kvinde krop er skabt til at føde børn gennem skeden, og det er klart at anbefale medmindre der er grund til andet....

Knus fra Louise 

kiwifrugten skriver:

Jeg er meget i tvivl om hvad jeg vil om det er det ene eller det andet.

Har i noget på hjertet om det, enten for og imod

og gode og dårlige oplevelser?

Jeg mener som udgangspunkt ikke at man skal vælge et kejsersnit uden medicinske grunde. Altså ikke fordi man eksempelvis ikke tør føde normalt. Det er det allerbedste for barnet at blive født naturligt, og ligeledes for moren. Kroppen udskiller en masse hormoner under en fødsel, som jeg er overbevist om har indvirken på tilknytning og moderfølelser (ikke dermed sagt at dette ikke også sagtens kan opstå selvom man har fået kejsersnit - tror bare at risikoen for eksempelvis en efterfødselsreaktion er større ved kejsersnit, dog uden at vide det).

Barnet har godt af presset under fødslen og bakterierne i morens skede, hvor barnet jo kommer igennem ved en naturlig fødsel, giver barnet nogle vigtige bakterier, som sørger for at barnets bakterieflora bliver god fra starten af. Noget man har fundet ud af har indvirken på bl.a. overvægt senere i livet.

Men du skal selvfølgelig vælge det DU føler er det rigtige. Dette er kun min mening, og ingen siger at den er mere rigtig end andres. Men jeg vil dog sige, at jeg var PAVEstolt, da jeg havde født vores dejlige dreng  Jeg har aldrig følt mig så meget ovenpå, som lige der og i dagene efter! Jeg følte mig simpelthen så kvindelig og sej og tænkte vist også, at kvinden sgu er det stærkeste køn (gad godt se en mand gennemleve en fødsel *griner*).

Pøj pøj med hvadend du vælger!