Samværd med en på 10 mdr! HJÆLP!!!!

nvm skriver:

hmm ja den er svær,det ved jeg så ikke.

så skal jeg ikke spille klog.

men håber det bedste for digm det ikke sjovt den slags

Jeg ved det heller ikke :/

Tak for det. Nej det er sgu ikke sjovt Det tager også snart livet af mig

Nicolinesmor170510 skriver:

Jeg ved det heller ikke :/

Tak for det. Nej det er sgu ikke sjovt Det tager også snart livet af mig

kan jeg sku godt forstå

 til dig

Hmm, nu bliver jeg nok lidt upoulær, men jeg tror hun har godt af samvær med far.. også selvom hun kun er 10mdr... han har været der og er der for hende.. tit tænker kvinder kun på sine egne behov og man er jo to til at lave et barn.. det ved man jo inden man laver dem... og da han lever op til sit, så skal han også ha sit samvær med hende.... Fædre kan tit bedrage med noget andet end mødre kan, som er godt for dem... børn har RET til BEGGE forældre... ( kan dog være formidlende omstændigheder, men det lyder ikke til, at være tilfældet hos dig), men mere det at du vil savne hende, og det kan jeg HUNDREDE følge dig i, men tænk det mere, som at det er godt for hende, at hun får opbygget et forhold til hendes far og at han vil tage sin del af ansvaret... og to dage om ugen er for lidt efter min mening...

Nicolinesmor170510 skriver:

Vi har boet sammen i 2 år, og er først gået fra hinanden for halvanden uge siden, så de har haft meget med hinanden at gøre, og han ser hende her ved mig MED mig cirka hver anden dag..

Men er da sørme glad for, at hører at de lytter.. Det giver da lidt ro!

Jeg blev osse meget mere rolig da det gik op for mig at de jo ligesom har prøvet det før

Det er jo deres opgave at tage hensyn til barnet, og det mener jeg at de gør godt.
Justins far fik da i hvert fald ikke et ben til jorden med alle hans urimelige krav osv. -Selvom jeg sjældent har set nogen lyve så stærkt. Man skulle tro at han gik efter en rekord af en art! 

Mathias Villads skriver:

Hmm, nu bliver jeg nok lidt upoulær, men jeg tror hun har godt af samvær med far.. også selvom hun kun er 10mdr... han har været der og er der for hende.. tit tænker kvinder kun på sine egne behov og man er jo to til at lave et barn.. det ved man jo inden man laver dem... og da han lever op til sit, så skal han også ha sit samvær med hende.... Fædre kan tit bedrage med noget andet end mødre kan, som er godt for dem... børn har RET til BEGGE forældre... ( kan dog være formidlende omstændigheder, men det lyder ikke til, at være tilfældet hos dig), men mere det at du vil savne hende, og det kan jeg HUNDREDE følge dig i, men tænk det mere, som at det er godt for hende, at hun får opbygget et forhold til hendes far og at han vil tage sin del af ansvaret... og to dage om ugen er for lidt efter min mening...

Enig..

Så længe han har været der fra start af skal han også have lov til se hende reglmæssigt efterfølgende.

Min søn var 11 mdr da han overnattede hos han var hver 2. weekend, godt nok ikke aftalt igennem amtet..

Far kan være ligeså god som mor så prøv vend den om du vil jo heller ikke selv undvære din datter som meget som han kommer til

Hvis barnet har svært ved at undvære sin mor, så burde det jo netop ikke være samvær med overnatning

Samvær flere gange i ugen uden overnatning, ville måske være mere optimalt. Der er jo heller ingen der siger at samvær absolut skal foregå hos barnets mor. Synes da det ville være fint hvis faren havde barnet for sig selv i nogen timer. Det er jo barnets far, og efter hvad jeg kan forstå, har han været der hele tiden indtil for et par uger siden. Så er det jo ikke en total fremmed barnet kommer hen til.

Er der desuden ikke noget med at samvær med overnatning, først bliver praktiseret efter 2-års alderen, når statsamtet afgør sagen?

Carina1977 skriver:

Hvis barnet har svært ved at undvære sin mor, så burde det jo netop ikke være samvær med overnatning

Samvær flere gange i ugen uden overnatning, ville måske være mere optimalt. Der er jo heller ingen der siger at samvær absolut skal foregå hos barnets mor. Synes da det ville være fint hvis faren havde barnet for sig selv i nogen timer. Det er jo barnets far, og efter hvad jeg kan forstå, har han været der hele tiden indtil for et par uger siden. Så er det jo ikke en total fremmed barnet kommer hen til.

Er der desuden ikke noget med at samvær med overnatning, først bliver praktiseret efter 2-års alderen, når statsamtet afgør sagen?

Men hvorfor er det lige kun MOR, der dur....? Her i huset har vi været en masse igennem med to meget fortidligt fødte børn.. og jeg har måske været mere på banen end min mand, men jeg kan da mærke, at mine børn synes han er ligeså vigtig... netop fordi han deltager... og derfor jo med overnatning... og man kan ikke vide det, men det kan jo ren faktisk være, at hun vil nyde overnatningen hos farmand... Han skal vel have CHANCEN.... Alt er svært i begyndelsen for BEGGE partner.... Men jeg har den holdning er børn IKKE KUN er for moderen og dermed mener jeg, at moderen IKKE er bedst... men det bedste er begge forældre deltager i barnets liv.. Synes dog, at når barnet er så lille, så skal det have en fast base hos en af dem, men samtidig synes jeg den anden part godt kan have barnet en ugentlig hverdag, samt weekenden... og børn er OMSTILLINGSPARAT i den alder... hvis de er vant til begge forældre....

Mathias Villads skriver:

Hmm, nu bliver jeg nok lidt upoulær, men jeg tror hun har godt af samvær med far.. også selvom hun kun er 10mdr... han har været der og er der for hende.. tit tænker kvinder kun på sine egne behov og man er jo to til at lave et barn.. det ved man jo inden man laver dem... og da han lever op til sit, så skal han også ha sit samvær med hende.... Fædre kan tit bedrage med noget andet end mødre kan, som er godt for dem... børn har RET til BEGGE forældre... ( kan dog være formidlende omstændigheder, men det lyder ikke til, at være tilfældet hos dig), men mere det at du vil savne hende, og det kan jeg HUNDREDE følge dig i, men tænk det mere, som at det er godt for hende, at hun får opbygget et forhold til hendes far og at han vil tage sin del af ansvaret... og to dage om ugen er for lidt efter min mening...

Jamen jeg er nu egentlig meget enig med dig. Og jeg har også altid haft samme holdning som dig, og det har jeg stadig. Men jeg synes bare, at når hun i forvejen har skide svært ved at undvære mig, og tit græder hvis hun bl.a kommer over til ham, så er det voldsomt for et lille barn, hvis hun skal sove der?

hyskystar skriver:

Enig..

Så længe han har været der fra start af skal han også have lov til se hende reglmæssigt efterfølgende.

Min søn var 11 mdr da han overnattede hos han var hver 2. weekend, godt nok ikke aftalt igennem amtet..

Far kan være ligeså god som mor så prøv vend den om du vil jo heller ikke selv undvære din datter som meget som han kommer til

Ja, han har boet med os, men været der er nok så meget sagt. Måske jeg sagde det forkert. Vi har boet sammen men jeg har stået enormt meget med hende selv, fordi han ville i byen eller sidde og spille computer. Og det har været MEGET. Dette er også grunden til vi er gået fra hinanden. - Han magtede ikke at være far "allerede nu". (21 år) Og jeg ville jo selvf. ikke bo sammen med en der ikke magtede det barn der nu engang var kommet til..

Carina1977 skriver:

Hvis barnet har svært ved at undvære sin mor, så burde det jo netop ikke være samvær med overnatning

Samvær flere gange i ugen uden overnatning, ville måske være mere optimalt. Der er jo heller ingen der siger at samvær absolut skal foregå hos barnets mor. Synes da det ville være fint hvis faren havde barnet for sig selv i nogen timer. Det er jo barnets far, og efter hvad jeg kan forstå, har han været der hele tiden indtil for et par uger siden. Så er det jo ikke en total fremmed barnet kommer hen til.

Er der desuden ikke noget med at samvær med overnatning, først bliver praktiseret efter 2-års alderen, når statsamtet afgør sagen?

Ville passe mig glimrende..

Jo vi har boet sammen, men han har ikke været der for hende og mig.

Han har spillet meget computer og gået i byen uden at tænke på hende. Og dette er også en af grundene til, at vi er gået fra hinanden. - Jeg har stået meget med hende selv. Men det kan jeg jo ikke bevise.. Jo med vidner, men ej, det er måske også lidt overdrevet?!