Samværd med en på 10 mdr! HJÆLP!!!!

Mathias Villads skriver:

Men hvorfor er det lige kun MOR, der dur....? Her i huset har vi været en masse igennem med to meget fortidligt fødte børn.. og jeg har måske været mere på banen end min mand, men jeg kan da mærke, at mine børn synes han er ligeså vigtig... netop fordi han deltager... og derfor jo med overnatning... og man kan ikke vide det, men det kan jo ren faktisk være, at hun vil nyde overnatningen hos farmand... Han skal vel have CHANCEN.... Alt er svært i begyndelsen for BEGGE partner.... Men jeg har den holdning er børn IKKE KUN er for moderen og dermed mener jeg, at moderen IKKE er bedst... men det bedste er begge forældre deltager i barnets liv.. Synes dog, at når barnet er så lille, så skal det have en fast base hos en af dem, men samtidig synes jeg den anden part godt kan have barnet en ugentlig hverdag, samt weekenden... og børn er OMSTILLINGSPARAT i den alder... hvis de er vant til begge forældre....

Vil sige det sådan, at han har været i lejligheden. Men deltaget, nej det vil jeg ikke mene. MAKS 1 time af gangen hvor hun var glad. Så snart hun græd kom hun over til mig. Han puttede hende sjældent og bad, jah, det var også når han gad.. -sjældent.

Alt dette er skrevet under forudsætning af at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt for jeres pige at komme til samvær (dvs intet misbrug, vold eller andre graverende situationer).

Ud fra hvad du skriver, så tror jeg at han tager denne kamp i ren afmagt over du er gået. Jeg tror også at vreden aftager og så vil han være tilfreds med det han får tildelt af statsforvaltningen (og ikke forsøger at tilkæmpe sig 7-7). Hvilket som udgangspunkt ikke er specielt meget i den alder, især ikke når han ikke har været mere involveret.

Helt generelt, så giver statsforvaltningen overnatning i alderen 9-12 måneder (står på deres hjemmeside). Og man siger som tommelfingerregel, at barnet kan klare det samme antal overnatninger som det antal år det er (1 år = 1 overnatning). Ved også fra andre sager, at statsforvaltningen har den holdning, at det at han ikke har deltaget i jeres hverdag, betyder ikke at han kan deltage i fremtiden.

Hvis I kan tale sammen nu (det må jeg antage, at I kan, hvis han er ved jer hver/hver anden dag) - så gør det klart, at samvær bliver fastsat gennem statsforvaltningen, men at det er jer der skal få det til at fungere sammen. Han vil nok heller ikke synes det er sjovt at stå med jeres pige, hvis hun ikke laver andet end at græde. Så tror jeg det er vigtigt, at du har sagt til ham, at han kan ringe til dig og du ikke ser det som et nederlag for ham. Dette er kun sagt på baggrund af den situation, du har beskrevet (og det er langt fra alle jeg ville råde til dette).

Din ekskæreste er kun 21 og uden at det skal udvikle sig til en unge/gammel debat, så vil jeg nok give ham ret i, at det er en tidlig alder for en dreng at stå med et så stort ansvar som børn er (nogle er modne til det, andre er ikke). Du var sikkert anderledes moden og parat til jeres pige end han var. Men han skal nok lære det, og hvis du kan samarbejde med ham, vil det være klogt i forhold til jeres lille piges tarv.

Jeg synes det er forkert at gå ind og banke dig i hovedet og sige "mor er ikke altid den bedste". Det er hun ikke altid, men hvis hun er den eneste der har deltaget, så er det en anden situation. Og som du beskriver det, så er du pt den vigtigste og bedste i jeres datters liv Derfor er det også vigtigt at du gør ind og støtter op om jeres pige og hendes samvær med sin far - så hun er rustet til det samvær der vil blive.

Som andre også har skrevet, så lytter stasforvaltningen til jeres argumenter og særligt dine som bopælsforældre, da du kender hende bedst. Jeg er sikker på at I finder en god løsning til et møde med dem.

Held og lykke, håber på det bedste

Mathias Villads skriver:

Men hvorfor er det lige kun MOR, der dur....? Her i huset har vi været en masse igennem med to meget fortidligt fødte børn.. og jeg har måske været mere på banen end min mand, men jeg kan da mærke, at mine børn synes han er ligeså vigtig... netop fordi han deltager... og derfor jo med overnatning... og man kan ikke vide det, men det kan jo ren faktisk være, at hun vil nyde overnatningen hos farmand... Han skal vel have CHANCEN.... Alt er svært i begyndelsen for BEGGE partner.... Men jeg har den holdning er børn IKKE KUN er for moderen og dermed mener jeg, at moderen IKKE er bedst... men det bedste er begge forældre deltager i barnets liv.. Synes dog, at når barnet er så lille, så skal det have en fast base hos en af dem, men samtidig synes jeg den anden part godt kan have barnet en ugentlig hverdag, samt weekenden... og børn er OMSTILLINGSPARAT i den alder... hvis de er vant til begge forældre....

Jamen jeg deler samme holdning som dig, at far er lige så god som mor....helt absolut

Men hvorfor så ikke i første omgang prøve at se, hvordan det går i dagtimerne? Jeg mener hvis barnet er ulykkeligt der, fordi det savner sin mor, så ville det nok ikke være smart med overnatning allerede der. Man kan jo prøve sig frem

Børn er forskellige.....min søn havde f.eks. en periode, hvor han overhovedet ikke ville være væk fra mig, og han skreg, hvis jeg ikke var i nærheden. I sådan en situation ville det ikke være at tænke på barnet, hvis det skulle tvinges på den måde.

Nu har jeg så heldigvis ikke stået i den situation, som trådstarter sidder i. Min søn var lige knapt 2 år, da hans far og jeg gik fra hinanden. Der startede vi så samvær op med det samme (uden at blande statsamtet ind i det), og der havde han ham fast hver 2. weekend, og der var ingen problemer. Havde der været problemer, så måtte vi finde en løsning. Nu havde vi så også taget en god snak sammen, og kunne snakke sammen....så er det jo også nemmere at snakke sig sammen til en løsning. Men det blev jo ikke nødvendigt her, fordi det jo gik så godt

Men jeg er af den holdning, at der ikke er en løsnings-model, der kan bruges i alle henseender. Det er meget individuelt, og man må kigge på barnet.

Men stort set deler jeg faktisk den samme holdning som dig.

madagaskar skriver:

Alt dette er skrevet under forudsætning af at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt for jeres pige at komme til samvær (dvs intet misbrug, vold eller andre graverende situationer).

Ud fra hvad du skriver, så tror jeg at han tager denne kamp i ren afmagt over du er gået. Jeg tror også at vreden aftager og så vil han være tilfreds med det han får tildelt af statsforvaltningen (og ikke forsøger at tilkæmpe sig 7-7). Hvilket som udgangspunkt ikke er specielt meget i den alder, især ikke når han ikke har været mere involveret.

Helt generelt, så giver statsforvaltningen overnatning i alderen 9-12 måneder (står på deres hjemmeside). Og man siger som tommelfingerregel, at barnet kan klare det samme antal overnatninger som det antal år det er (1 år = 1 overnatning). Ved også fra andre sager, at statsforvaltningen har den holdning, at det at han ikke har deltaget i jeres hverdag, betyder ikke at han kan deltage i fremtiden.

Hvis I kan tale sammen nu (det må jeg antage, at I kan, hvis han er ved jer hver/hver anden dag) - så gør det klart, at samvær bliver fastsat gennem statsforvaltningen, men at det er jer der skal få det til at fungere sammen. Han vil nok heller ikke synes det er sjovt at stå med jeres pige, hvis hun ikke laver andet end at græde. Så tror jeg det er vigtigt, at du har sagt til ham, at han kan ringe til dig og du ikke ser det som et nederlag for ham. Dette er kun sagt på baggrund af den situation, du har beskrevet (og det er langt fra alle jeg ville råde til dette).

Din ekskæreste er kun 21 og uden at det skal udvikle sig til en unge/gammel debat, så vil jeg nok give ham ret i, at det er en tidlig alder for en dreng at stå med et så stort ansvar som børn er (nogle er modne til det, andre er ikke). Du var sikkert anderledes moden og parat til jeres pige end han var. Men han skal nok lære det, og hvis du kan samarbejde med ham, vil det være klogt i forhold til jeres lille piges tarv.

Jeg synes det er forkert at gå ind og banke dig i hovedet og sige "mor er ikke altid den bedste". Det er hun ikke altid, men hvis hun er den eneste der har deltaget, så er det en anden situation. Og som du beskriver det, så er du pt den vigtigste og bedste i jeres datters liv Derfor er det også vigtigt at du gør ind og støtter op om jeres pige og hendes samvær med sin far - så hun er rustet til det samvær der vil blive.

Som andre også har skrevet, så lytter stasforvaltningen til jeres argumenter og særligt dine som bopælsforældre, da du kender hende bedst. Jeg er sikker på at I finder en god løsning til et møde med dem.

Held og lykke, håber på det bedste

Ja tak, lige sådan et svar jeg manglede.. Du beskriver det præcis som det er.. Ikke mindre ikke mere.

Har ikke så meget andet at sige end tak, for du remte plet, og det var det jeg manglede.. SÅ tusind tak.. Du lettede lige..

Carina1977 skriver:

Jamen jeg deler samme holdning som dig, at far er lige så god som mor....helt absolut

Men hvorfor så ikke i første omgang prøve at se, hvordan det går i dagtimerne? Jeg mener hvis barnet er ulykkeligt der, fordi det savner sin mor, så ville det nok ikke være smart med overnatning allerede der. Man kan jo prøve sig frem

Børn er forskellige.....min søn havde f.eks. en periode, hvor han overhovedet ikke ville være væk fra mig, og han skreg, hvis jeg ikke var i nærheden. I sådan en situation ville det ikke være at tænke på barnet, hvis det skulle tvinges på den måde.

Nu har jeg så heldigvis ikke stået i den situation, som trådstarter sidder i. Min søn var lige knapt 2 år, da hans far og jeg gik fra hinanden. Der startede vi så samvær op med det samme (uden at blande statsamtet ind i det), og der havde han ham fast hver 2. weekend, og der var ingen problemer. Havde der været problemer, så måtte vi finde en løsning. Nu havde vi så også taget en god snak sammen, og kunne snakke sammen....så er det jo også nemmere at snakke sig sammen til en løsning. Men det blev jo ikke nødvendigt her, fordi det jo gik så godt

Men jeg er af den holdning, at der ikke er en løsnings-model, der kan bruges i alle henseender. Det er meget individuelt, og man må kigge på barnet.

Men stort set deler jeg faktisk den samme holdning som dig.

Lige netop.. Det er dét der er problemet.. Går jeg bare to sekunder fra hende uden der er andre her, så SKRIGER hun.. Når han er her for at være sammen med hende, så trækker jeg mig fra dem, så de kan være selv.. Men så snart hun opdager jeg er væk, sætter hun jo igen i et kæmpe skrig.. Vi har prøvet alt muligt.. men jeg tror i bund og grund også at det handler om, at hun kan mærke, at han er utryg ved at have hende selv.. (Det har han flere gange sagt til mig) og det gør hende nervøs.. Også derfor jeg bliver lidt bekymret for, at han skal have hende så mange timer + en overnatning.. Han er nervøs, og gør hende nervøs..

Han sagde faktisk indtil for et par dage siden, at han ikke selv mente han magtede at have hende til overnatning, men nu, for at gør mig bange, vil han pludselig gerne, og gerne flere nætter af gangen.. MEN jeg kan ikke bevise han har sagt det, for vi har ikke skrevet det ned, og jeg har ingen sms eller noget med det

Ihh, det er så forvirrende.

Nicolinesmor170510 skriver:

Ja tak, lige sådan et svar jeg manglede.. Du beskriver det præcis som det er.. Ikke mindre ikke mere.

Har ikke så meget andet at sige end tak, for du remte plet, og det var det jeg manglede.. SÅ tusind tak.. Du lettede lige..

Det var så lidt Ved hvor frustreret og håbløs man kan være, når man står foran "kampen". Det hele er så uoverskueligt, men det skal nok blive godt igen

Nicolinesmor170510 skriver:

Lige netop.. Det er dét der er problemet.. Går jeg bare to sekunder fra hende uden der er andre her, så SKRIGER hun.. Når han er her for at være sammen med hende, så trækker jeg mig fra dem, så de kan være selv.. Men så snart hun opdager jeg er væk, sætter hun jo igen i et kæmpe skrig.. Vi har prøvet alt muligt.. men jeg tror i bund og grund også at det handler om, at hun kan mærke, at han er utryg ved at have hende selv.. (Det har han flere gange sagt til mig) og det gør hende nervøs.. Også derfor jeg bliver lidt bekymret for, at han skal have hende så mange timer + en overnatning.. Han er nervøs, og gør hende nervøs..

Han sagde faktisk indtil for et par dage siden, at han ikke selv mente han magtede at have hende til overnatning, men nu, for at gør mig bange, vil han pludselig gerne, og gerne flere nætter af gangen.. MEN jeg kan ikke bevise han har sagt det, for vi har ikke skrevet det ned, og jeg har ingen sms eller noget med det

Ihh, det er så forvirrende.

Jeg synes i hvert fald du skal nævne det, når engang du bliver indkaldt til et møde hos statsamtet

De plejer at være meget lydhøre....det var i hvert fald, hvad jeg oplevede for 3½ år siden, da vi skulle have fastsat samvær.

Når han ligefrem selv udtaler, at han er for usikker over at skulle have hende på overnatning, så må det jo være fordi han mener det. Den usikkerhed kan vel ikke forsvinde på bare et par dage. Hvis han bruger jeres datter imod dig, så har jeg godt nok intet tilovers for ham. hader når folk gør det

men altså udfra hvad du siger, så ville det bedste nok også være, stille og roligt, at vænne jeres datter til at være alene med ham. Og så er det jo fint at det foregår hjemme hos dig til at starte med  men statsamtet plejer at være god til sådan noget, så det kunne jo være de havde nogle gode ideer, du kunne drage nytte af.

Ahmen, jeg kan slet ikke holde ud, hvis hun skal overnatte der.. Hun kan ikke engang undvære mig 5 timer. Hun skal starte i dp nu her, og hun kan ikke være der særlig mange timer af gangen, for hun KAN ikke undvære mig... Det ved han også godt, men for at sårer mig, vil han have hende til overnatning.

7-7? Det er da også pænt voldsomt. Synes jeres afgørelse med hveranden fredag og tirsdag er en god ide. Men jeg kan ikke holde tanken ud!!

Normal går de slet ikke med til 7/7 før skole aldren anden i aftaler andet og de siger er barne under 2 år så er det uden overnatningen hvis i aldrig har bor sammen.Men har i det kan du komme udfor en overnatningen hver 14 dag og en dag i modsatte uge i nogle timer hvor han kan hente og du hente om aften f.eks.

Du kan også komme ud i det der kun hedder han skal besøg hende hos dig f.eks to dag om ugen i nogle timer eller han har hende to dage om ugen i nogle time.

Det er meget forskelig hvad der blever afgjort.

Men hved det er sjælden så små børn overnatte medmindre i kan finde ud af det selv eller har boede sammen før du føde og mdr efter eller år.

Henriette

Nicolinesmor170510 skriver:

Ahmen, jeg kan slet ikke holde ud, hvis hun skal overnatte der.. Hun kan ikke engang undvære mig 5 timer. Hun skal starte i dp nu her, og hun kan ikke være der særlig mange timer af gangen, for hun KAN ikke undvære mig... Det ved han også godt, men for at sårer mig, vil han have hende til overnatning.

7-7? Det er da også pænt voldsomt. Synes jeres afgørelse med hveranden fredag og tirsdag er en god ide. Men jeg kan ikke holde tanken ud!!

Hun skal jo lære at undvære dig, men i starten vil det måske være med en enkelt overnatning hveranden uge. Desuden har han jo ret til at se hende

Prøv at samarbejde for så er de langt mildere stemt hos Statsforvaltningen. Held og lykke med det hele...

Baagøe skriver:

Hun skal jo lære at undvære dig, men i starten vil det måske være med en enkelt overnatning hveranden uge. Desuden har han jo ret til at se hende

Prøv at samarbejde for så er de langt mildere stemt hos Statsforvaltningen. Held og lykke med det hele...

Tak for svaret

Vi er nu blevet venner igen, og han sagde, at han kunville gøre det her for at sårer mig, fordi han var sur på mig.. Men han trækker det tilbage igen...

Jeg har sagt til ham, at han aldrig mere skal bruge det imod mig, hvis han ikke mener det.. HVorfor gå og gøre hinanden kede af det, via Nicoline!?

Så ja, nu er der vidst alligevel ikke noget at være "bange" for.