Anonym skriver:
Jeg er anonym for ikke at komme til at såre nogen af dem, som er de "skyldige" i denne sammenhæng, skulle de falde over det. Det er ok hvis i kan regne ud hvem jeg er, bare i er tys tys 
Men hvad gør man, når man er gravid, og alle tror at ens krop er til "fri berøring"? Nu snakker jeg om at folk rører ved ens mave. Før jeg blev gravid og jeg hørte folk sige det var træls, da tænkte jeg: "Nårh ja, men når jeg en gang får en kæmpe gravid mave, tror jeg bare jeg vil finde det hyggeligt". Problemet er bare, at jeg er kun i 10. uge, og folk er allerede begyndt at rage mig på maven!!! Jeg har ganske vidst fået en lillebitte bule, men det er ikke noget folk kan se, fordi jeg går i løst tøj.
Først var det en studiekammerat, som jeg ikke har talt med, siden hun fik beskeden om min graviditet. Hun aede mig på maven og sagde: "Er den så begyndt at vokse?" I dag var der ikke mindre end TRE familiemedlemmer til fødselsdag der ragede mig på maven. Og det er altså folk, som jeg normalt kun lige giver en lille krammer som hej og farvel. Så skal man pludselig aes på maven, og jeg føler det faktisk en smule som et "overgreb" og meget grænseoverskridende. Især fordi jeg ikke har en gravid mave endnu, så føles det ubehageligt at folk aer min relativt flade mave.
Har i oplevet det samme, og hvad gjorde i ved det? Jeg har svært ved at sige fra, fordi jeg ikke vil såre folk. Især fordi nogen af dem i familien der rører er ældre mennesker, som jeg helst ikke vil støde. Altså ikke ældre som i, at de ikke er friske oveni hovedet, det er de.. Men altså..
Synes bare det er HELT VILDT ubehageligt, når jeg ikke er længere henne! For mig er det lige så grænseoverskridende hvis de kom og tog mig på røven 
Tjaaa...jeg hører nu til dem, der har svært ved ikke at klappe andre på maverne hvis jeg ved, der er en bebs derinde...og jeg har altid accepteret at andre gjorde det ved mig.
Så...sådan er vi så forskellige.

Kærligst
Sussie