Min krop er allemandseje - WHat to do?

Jeg er anonym for ikke at komme til at såre nogen af dem, som er de "skyldige" i denne sammenhæng, skulle de falde over det. Det er ok hvis i kan regne ud hvem jeg er, bare i er tys tys

Men hvad gør man, når man er gravid, og alle tror at ens krop er til "fri berøring"? Nu snakker jeg om at folk rører ved ens mave. Før jeg blev gravid og jeg hørte folk sige det var træls, da tænkte jeg: "Nårh ja, men når jeg en gang får en kæmpe gravid mave, tror jeg bare jeg vil finde det hyggeligt". Problemet er bare, at jeg er kun i 10. uge, og folk er allerede begyndt at rage mig på maven!!! Jeg har ganske vidst fået en lillebitte bule, men det er ikke noget folk kan se, fordi jeg går i løst tøj.

Først var det en studiekammerat, som jeg ikke har talt med, siden hun fik beskeden om min graviditet. Hun aede mig på maven og sagde: "Er den så begyndt at vokse?" I dag var der ikke mindre end TRE familiemedlemmer til fødselsdag der ragede mig på maven. Og det er altså folk, som jeg normalt kun lige giver en lille krammer som hej og farvel. Så skal man pludselig aes på maven, og jeg føler det faktisk en smule som et "overgreb" og meget grænseoverskridende. Især fordi jeg ikke har en gravid mave endnu, så føles det ubehageligt at folk aer min relativt flade mave.

Har i oplevet det samme, og hvad gjorde i ved det? Jeg har svært ved at sige fra, fordi jeg ikke vil såre folk. Især fordi nogen af dem i familien der rører er ældre mennesker, som jeg helst ikke vil støde. Altså ikke ældre som i, at de ikke er friske oveni hovedet, det er de.. Men altså..

Synes bare det er HELT VILDT ubehageligt, når jeg ikke er længere henne! For mig er det lige så grænseoverskridende hvis de kom og tog mig på røven

kender det godt jeg har det så sådan i det hele taget skal flok bare ikke rør min mave om jeg er gravid eller ej.

jeg er i 18uge og man kan virkelig se jeg er gravid nu min søn og mand må godt rør min mave men der er ingen i min familie eller vennekreds der skal rør min mave og det sagde jeg også i min første graviditet men det er som om flok glemmer det. så jeg siger pænt til dem når de nærmer sig min mave, at jeg ikke bryder mig om det rør den. 

også er der nogen der er så frække og gøre det afligevel der siger jeg til dem. (hvordan vil du have det hvis jeg tog dig på maven når du havde sagt jeg ikke skulle gøre det)

så ja jeg kan godt forstå dig. undskyld det blev lidt langt

Synes at det er så sjovt ... Jeg var temmelig muggen i min graviditet, fordi ingen gad rage mig på maven  Var så stolt af den, at alle bare måtte røre - og så var der ingen der gad!

Fam. Madsen skriver:

kender det godt jeg har det så sådan i det hele taget skal flok bare ikke rør min mave om jeg er gravid eller ej.

jeg er i 18uge og man kan virkelig se jeg er gravid nu min søn og mand må godt rør min mave men der er ingen i min familie eller vennekreds der skal rør min mave og det sagde jeg også i min første graviditet men det er som om flok glemmer det. så jeg siger pænt til dem når de nærmer sig min mave, at jeg ikke bryder mig om det rør den. 

også er der nogen der er så frække og gøre det afligevel der siger jeg til dem. (hvordan vil du have det hvis jeg tog dig på maven når du havde sagt jeg ikke skulle gøre det)

så ja jeg kan godt forstå dig. undskyld det blev lidt langt

Du skal ikke undskylde længden! Men ej hvor belastende! Altså min kæreste må da også gerne røre, men det er bare alle mulige, som ikke står mig nært, som bare rager løs. Og når man stadig har en ret flad mave, tænker jeg bare: "Jamen hvad forventer i lige at mærke? At jeg har luft i maven, eller hvad, for DET har jeg, og derfor er det ekstra ubehagligt at du rager løs!"

Men det er da helt vildt så respektløse folk er, når du HAR sagt fra :O

tazz skriver:

Synes at det er så sjovt ... Jeg var temmelig muggen i min graviditet, fordi ingen gad rage mig på maven  Var så stolt af den, at alle bare måtte røre - og så var der ingen der gad!

Du havde garanteret set anderledes på den hvis alle havde raget på den konstant, selv da der inge mave var endnu

I det hele taget bryder jeg mig ikke om at folk rører min mave uanset om jeg er gravid eller ej. Og jeg går da heller ikke lige hen og tager en på lårene og aer dem lidt. Jeg ved godt at det ikke helt kan sammenlignes, men så alligevel!

Mig, trådstarter:

 

Nårh ja, og en anden ting. Det er så lidt svært for folk at vide, men altså. Maaaange gravide har VIRKELIG ømme bryster, og jeg er IKKE en undtagelse. De gør virkelig ondt ved den mindste berøring. Og når man er gravid er der tit så mange der er så glade, at de vil give én et KÆMPEstort knusende kram i stedet for et almindeligt ét. Så får man lige fladmast og knust sine MEGET ømme bryster op af en brystkasse. Av Og føler ikke lige for at sige: "Rolig nu med de kram, har faktisk ondt i babserne "

Læg armene over kors, det får de fleste til at lade være, og ellers så sig på en pæn måde at du faktisk finder det ret ubehageligt, så om ikke godt de vil lade være

Skouboe skriver:

Læg armene over kors, det får de fleste til at lade være, og ellers så sig på en pæn måde at du faktisk finder det ret ubehageligt, så om ikke godt de vil lade være

Åh, det har jeg også tænkt på. Men jeg er typen der er helt vildt bange for at gøre folk kede af det, sårede, få dem til at føle sig dumme, eller at de er sure på mig. Men det er self. også deres egen skyld, når de bare rager løs uden at få lov.. Jeg tror også bare jeg har lidt meget respekt for ældre familiemedlemmer, så bryder mig ikke om at sige fra. Man dagen taget i betragtning er det vidst nødvendigt

Uhh hvor kan jeg godt huske det... og jeg var hellere ikke særlig god til at sige fra.. jeg husker speciel en episode, hvor vi var hjemme ved mine forældre og de havde inviteret gæster, den ene af gæsterne som jeg i forvejen ikke bryder mig synderligt om, kom hen og " nussede" min mave istedet for at give mig hånden og sige goddag, da træk jeg maven ind (meget svært når man er over 30 uger henne) og så bakkede jeg om bag min kæreste, jeg blev virkelig dårlig af det.. Så jeg kender godt den følelse du har, men har desværre ingen gode råd.. men held og lykke med bebs..

Jeg oplevede det ikke super mange gange men af og til, gjorde jeg da.

 

Jeg har aldrig tænkt på det som et irritationsmoment